Sociologi: David Lyon

Til d.28/11-06
David Lyon
(Kompendium 263-280)

Jesus i Disneyland
Religion i postmoderne tid

Kapitel 5: Shopping efter et selv:

- Lederen, Glen Hoddle, for det engelske fodboldhold sagde i 1999:” Du og jeg er fysisk blevet givet t hænder og to ben og halv-anstændige hjerner. Nogle mennesker er ikke blevet født sådan for en årsag. Karma fungerer fra en anden levetid. Jeg har intet at skjule omkring det. Det er ikke kun mennesker med handicap. Du høster hvad du sår.”

- Denne udtalelse vakte oprør da det lød som om han mente at handicappede var skyld i deres egen situation.

- Lyon stiller spørgsmålstegn ved om udtalelsen virkelig var så ekstraordinær.

- Udtalelser med mixede religiøse trosforestillinger er i dag mere normalt end tidligere. Hoddle har i sin udtalelse et mix af Hinduisme og en bibelsk vending om at høste hvad man sår.

- F.eks. i Nordamerika og endnu mere i Europa ser man at liberale kristne kombinerer deres tro med troen på reinkarnation.

- Hoddle forklarede sin udtalelse med at hans tro på Gud var på et spirituelt og meget individuelt plan. Hans identitet var fuldstændig bundet op med en ”pakke” af trosforestillinger som både styrede og derefter ødelagde hans karriere.

- Lyon fastslår at forbrugerisme er blevet centralt for det sociale og kulturelle liv i de teknologiske avancerede samfund i slutningen af det tyvende århundrede.

- Identitet bliver formet i en proces af omhyggeligt udvalgt forbrug. Processen er en udfordring for de religiøse institutioner på flere planer. Processen må også hjælpe med at udvikle andre former for religiøs praksis som f.eks. fundamentalisme som kan ses som en negativ konsekvens.

- Dette kapitel vil behandle to områder hovedsageligt hver for sig. På den ene side en diskussion af den formodede postmodernisme og hvordan den personlige og kulturelle identitet splittes til flere identiteter (Jf. Daniel Bell). På den anden side er det blevet en selvfølgelighed at religiøs aktivitet i stigende grad er et personligt valg og for mange bliver de religiøse identiteter samlet til et produkt/sæt af tro og praksis.

- Efter Lyons mening er søgen efter elementer af religiøs identitet en effekt af fragmentering af personligheden hvilket er karakteristisk ved den postmoderne tid.

- Han mener også at den måde hvorpå tro og praksis bliver inkorporeret i mennesket har meget at gøre med gennemtrængenheden af forbruger adfærden.

- Disse ting betyder ikke nødvendigvis at vi er trådt id i en ny tid. Disse er postmoderne forvarsler.

Postmoderne forbrug:

- Forbrugerisme, som er en livsstil og kulturelt struktureret omkring forbrug, er et definerende træk ved det postmoderne.

- Kilden til identitet erstattes med forbrug i fritiden i stedet for arbejde.

- Disneyland alt dette sammen et symbolsk sted, gengiver det postmoderne fokus på forbrug og selvet, til ønsker og valg. Mickey Mouse er et af de mest kendte globale symboler for den amerikanske virksomhedskultur som fremmer forbrugerisme. Med dets mangfoldighed af kopi-temaparker og centre med forbrug som underholdning er forbrugeren suveræn.

- Et andet vigtigt forbruger symbol er McDonald’s hvor det er forbrugen der er blevet automatiseret og ikke den ansatte. F.eks. er ’drive in’ moderne rationalisering.

- Zygmunt Bauman mener at i forbrugerisme er formen af de postmoderne sociale omstændigheder allerede svagt synlige. Hertil har han opstillet tre punkter.
1. Det moderne liv struktureres i højere grad omkring forbrug.
2. Forbrugeradfærd holder i højere grad ting sammen i både kulturelt og socialt henseende. (Jf. Featherstone: Mennesker skaber specielle bånd og bygger broer gennem forbrug).
3. Forbrugeradfærd er fokuset af systematisk styring. Forbrugersamfundet har behov for forbrugere og derfor monopoliserer selskaber definitionen på det gode liv.



Religiøse forbrugere:

- Privatiseringen af religion går forud for forbrugersamfundet. Det er en effekt af tilbagetrækningen af institutionel religion fra mange dele af det moderne sociale liv.

- Almindelig kristen religion i Vesten påvirkedes af trenden af nutidig fornøjelse, egoistisk livsstil og frihed fra forpligtelser hvilket repræsenterer en radikal ændring.

- Featherstone: Forbrug handler ikke længere om almennyttige behov men om at konstruere en ekspressiv livsstil hvori individer bliver opmuntret til at indføre ikke-nyttige standpunkter mod varer og forsigtigt vælge varer til at lave en helt speciel personlig fremstilling.

- Featherstone siger også at det må have været en fejltagelse at tro at der engang var en tid hvor alle havde den samme grundlæggende tro.

- Durkheim: Hvis alt kan sakraliseres må dette også inkludere varer. Lyon siger at de nye symboler som inspirerer eller giver en følelse af samvær med andre må være kulturelle varer som er tilgængelige i butikker, TV eller på CD. I lyset af dette må det hellige på den ene side være reduceret, på en anden måde forflyttet og på en tredje omdefineret.

- Reginald Bibby konkluderer at Canadiere er selektive forbrugere. De viser en interesse for mysterier, det overnaturlige, meningen med livet, rater over gennemgang i kirker og fortsætter med at identificere sig med religiøse traditioner og deres biografier har religiøs hukommelse. Men religiøse organisationer fejler. => Det er tydeligt at Canadiere vil have hvad kirkerne har at tilbyde men ikke på bekostning af de regler om forpligtelse og deltagelse som engang måske er blevet taget for givet.

- I dag giver det mere mening at tænke på religion som en kulturel ressource end som en social institution.

- Både i Nordamerika og i flere Europæiske lande er der søgen efter religion.

Konstruering af identiteter:

- Søgen efter nye elementer af religiøs identitet er et produkt af processer af identitetsfragmentering i postmoderne tid.

- Pahl: ”At vide hvem vi er, er vigtigt for den menneskelige tilstand.

- Bocock: ”At ikke være i stand til at forbruge i den postmoderne henseende bliver en kilde til dyb misfornøjethed.”

- De forskellige teoretikere som Lyon nævner i kapitlet (De som er nævnt her i noterne og flere) er han nogenlunde enig med. Postmodernitet studeres som en socio-kulturel dannelse. Der er en vis hedonisme (læren om nydelsen som det højeste gode) og også nogen gange en bundløs overfladiskhed.

- Internationale processer som udvandring, erhverv og kommunikationer betyder at vores lokale liv er forbundet med det globale og symboler cirkulerer frit.

- At udtrykke sig er at rejse sig til en højere status.

- Der er i den postmoderne tid tre meningsveje man kan følge:
1. Plastik-selvet
2. Det ekspressive selv
3. Det indbefattede selv

Disse former af ’selv’ har eller har ikke en eksplicit religiøs dimension, men de to første
relaterer positivt til de valg som bliver kastet frem af den avancerede forbrugerkultur
hvor den sidste reagerer negativt.

- Meningsvejene gennem det postmoderne er karakteriseret ved forbruger-valg af identitetskonstruktion.

Sociologi: Barker

Eileen Barker
(kompendium s.15-33)

Choise or Brainwashing

- Moon-bevægelsen blev i 1980-81 i avisen ’Daily Mail’ beskyldt for hjernevask og splittelse af familier. Her blev bevægelsen sammenlignet med at være en lige så trussel som kommunismen.

- En gruppe mennesker insisterer på at medlemmer af moon-bevægelsen er ofre for hjernevasknings-teknik. En anden gruppe mennesker, nemlig medlemmerne selv, hævder at de har taget deres beslutning af egen fri vilje.

- Ifølge Barker skal man flytte fokus fra individet til gruppen, altså fra den psykologiske til den sociale sammenhæng for at finde ud af der skal til for at man bliver medlem af moon-bevægelse.

Hvis historie?

- Det at tale med folk er ikke nok til at svare på spørgsmålet om hjernevask finder sted. For det varierer alt efter hvilken vinkel det ses fra.

Fra et medlems vinkel:

- Enhver moonie er blivet frigjort og har opdaget friheden.

- Et medlem kan være guided fra Gud eller kan have haft en spirituel oplevelse.

- Ifølge medlemmet har han selv valgt at blive moonie.

- Problemet med disse udtalelser er at man ikke kan vide om udtalelserne er troværdige da medlemmets hukommelse og forståelse kan være ændret efter situationen har ændret sig.

Fra venner og andre relationers synsvinkel:

- Mange pårørende vil sværge på at den person de kendte før er blevet hjernevasket.

- Pårørende kan ikke forholde sig til at den de selv har haft kær på nogen måde skulle være en del af bevægelsen hvis ikke denne var blevet hjernevasket.

- Men mange mennesker gennemgår ufattelig stor forandring gennem livet.

- Hvis vi skulle acceptere at pludseligheden af en konversion indikerer at der er tale om hjernevask må man formode at alle pludselige konversioner er resultatet af hjernevask.




Eks. Medlemmers synsvinkel:

- En måde at forklare ens tidligere medlemskab for andre og sig selv kan være at give bevægelsens overbevisende kraft skylden i stedet for at acceptere ens eget ansvar.

- Som fakta har ’afprogrammerede’ eksmedlemmer (8 ud af 10) været de eneste, som efter de har forladt bevægelsen, som åbenlyst har begrænset friheden for andre personer der stadig er aktive i moon-bevægelsen i forsøg på at få dem til at forlade bevægelsen.

- Men flere af dem som Barker har talt med har insisteret på at de på hvilket som helst tidspunkt har kunnet forlade bevægelsen hvis de ville.

Ikke medlemmer:

- Hvis viden om de konverserende skal være meningsfuldt er det nødvendigt at have information om ikke-medlemmer.

- På den ene eller den anden måde kan vi alle – eller ingen af os – kaldes psykologisk normale. Vi ved ikke om medlemmerne er mere eller mindre normale eller om medlemmer har oplevet flere vanskeligheder end ikke-medlemmer.

- Margaret Singer har produceret en liste af vanskeligheder som eksmedlemmer lider af. Men der er ingen klare indikationer på om disse vanskeligheder indtræffer før mødet med kulten, imens man er medlem af kulten eller efter bruddet med kulten.


Nye medlemmers praksis:

- Her ses på hvad der sker i tiden hvor den nye rekrut møder bevægelsen.

- Bevægelsens praksis er blevet sammenlignet med kinesiske og koreanske fangers.
Hvis beviserne viser at bevægelsen ikke holder dets medlemmer som gidsler er denne sammenligning helt ude af billedet.


Omformulering af spørgsmålet:

- Hjernevasker moonier deres nye medlemmer?

- Der er dem der vil sige at vi alle er hjernevaskede da vores opførsel er et produkt af arvelighed og miljø. På den anden side er der dem som vil sige at det er umuligt at hjernevaske nogen med mindre de har en ekstrem psykologisk deprivation e.l.

- Vores liv er påvirket af andres da mennesket er et socialt væsen.

- Hvordan mennesket ser på verden vil afhænge af mindst en lille del af hvad andre lærer det.

- Det er sandt at valget kan have været resultatet af en kombination af både tidligere indflydelser og det nutidige miljø.

- Et valg involverer refleksion (i nutiden), hukommelse (af fortiden) og forestillinger (af eventuelle fremtider).

Fire nøgle-variabler:

- For det første er der individet med dets eksisterende forrige natur (interesser, værdier, håb og frygt). For det andet og tredje er der alternativer som er enten at fortsætte dette liv eller at blive medlem af moonbevægelsen. For det fjerde vil der være den sociale kontekst hvori valget bliver truffet.


Modellen:

- Det er også interaktionen mellem de forskellige faktorer der er vigtige for at bestemme resultatet.

- Se de forskellige faktorer i figuren s. 138 (side 26 i komp).

Proceduren:

- Barker ville forsøge at bestemme vigtigheden af den sociale kontekst og derefter finde ud af hvilke folk der valgte at blive moonies.

- For at gøre dette ville hun bruge en kontrolgruppe til at måle om moonies er mere tilbøjelige end deres jævnaldrende til tre basiske typer af modtagelighed.

Bestemme vigtigheden af moon-bevægelsens miljø:

- De gange Barker har besøgt bevægelsen har hun ikke haft det mindste besvær med at komme derfra igen.

- Der er ingen direkte beviser for fremkaldende funktionsfejl i hjernen eller i det centrale nervesystem hos hverken moonier eller deres gæster.

- Når nogen som har været til en moonbevægelses-workshop ikke melder sig ind i bevægelsen bliver ”hans” oplevelser beskrevet som en heldig udvej.

- Det er ikke sandt at enhver kan blive hjernevasket af moon-bevægelsens teknikker: det ser tydeligt ud til at faktorer som bringes til workshopperne af potentielle rekrutter er afgørende for resultatet.

Sociologi: Kap 9

Til 24/11-06

Kap. 9: Religion, socialt samhold og konflikt:

- Religionens bidrag til konflikter har ofte været vanskelig at forholde sig til.

- Øgende uenighed mellem religiøse grupper i 1970’erne og 80’erne.

- I kapitlet vil begrebet fundamentalisme blive behandlet både med definitioner af begrebet og forklaringsmåder.

9.1: Religion og socialt sammenhold:

- Indenfor integrationsteorier (Durkheim, Parsons og Bellah) er socialt sammenhold sikret ved at der findes specifikke institutioner som er engageret i komplementære og koordinerede aktiviteter rettet mod andre institutioner i samfundet.

- Både Durkheim, Parsons og Bellah lagde vægt på at religionen hjælper det sociale system til at opretholde stabilitet og ligevægt.

- Det er ikke svært at forestille sig at religion kan være en vigtig faktor i at skabe socialt sammenhold. Fx har vi set at religion kan være et element i nationalisme.

- Moderne samfund er komplekse med flere konkurrerende religioner og ofte større grupper som ikke deltager i noget religiøst samfund. I disse tilfælde kan religion skabe sammenhold i dele af den sociale struktur inden for et samfund.

- Religion kan også være et vigtigt bidrag til at skabe sammenhold i et samfund som er karakteriseret af såkaldt pilarisering. Pilarisering beskriver strukturering af samfundet ind i organisationsmæssige enheder som kan være politiske eller religiøse og som tilbyder sociale funktioner og aktiviteter til sine medlemmer.

- I nogle tilfælde kan en fælles religiøs tradition være en kilde til sammenhold på tværs af andre differentierede faktorer (fx. På tværs af klasse og etnicitet) og dermed bidrage til at mindske konfliktniveauet i et givet samfund.

- Der findes også situationer hvor religion synes at bidrage til integration, men der er tilsyneladende religiøse sammenhold som er påtvunget af autoritære ledere. Men denne type påtvungen sammenhold er relativ sjælden.

9.2: Religion og social komflikt:

- Der findes mange konfliktteorier inden for sociologien, men her ses der på ti traditioner:
1. En traditin som stammer fra Karl Marx som ser på konflikt som den grundlæggende faktor i social ændring. Klassekampen er den fundamentale kamp i samfundet og religiøs konflikt er kun udtryk for dette.
2. En tradition baseret på Georg Simmels arbejderkonflikt. Han tolker konflikt som en form for menneskelig samhandling og en form for sociering. Han mener at konflikter er positive og konstruktive hvor andre er kostbare og tragiske.

- McGuire siger at konflikt er den anden side af sammenhold.

- Konflikt mellem religiøse grupper kan finde sted på forskellige niveauer: Inden for et kontinent, en region, en nation eller inde for et lokalsamfund.

- Konflikten mellem en voksende muslimsk minoritet og den kristne majoritet i Europa øges.

- Islams nærvær udfordrer de fleste vestlige lande når det gælder minoritetsreligionens rettigheder og religionens tilstedeværelse i den offentlige sfære.

- I situationer hvor store grupper af mennesker tror at deres politiske og sociale institutioner er hellige kan en sådan tro styrke deres støtte for de institutioner der gælder.

- I nogle tilfælde kan kravet om at religiøs identitet skal have første prioritet, og står i modsætning til andre typer af identitet sådan som nation, race, klasse og køn, kan resultere i konflikt.

- Der findes også konflikter inden for samme religiøse gruppe.

- Sociale konflikter kan også påvirke religiøse trossamfund og lede til konflikter inden for disse samfund.

- I løbet af 1990’erne har mennesket været vidne til religiøs vold.

9.3: Fundamentalisme:

- Der findes varierede forståelser af fundamentalisme.

- Begrebet fundamentalisme henviser i nutiden til de mest konservative inden for en religiøs gruppe.

- Religionssociologen Steve Bruce har lavet en nyere oversigt som peger på mindst fem kendetegn som mange forskere mere er fælles for forskellige fundamentalistiske grupper.
1. Fundamentalisterne har en tendens til at hævde at deres kilde eller kilder til religiøse idéer ofte er uden fejl og mangler.
2. Fundamentalismen har en tendens til at vende tilbage til en virkelig eller forestillet fortid og hævde at sådanne oprindelige, ideelle, religiøse tilstande har eksisteret.
3. Fundamentalismens tendens til at vokse frem inden for traditionelle kulturer selv om man ikke kan sige at den bare er traditionel.
4. Fundamentalismen har en tendens til at appellere til marginaliserede grupper i samfundet (jf. deprivationsteorien).
5. Mange fundamentalister tager moderne teknologi i brug fx teleevangelisering og kristent kabel-TV-netværk.

- Martin E. Marty har lagt vægt på flere kendetegn som fx at fundamentalister søger autoritet, forårsager skandaler, modsætter sig tvetydigt, skaber stærke skillelinier, etc.

- De sociologiske forklaringer på fremvæksten af fundamentalisme kan deles ind i to kategorier:
1. Kriseteori: Her ses religiøs opblomstring som et resultat af moderniseringen. Nogle forskere lægger vægt på kriser som har med legitimitet og identitet at gøre. Nogle lægger vægt på de negative konsekvenser af moderniseringen som fx Bruce og Hertzke. Ifølge disse kriseteorier fungerer religionen som en type tilpasningsmekanisme.
2. Ressourcemobilitet: Denne teori argumenter med at kollektiv handling ikke er mulig hvis ikke der findes muligheder for at handle og danne organisationer.


- Til trods for forskellene mellem kriseteori og resourcemobilitetsteorien benytter mange forskere sig af en kombination.

9.4: Religiøs vold:

- Der findes flere fundamentalistiske bevægelser som er voldelige.

- Pierre Bourdieu betegner social dominans som symbolsk vold.

- Johan Galtung benytter begrebet strukturel vold om enhver begrænsning af det menneskelige potentiale som er forårsaget af økonomiske og politiske strukturer.

- Et eksempel på religiøs vold er bombningen af flere abortklinikker som fandt sted i USA i 1980’erne.

- Nogle processer af religiøs vold lægger vægt på de processer som gør at nogle grupper dæmoniserer ikke-medlemmerne på en måde som ligger til grund for voldsbrug.

- Inden for alle de store religioner har kvinderne været ofre for undertrykkelse. Patriarkalske symboler, myter og ideologier ligger til grund for ubalance mellem kønnene hvilket kan føre til at mænd udøver vold mod kvinder.

- Kvinder som lever i forhold hvor de bliver misbrugt er ofte blevet fortalt at de skal lide i stilhed.

- Et eksempel på institutionaliseret vold er hekseforfølgelsen i Europa.

9.5: Sociale eller religiøse kilder til konflikt?:

- I debatten om religionens rolle i religiøse konflikter er der ofte en tendens til:
1. Enten at undervurdere religionen og reducere alle religiøse konflikter til sociale konflikter
2. Eller at overvurdere religionen og behandle den som den vigtigste årsag til konflikt.

- Marx og Freud ser religionen som et surrogat eller en konstruktion som dækker over mere dybtliggende konflikter.

- I andre tilfælde har religiøse skillelinier sin oprindelse i sociale skillelinier. Ofte overlapper religiøse skillelinier med andre skillelinier som etnisitet, race, social klasse, samt politiske og nationale loyaliteter.

9.6: Religion som kilde til fred?:

- Religion kan bidrage til socialt sammenhold på forskellige niveauer inden for samfundet.

- Socialt sammenhold og konflikt er aspekter ved det sociale liv.

- Der er også blevet set religionens potentiale for at skabe konflikter, specielt i 1970’erne og 1980’erne (kap. 9.4)

- Selv om religion er en kraft der kan styrke en konflikt er religion også en faktor som kan hjælpe til med at forbygge eller mildne konflikter.

Sociologi: Kapitel 6

Til d.21/11-06

Kapitel 6: Religion in den offentlige sfære:

- Forsøg på at forstå sammenhængen mellem religion og den sekulære verden.

- Differentiering betyder ikke nødvendigvis at religion kun vil fremtræde i den private sfære.

- En teoretisk tradition præsenteret ved Weber, Berger, Habermas og Bruce: Modernisering medfører at religiøse institutioner får mindre betydning og religion bliver en sag for individet.

- En anden teoretisk tradition præsenteret ved den sene Berger, Bellah og Casanova: Religion kan være en vigtig faktor i kollektiv handling, social samhørighed og politisk mobilisering.

- Der er fem måder hvorpå religion kommer til udtryk i den offentlige sfære:
1. statens officielle religion
2. civil religion
3. religiøs nationalisme
4. offentlig religion ’
5. religiøs legitimering af politisk magt

6.1: Religionens mindskende betydning i den offentlige sfære:

- Modernisering betyder at religion vil blive skubbet ud af den offentlige sfære. (Marx og Weber).

- Weber: alle sociale sfærer er påvirket af magtstrukturer.

- Ifølge Weber kræver alle former for magt legitimering.

- Weber præsenterer tre typer legitime herredømmer:
1. traditionelt
2. karismatisk
3. legalt-rationelt

- Weber hævder at konsekvensen af rationalisering og sekularisering er at den moderne stat er frarøvet enhver form for metafysisk eller religiøs legitimitet.

- For Berger er legitimering knyttet til det at retfærdiggøre den sociale orden på en sådan måde at institutionelle opgaver blev meningsfulde og plausible for individet.

- Berger mener at religion historisk set har været et vigtigt instrument for legitimering.

- Berger mener at religion har flyttet sig fra den offentlige sfære til den private sfære.

- Berger mener dog senere at moderniteten kan skabe betingelser som lægger grunden for religiøs opblomstring.

- Habermas mener at for at opnå kulturel modernitet må videnskab, moral og kunst adskilles fra den traditionelle verdenstolkning.

- Bruce argumenterer for at religion fortsætter med at være en autonom kraft i dagens politik. For at belyse dette sammenligner han religiøse traditioner og viser mindst fire faktorer som er vigtige for den måde religion får politiske konsekvenser på:
1. Monoteistiske religioner er mere rigide hvor polyteistiske religioner er mere tolerante.
2. Universelle religioner som kristendom har at gøre med bygning af imperier. Kristendom bliver dermed fragmenteret ind i forskellige stater. Islam er i dette tilfælde sat ’højere’ end staten.
3. Kontrollerende religioner som fx islam har tendens til konservatisme, strenghed og umenneskelighed, hvor kristendom ikke har disse tendenser.
4. Forholdet mellem religion og stat: Islam og stat har et nærere forhold end kristendom og stat.

- Bruce konkluderer at selv om religiøse kulturer i stor grad har bidraget til moderne politik findes den vigtige forskel i de politiske konsekvenser som de forskellige verdensreligioner får.

- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce: Religion i Vesten er dømt til at vige for rationaliteten og trække sig tilbage til den private sfære.

6.2: Religion har fortsat en rolle i den offentlige sfære:

- Bellah og Casanova mener at religion har spillet og fortsat vil spille en offentlig rolle i det moderne samfund.

- Bellah tilhører traditionen fra Durkheim og Parsons. Han anser samfundet for at være en totalitet og religionens funktion er at give mening og motivation til hele systemet. Han anser derfor mangel på religiøs tro for at være en umulighed.

- Bellah hævder at i det moderne samfund vil religion i den offentlige sfære antage formen af en civil religion. Civil religion er en fælles religiøs faktor som eksisterer uafhængig af kirke, stat og religiøse konfessioner.

- Casanova hævder at det kun er offentlige religioner på det civile samfunds niveau som passer sammen med moderne universelle principper.

- Casanova mener at religionens indblanding i den offentlige sfære i det moderne civile samfund ikke længere kan blive set på som anti-moderne religiøs kritik af moderniteten.

- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce mener at pga. den avancerede differentiering i det moderne samfund kan religionen ikke give legitimering for et helt samfund som Bellah påstår.

- På den anden side siger Casanova og den senere Berger at differentiering ikke nødvendigvis resulterer i privatisering af religion.

6.3: Statens officielle religion:

- Det nærmeste begreb man har om ordet stat er ordet ’dawla’ som betyder ’en herskers dynasti’ eller ’hans administration.

- Norge: Med den nye og demokratiske grundlov som kom i 1814 ændrede forholdet mellem folket og tronen.

- Grundloven fastslog at den evangelisk-lutherske forblev statens religion og at kongen fortsat skulle være kirkens overhovedet.

- I løbet af 1990’erne førte den øgende religiøse mangfoldighed til reformer i folkeskolen. Her blev det traditionelle kristendom skiftet ud med religions- og livssyn.


6.4: Civil religion:

- Rousseau mente at ethvert samfund behøvede en civil religion for at integrere samfundsmedlemmerne.

- Bellah definerer religion civil religion som ’et sæt af religiøse trosretninger, symboler og ritualer som er vokset frem af (de amerikanske) historiske erfaringer, fortolket ud fra en dimension om en transcendens’.

- Bellah mener at civil religion har flere funktioner. Den giver legitimering og har et potentiale for både integration og splid. Hertil kommer at den har en profetisk funktion som henviser til normative aspekter.

- Bellah hævder at civil religion er et universelt fænomen.

- Richard Fenn giver kritik af Bellah med bl.a. Bellahs durkheimianske antagelse om at grundlaget for samfundet er en moralsk orden. Ifølge Fenn er det moderne samfund præget af differentiering, dermed har vi ikke en fælles moral men fælles net af meningssystemer.

- Bellah mente at civil religion har funktioner både på individniveau og samfundsniveau. Her argumenterer Fenn derimod for at religion ikke har nogen makrokulturel funktion, men at den har en funktion for det enkelte individ.

- Fenn var også uenig med Bellah i at civil religion kan give grundlag for social integration i samfundet. Han mente at der ikke findes en total ideologi og derfor findes der ikke en normativ civil religion som kan have indflydelse på en hel nation.

6.5: Religiøs nationalisme:

- Den moderne tanke om en nation øgede opmærksomheden fra det attende og nittende århundrede o Europa.

- Foucalt betegner nationalisme som ’en diskursiv dannelse’. Nationalisme er en måde at tænke på om spørgsmål som kollektiv identitet, social solidaritet og politisk legitimitet, som hjælper til at skabe en nationalistisk selvforståelse og en anerkendelse af nationalistiske krav.

- At tilhøre en gruppe betyder at vedkende sig kendetegn. Når det gælder nationale grupper kan et sådant kendetegn bl.a. være et fælles territorium, nationen som en enhed og fælles afstemning og historie.

- Territorium er sædvanligvis et af de vigtigste aspekter ved nationalisme. Nationalstaten har givet borgerne en speciel måde at se på landet på og det bliver i nogen tilfælde et slags helligt sted.

- Ninian Smart (religionshistoriker) hævder at den nationale helt er et andet vigtigt element i nationalismen.

- Nationalisme er ikke en universel religion men kan tolkes mere som en stammereligion.

- Selv om det sker at religion bliver brugt til at forstærke nationalisme, kan religion også være en kilde til opposition mod nationalisme.

6.6: Offentlig religion

- Nogen hævder at civil religion skal ses ’fra toppen – og ned’ og at public religion skal ses ’fra bunden – og op’.

- Der findes to forskellige forståelser af offentlig religion:
1. civic faith
2. religion i den offentlige sfære

- Udtrykket civic fath stammer fra en udtalelse som kom fra Benjamin Franklin i USA. Han mente at offentlig religion var til nytte for offentligheden og at den ville give fordele ved religiøs karakter blandt borgerne.

- De 13 kolonier havde flere forskellige kirkesamfund. Selv om samfundene var forskellige var de alle optaget af et fælles gode. Dette fælles skulle være en del af den offentlige religion som skulle komme til syne i undervisningen og borgernes frivillige handlinger. Religionen rolle var altså at forme borgerne og dagliglivet.

- I sit studie analyserer Casanova forskellige forhold mellem kirke og stat. Her deler han hvert samfund op i tre niveauer:
1. Offentlig religion på statsniveau: Eks. Den spanske katolske statskirke. Under Franco-regimet brugte kirken vold for at generobre sin status som den etablerede kirke i en katolsk stat.
2. Offentlig religion i det politiske samfund: Her findes flere forskellige former. 1) Religiøse bevægelser som modsatte sig opløsning, 2) Religiøse grupper som blev mobiliseretn mod andre politiske partier, 3) Religiøse grupper som forsvarer religiøs frihed og 4) religiøse institutioner som har krævet beskyttelse af menneskerettigheder.
3. Offentlig religion på den civile niveau: her findes protestantisme og den offentlige indblanding som kommer fra religiøse grupper som anti-abort-bevægelsen.


6.7: Religion og politisk magt:

- Der findes også situationer hvor etablerede religiøse institutioner sørger for eksplicit legitimering af det politiske magtapparat.

- Et eksempel er taget fra Serbien o 90’erne. Kirken spillede en vigtig rolle i at legitimere Milosevics regime. Præster retfærdiggjorte også bombningen af moskeer og velsignede krigsjægere som offentligt var kendt som krigsforbrydere.

6.8: Nogen forskningsopgaver:

- Fremvæksten af religion e den offentlige sfære udfordrer mange af antagelserne i den sociologiske litteratur om religion og modernisering sådan som vi har set det hos Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce.

- Det er vigtigt at undersøge i hvilke tilfælde og i hvilke andre former religionen kommer til syne i den offentlige sfære.

- Det kunne også være vigtigt at se på konsekvenserne af en sammenblanding af politik og religion.

Sociologi: Grace Davie

Europe: The exception that proves the rule?

I en verden der er karakteriseret ved religiøs forstærkning mere end øget sekularisering er europa førende.

den "gamle" sekularitets tese ser ud til at holde.

Er det ikke netop det, at europæere er: ikke så meget mindre religiøse, end mennesker i andre dele af verden, men mere anderledes religiøse.??

der er 3 faktorer der er grundlæggende for det at være europæer:
1) jødisk-kristen monoteisme
2) græsk rationalisme
3) den romanske organisation

Den historiske kompleksitet af den europæiske identitet beskrives med 7 blokke:
1) the western islands
2)western europe
3)Rhinelands
4)nordic/baltic countries
5)mediterranean group
6)the former Ottoman terrieories
7) the slav peoples

vigtigt! Den delte religiøse arv i vest-europa.
Hvordan er sådan en forenet kulturel følelse blevet skabt? = en dybt forankret kulturel følelse af sociale indflydelser. Den jødisk-kristne arv har haft en stor indflydelse.

indflydelsen af religion bliver mere tydelig indenfor det europæiske fællesskab... eller gør det???
der er en vifte af religiøse indikationer:
1) denominational allegiance
2)reported church attendance
3) attitudes towards the church
4) indicators of religious belief
5) religious disposition

disse religiøse indikatorer smelter sammen til to typer af variabler: de der angår følelser, erfaringer og de mere numinøse overbevisninger og 2) de der måler religiøs ortodoksitet, rituel deltagelse og institutionel tilhørsforhold.
nr 2) afslører en markant grad af sekularitet i vest europa.

se tabel side 137 og 138 for essensen af disse modsætningsfyldte informationer

vestlige europæere er "unchurched" u-kirkelige mere end sekulære.
Der er et frafald i religiøs deltagelse (især i det protestantiske nord)

Mens mange europæere er stoppet med at deltage i religiøse institutioner, er mange af dem fortsat med at have en rodfæstet religiøs "indignation" grundfornemmelse.
"believing without belonging"!!!! OBS

religiøse faktorer spiller sammen med alder, køn og arbejde.

oplever vi i vesteuropa en permanent generationsskifte i religiøs adfærd?
betydelig lavere kirkegang, tilhørsforhold til kirken.
Formen af europæisk religion i det 21 århundrede kan meget vel tænkes at være anderledes. En mulighed der understøttes af dataene i undersøgelsen fra 1990

der er stor forskel mellem de mere religiøse og katolske lande i sydeuropa og de ikke-så-religiøse i det protestantiske nord.

men frankrig viser en helt anden profil som skal ses i lyset af deres historie.

De sidste 6 linier på side 138 beskriver de lande der skelnes mellem i de religiøse grupper.

Kritik af undersøgelsen findes på side 139 lige før nyt afsnit.

fredelig sameksistens mellem islam og jødisk-kristne kan ikke tages for givet. Heller ikke kan muslimer acceptere den relative sekulariserede opfattelser der hersker hos de fleste europæere.

Nye religiøse bevægelser :
mens disse nye bevægelser trækker en masse mediebevågenhed til sig (ofte negativ) er de rent faktisk involverede ret få. Men disse bev. er vigtige for sociologer som "baometre" på de forandringer der foregår i samfundet

hvis et land "fejler" i at acceptere nye rel. bev. er det sansynligt, at det heller ikke accepterer andre meget større religiøse minoriteter.

der er forbindelse mellem moderniteten og ændringen af religionens traditioner

en større tolerance af forskelligheder bliver normen
men tolerance er to-sidet: 1) en mangel på "conviction" overbevisning og 2) en laizze-faire politik

kirke og sekter giver mulighed at reflektere over den øgede individualisme i rel. liv.

selv indenfor moderne demokratiske vestlige lande har individualisme og rationalisme forskellige udtryksformer

sekularitet er en nødvendighed af moderniteten og som verden moderniseres bliver den automatisk sekulariseret.

Berger og Martin siger: at det er europa og ikke fx usa der er specielt.
europæisk religion er ikke noget der kan eksporteres, det er specielt for euro.

secularization as differentiation
decline of religious beliefs and practices
marginalization of religion to a privatized sphere

mange europæere forbliver taknemmelige for deres kirker, idet de ser, at kirken udfører en række opgaver på vegne af samfundet, fx begravelse, og i nationale kriser og festligheder.

manglen på direkte kontakt mellem kirken og befolkningen kan være en af årsagerne til det dramatiske fald der sker hver generation i religiøst kendskab

Sociologi: Steve Bruce

Steve Bruce
Kompendium s.113 – 131

Til d.17/11- 06

Gud er død
Sekularisering i Vesten

Introduktion:

- Amerikanere er mere ’guddommelige’ end europæere. Amerikanere går f.eks. mere i kirke. Derfor er det ikke en overraskelse at amerikanske videnskabsmænd f.eks. Stark og Greelay kritiserer sekulariseringen.

- 4 pointer:
1. Kristendom i USA mister indflydelse
2. Kristendom har i USA forandret sig og tilpasset sig samfundet.
3. Ud over NCR (new christian right) sidst i 1970’erne har der ikke været nogen speciel omstyring af religionens underordnede betydning i det sociale system.
4. USA adskiller sig fra Europa. Forbundsstrukturen og den diffuse struktur i USA gør det muligt for kristendommen at skabe tydelige subkulturer.


Mønstre for kirketilslutning:

- Greeley konstaterer at mønsteret for kirketilslutning har været stort set stabilt fra 1939-1984.
Men disse figurer han arbejde ud fra var baseret på hvad folk sagde om sig selv.

- Hadaway giver i starten af 1990 kritik da han ikke mener at den påståede kirketilslutning ikke stemte overens med virkeligheden.

- Når man spørger folk efter hvordan deres kirkegang har forandret sig er svaret ’sjældnere end før’,- dette må betyde et fald i kirketilslutningen.

- En af Hadaway’s undersøgelser viste at den påståede kirketilslutningen var 83% højere end deres beregninger.

- Marler og Hadaway fandt beviser for folks overdrivelser da de studerede en bestemt menighed.

- Amerikanske kirker er mere populære end de europæiske. Antallet af faste kirkegængere i USA er dog faldet.

Naturlige forandringer hos amerikansk religion:

- Bryan Wilsons tese fra 1960’erne, om at de amerikanske kirker forblev populære ved at tilpasse sig samfundet og dermed opgive en del af religionen, bliver konstant hånet af opponenter mod sekulariseringsparadigmet.

- Bruce vil hellere udvide Wilsons tese ved at spørge om den amerikanske kirke har forandret sig på sammenligneligt med sekulariseringsparadigmet.

- Bruce mener at selv om der er sket en forandring i amerika så ligner forandringen ikke på nogen måder sekulariseringen andre steder som f.eks. i England [jf. Brown] eller Australien.

- Men Bruce understreger da også at forandringen er større end vurderet data ville foreslå.

- Den simpleste måde at beskrive forandringen på er ifølge Bruce: Det overnaturlige er reduceret og blevet psykologiseret og subjektiveret.

- Biblens betydning har også forandret sig. Fra at være Guds ord er biblen blevet en historisk bog med brugbare etiske og moralske retningslinier for livet.

- Harry Fosdick Emerson, som er en liberal protestantisk præst i 1930’erne mener at udgangspunktet for kristendommen ikke var objektiv tro men tro i menneskets personlighed. Religion handlede ikke længere om lovprise Gud men om personlig udvikling.

- Norman Vincent Peale mente at det kristne budskab var reduceret til en kamp mellem godt og ondt men at disse ikke længere var eksterne men en del af os som mennesker. For ham var ’ondskab’ mangel på selvtillid (disse er fordømte) og ’godt’ var positiv tænkning (hvilket var frelse).

- I takt med troens aftraditionalisering mistedes også den karakteristiske opførsel. 1)Askese brugtes ikke mere, 2)der må nu ryges, danses og drikkes, 3) beklædningen var nu den samme som hos andre, 4)der er kommet flere skilsmisser og 5)etik/moral blev tilpasset samfundet.

- James Hunter fortalte i 1982 hvordan evangelismen udviklede sig. Han havde besøgt flere fundamentalistiske familier og var forbavset over hvor lidt deres liv adskilte sig fra andre amerikanere. Beklædning etc. var det samme som andre.

- Det vigtige ved Peale’s psykologisering er at religionens positive værdi af selvet.

- Bruce forklaring på sekularisering fokuserer på praktisk relativisme. Religionen er nu kun til dem som frivilligt accepterer denne. (s.121)

Tvangen hos fundamentalismen:

- De sekter der ikke isolerer sig selv, lever i konstant spænding med resten af samfundet.

- De fleste amerikanere ser ud til at sætte pris på de praktiske fordele ved liberalisme og tolerance.

Benyttelsesstruktur:

- Hvad der gøres ud af sociale fænomener afhænger af hvad den enkelte forventer.

- I forhold til mange europæiske lande tilbyder USA en noget større chance for minoriteters politiske indflydelse på lokalt, statsligt og forbunds niveau.

- 2 vigtige pointer:
1. Strukturen i Amerikansk politik gør det relativt let for fanatikere at opnå indflydelse.
2. NCR’s (New Christian Rights) tidligere præsentationer viser en enorm modstand mod præstestyre.


Hvorfor USA er anderledes:

- USA fortsætter med at være mere religiøst end andre industrialiserede lande.

- De sidste tre årtier har der været en større indvandring til USA fra ikke-industrialiserede lande. Disse bragte magtfulde konservative religiøse traditioner med sig.

- Sekulariseringsparadigmet har i første omgang med forandringer i industrialiseret demokrati som nedbryder traditionel magt og popularitet.

Lokal enighed og national variation/forskellighed:

- Finke og Stark undersøgte (omkring 1906) forholdet mellem kirkemedlemskab og religiøs variation i de 150 største byer i USA.

- De fandt ud af at tendensen var at variation var forbundet med små rater af kirketilslutning. Den direkte effekt af variation var negativ. Fink og Starks konklusion er at religiøs monopol og ikke forskellighed fremmer religiøs udbredelse.

- Hvis de fleste lærde tror på at der er en stærk forbindelse mellem religiøs monopol og styrken hos religion som målt af index af personlig religiøs indvolvering kan vi overveje hvordan strukturen i USA måske gør det lettere for sekteriske religiøse subkulturer at overleve.

- Hvis en grad af afstand fra det store samfund er gavnligt for minoriteter så burde det være tilfældet at de sekteriske former for religiøsitet gør sig bedst i de samfund som gør en sådan afstand lettere.

- 3 punkter:
1. Hver skolebestyrelse må bestemme hvad der tæller som god videnskab (modsat europæiske lande som følger et fælles pensum lavet af professionelle undervisere).
2. Der opstod strid efter forskellige religiøse rettighedsbevægelser fejlede
3. Den begyndende lokale sejr blev omvendt da først et større publikum blev indvolveret.

- I størstedelen af det tyvende århundrede har britisk tv og radio produceret fælles(-nævner) religiøse programmer af en essentiel almindelig karakter. Det som ikke blev tilladt var specielle religiøse organisationer eller samfund producere programmer som præsenterede deres syn.
- Bruce har set hvordan fundamentalister har skabt deres eget lille homogene samfund som støtter deres fundamentalistiske subkultur. Dette skabte ikke nogen positiv social interaktion med folk som ikke var fundamentalister. Dette er et paradox som bliver overset af rational-choise teoretikere.

- I et land som amerika er folk i deres gode ret til at forme deres egen lille subkultur og sekt-formen kan overleve ved at socialisere sine børn ind i troen.

- Hvis nationen ikke tillod selvstyrende institutioner ville det være svært for sekter at overleve.

Konklusion:

Selv om USA er mere religiøst end andre industrialiserede demokatier i den første verden, er der meget tydelige tegn på at hovedstrømningen af kristne kirker er faldene i popularitet, og at de protestantiske kirker mister sin doktrinlighed.

Karina´s undervisningsnoter relfæno + relhist 12/9

12/9

Det transcendente: betinger denne verden / idealiseret udgave

Monisme = gud er i alt --> jeg er gud!
overordnet princip som er i alt, gennemstrømmer alt, er udgangspunkt for alt (hindu. + daoi.)

Deisme = skabende gud som derefter har trukket sig tilbage

Monoteisme = 1! guddom, som er i det trancendente og som man kan kommunikere med

Panteisme = ideen om at gud er i alt
vs.
pananteisme = alting udstrømmer af gud

Polyteisme = flere gudedomme der hver har forskellige aspekter

ateisme = ingen gud (fx buddhismen)

Højre Hegelianere: Venstre Hegelianere:
Mener at Hegels filosofi mener at de er uforenelige
er forenelig med de bibelske
tekster

Karina´s undervisningsnoter relfæno + relhist. 8/9 - 06

8/9
Hele europas idehistorie er baggrund for den måde vi tænker religion på i dag.

analyse af tekst:

- Placering: tid + sted

- genrebestemmelse

- tekstgennemgang --> parafrase (kort referat)

--> tekstindeling + analyse

- perspektivering --> sammenligning (komparation)

--> fokus ud fra fx filosofisk synsvinkel

Side 20 i DER

- Hvis en religion ikke ændrer sig i forhold til den omverden den agerer i, så forsvinder den. Den skal tilpasse sig.

- Religion bliver til blandt mennesker, det er os der sætter ORD på.

- Man skal starte med et generelt perspektiv for at kunne specifisere sig senere.

"religion i filosofi" - DER side 19 - 48

Oplysningstiden = forholde sig kritisk til samtiden og især religion + tiden er påvirket af en form for optimisme. + europa er civilisationens vugge.

David Hume: (udleverede ark)

Billede 1

Det man kan udsige om verden stammer fra det man selv har erfaret.

Man må tage udgangspunkt i det man ser for at kunne generalisere.

Billede 2

biologisering af mennesket

evolutionistisk = påvirket af Darwin

udvikling --> magi - religion - videnskab

nogle siger, at religion forsvinder når videnskaben vinder frem

HUME = mennesket er i bund og grung religiøse

han har fokus på daoisme, Buddhisme, Hinduisme og naturfolk.

Immanuel Kant:

Meget protestantisk oreienteret

Friederich Schleiermacher:

Præget af individualiteten + buddhismen og Upanishaderne (hinduisme)

- Gud er i alt og alle-stedsnærværende.

- Brug ham her ved asiatiske religioner!!

Karina´s undervisningsnoter rel.fæno + rel.hist.5/9-06

5/9 - 06
Fænomener der går igen i stort set alle religioner :
- Overgangsritualer
- tanker om hvad der sker efter døden
- synd / skam
- hellige bygninger / artefakter
- hieraki
- bøn

Introduktion til religionshistorie

- for at forstå en religion må man tage fat i basen / fundamentet

- via historien kan man følge forandringsprocessen

- for at kunne læse "ordentligt" skal det være på originalsprog ( derfor er der nogle ord der ikke bliver oversat fx Dharma)

- hvad er den "setting" der begrunder teksten? (fx politisk situation, naturkatastrofe) = teksterne er ikke "fra oven", men menneskeskabte. Laves som forklaring på ydre omstændigheder.

- man skal forholde sig kildekritisk til teksterne

- med udgangepunkt i en given tekst laves samtidig en komparativ analyse (med andre religioner eller andre tidspunkter i historien)

- metodepluralisme for at afdække hvad religion er.

He who knows one, knows none (Max Müller) = man kan ikke sige noget hvis man kun kender til én religion.

Mircea Eliade: "Hierofanier" --> "det helliges tilsynekomst"

mnsk forholder sig til det helliges tilsynekomst vha. bøn, hellige steder, axia mundi. Disse er at finde i stort set alle religioner.

- eliade mener, at der er en essens der gør, at mnsk ikke kan leve uden religion --> Homo religiosus.

" vend tilbage til og erkend religionen"

Hvad man kan finde i alle religioner:

Overordnede kategorier: myter: --> antropogoni (hvordan mnsk bliver til)

--> kosmogoni (hvordan verden er blevet til)

--> kosmologi ( læren om kosmos, hvordan himlen / havene skilles + gud eller anden "ordner" verden)

--> eskatologi (hvordan verden går under, de sidste dage)

Disse er alle ætiologiske = årsagsforklarende

Ritualer:

Underordnede kategorier: Bøn, offer, askese, helligt "rum", religiøse specialister

Definition af religion

1) at religion hører til den gruppe af grundbegreber der er umulige at definere.

2) begrebet religion er håbløst vestligt og eurocentrisk

3) det er ikke noget i sig selv, men stortrives som en parasit på mere grundlæggende menneskelige kognitive og sociale egenskaber.

Religionsdefinitioner kan tage afsæt i:

1) de rent etymologiske ( læren om ordenes oprindelse)

2) de rent deskriptive definitioner, da de intet udsiger om handlingernes specifikke religiøse forhold

3) de definitioner, hvis udsagn ikke kan verificeres. fx at religion er en medfødt egenskab

4) de definitioner der kun forklarer delaspekter af religion, det gælder fx de funktionalistiske definitioner.

5) de definitioner der ikke forklarer det specifikt religiøse, da religion således ikke adskiiller sig fra fx ideologi, nationalisme, filosofi, etik

6)den der intellektualiserer og biologiserer religion (giver den mening og orden). De tager ikke hensyn til at der faktisk findes ikke-religiøse mnsk.

Kriterier:

1) etic ikke emic = tage udgangspunkt i det generelle

2) kunne sige noget centralt om det religiøse, for det er det der konstituerer religion

3) kunne sige noget generelt (universelt) om det religiøse og anvende stoffet komparativt

Sociologi: Yves Lambert

Notater til Lambert: religion in modernity as a new axial age: secularization or new religious forms?

- analyse af relationerne mellem religion og moderniteten
- der er 4 overordnede typer af religiøse effekter ved moderniteten:
1) tilpasning og nyfortolkning
2) nytænkning (innovation)
3)conservative reaction
4) decline

- nye religiøse former: worldliness, dehierarchization of the human and the devine, selv-spiritualitet, parascientificity, pluralism, mobility

2 forskellige former for sekularisering:
1) autonomisering i forhold til religiøse autoriteter mens religiøse symboler fortsætter med at være hellige
2) forkastelse af religiøse symboler

- symboler er ikke ude pga. tilpasningen til moderniteten fra de store religioners side + pga. spredningen af de nye religiøse former + pga. fundamentalistiske reaktioner.

- Modellen er baseret på en komparativ analyse af mundtlige religioner + antikke + frelsesreligioner + transformationerne tilknyttet til moderniteten.

- Modernitet = a new axial period
- moderniteten nyfortolker den globale analyse af de religiøse konsekvenser for moderniteten + giver empiriske illusioner.

- konklusion afhænger af definitionen af modernitet, religion og sekularisering: HER: religion = en gruppe/ organisation/ institution der anser sig selv som religiøse + enhver praksis eller overbevisning der refererer til en super-empirisk realitet.
denne definition giver plads til en "parralel-tro" som religion : fx telepati, astrologi, spiritisme, nær-døds-oplevelser m.m...... men KUN hvis de inkluderer et symbolsk tilhørsforhold med menneskene (dette er tilfældet med fx spiritisme, men ikke med fx astrologi som derfor er para-religiøst)

Sekularitet 2 måder at se det på:
1) en tilpasning i relation til religiøse autoriteter mens religiøse symboler forbliver hellige
2) forkastelse af religiøse symboler

Pierre Bordieu´s ord....: hver periode producerer en generel omformulering af symbolfeltet.

Denne periode (vores nutid) anses som en "axial" fordi vi forbliver dens herskere især gennem de store religioner

tidstabel for modernitet:
1) 15 + 16 århundrede: begyndelsen til "moderne tider" + videnskab + kapitalisme
2) den amerikanske og den franske revolution
3) den industrielle revolution + udviklingen af socialismen + vigtigt punkt: de to verdenskrige + demokrati
4) atomvåben + computere + arbejdsløshed + forurening

er vi postmoderne nu eller stadig i modernitetens æra?
anthony giddens siger : rather than ENTERING A PERIOD OF POST-MODERNISM, WE ARE MOVING INTO ONE in which the consequenses of modernity are becoming more radicalized and universalized than before

Jasper siger: min omskrivning! på grund af moderniteten er det sansynligt, at den bibelske religion vil ændres og undergå en forandring

Ghandi siger: min omskrivning! religioner er nu nødsaget til at finde meningen af menneskelig skæbne i denne verden - i kultur - videnskab .- og personlighed for at fuldføre menneskers "bøn"

fleksibilitet er væsentligt for religionernes overlevelse

I dag ses big bang som det sidste ord i forklaringen af universet... men kan ligesågodt være "guds hånd"

Sociologi: Bryan Wilson

Til d.10/11-06

Bryan Wilson
Kompendium s.371-388

Sekularisering og dets misfornøjethed

Tesens grundtræk:

- Sekularisering omhandler processer af social forandring der forekommer over en periode af historisk tid.

- Wilsons anliggende er fundamentalt hos den senere tid i Vestens samfund.

- Sekularisering er ikke bare en ændring i samfundet, men også en ændring af samfundet.

- Sekulariseringen relaterer til formindskelsen hos den sociale betydning af religionen.

- Den gradvise erstatning af religiøs bevidsthed af en empirisk, rationel, instrumental orientering.

- Med betegnelsen sekularisering mener Wilson processer hvor religiøse institutioner, aktiviteter og bevidsthed mister dets sociale betydning.

- Hvad ovenstående definition ikke antyder; alle har erhvervet sig sekulariseret bevidsthed. Det antyder ikke engang at de fleste individer opgivet deres interesse for religion, selv om det måske kan være tilfældet.

- Definitionen indeholder ikke andet end at religion ophører med at være betydningsfuldt bag arbejdet med det sociale system.

- Den sociale betydning af religion for førelsen af menneskelivet har været større end nu. Hverdagslivet var før i tiden dybt infiltreret og somme tider fuldstændig organiseret med respekt for et rige af transcendel art.

- Statistikker fortæller os intet om sekularisering med mindre vi kan fortolke statistikkerne i sammenhæng med kulturen og historien.

- Genoprettelser og nye bevægelser stimulerer religiøsiteten og på et tilgængeligt plan hvilket kan bruges som bevis mod sekulariseringsteorien.

- Men på tættere plan kan man se at hver bevægelse repræsenterer en blanding af religiøse tilbøjeligheder iblandt en gruppe af forhenværende asociale personer. (jf. deprivationsteorien og socialiseringsteorien)

- Wilson observerer at i forandringsprocessen mister den sociale struktur sin betydning.




Sekulariseringens kontekst:

- I processen hvori store kollektiviteter af samfund og individer er trukket ind i komplekse forhold af indbyrdes afhængighed og hvor deres rolleudførelser tydeliggøres for dem er processen socialisering (societalization). En ledende rolle indenfor processen socialisering (socielization) foreslår Wilson er sekularisering.

- Den sociale udvikling der er kommet på det sidste går mere i retningen af at lave et samfund og ikke et fællesskab.

- Selvfølgelig forvinder religion ikke. Institutioner overlever, bevidstheden lever videre, religiøse individer og grupper holder ved. Nye bevægelser kommer til og ofte ved at præsentere religion i en mere folkelig og rationaliseret form og ’angriber’ store efterfølgere.

- Alle de ting som før var magtfuldt ved religion er i det moderne samfund organiseret i praktisk, empirisk og rationelle forskrifter.

- Man kan sidestille det religiøse fællesskab og det sekulariserede samfund.

- System bliver mere effektivt rationaliseret efterhånden som nye teknikker og planlagte procedurer bliver adopteret og institutionaliseret.

- Sociale funktioner bliver i stigende grad systematiseret.

- Den moderne stat behøver ikke opfindelsen af en myte. En myte kan måske holde fast men det er ofte fordi den er en del af en etnisk identitet.


Fællesskabets sammenbrud og sædvane:

- Med religion mener Wilson påkaldelse af det overnaturlige. Dette var ideologien bag det traditionelle samfund.

- I enhver sammenhæng af traditionel levevis ses de religiøs symbolisme og religiøs udøvelse brugt til at fejre og legitimere det lokale liv.

- Religion gav dengang den bedste garanti for frugtbarhed, hvilket var vigtigt.

- Religion tilkendegav en etik for det sociale og sørger dermed for basen for delte moralske forventninger og moraliserende formaninger.

- Personlig fremgang er den almindelige tone i det moderne liv.

- I det moderne sprog betyder det at være moralsk at være anspændt. At udtrykke moral er at hæmme andre i at gøre hvad de selv vil.

- Tidligere var individet involveret i et samfund hvori moralsk dømmekraft var basis for beslutninger.

Det moralske fællesskab og det rationelle samfund:

- Fællesskab er stærkt svækket og selv intime forhold bliver nu invaderet af vores afhængighed af tekniske påfund.

- Wilson overdriver kontrasten mellem fællesskab og samfund. Men han ønsker ikke at idealisere fællesskabet.

- Det moderne samfund sætter sin lid til en upersonlig, fundamentalt amoralsk rationel orden.

- Der er en stigende erstatning af det moralske til det rationelle og tekniske.

- På en måde kan både moralen i et fællesskab og rationaliteten i et samfund ses som værdisystemer.

- De gamle moraler bestod af et system af substantielle værdier hvor den nye rationalitet sammensætter et system af kun proceduremæssige værdier.


Frelsens natur:

- Religion sørgede for legitimation og substantielle værdier.

- Vægten har skiftet til selv-bevidsthed og selv-styring, programmering og planlægning. Sammenhænge bliver ikke længere udtrykt gennem fælles. Kollektiverne er nu for store og deres baggrunde for forskellige og deres viden for omfattende og fragmenteret, for et totem, en gud, en frelser, en jomfru, en helgen, til at hengive sig helt til dem.

- Når først lokale fællesskaber uddør så uddør også følelserne der er tilknyttet gruppen, nationen e.l.

- Social kontrol stoler ikke længere på fx den fremtidige straf men på et væld af love som er mere fokuserede på det tekniske end det moralske aspekt.

- Religion præsenterer sig selv som en manifesteret frelse uanset dets kulturelle kontekst.

- Forskellen mellem magi og religion er at fordele og genforsikringer af religion forbliver spirituel, generel og abstrakt.

- Det var altid plausibiliteten og uundværlige funktioner af præster og rådgivere for lokale lægfolk der gjorde religion i stand til at overleve.

- Weber: Formindskelsen af lokale kulter og magisk vedkommende er på den ene side og den intellektueller udvikling og centraliseret organisatoriske religioner på den anden side; begge peger i retning af sekulariseringen.


Kilderne til vores utilfredshed:

- Det moderne sociale system laver ingen plads til forestillingen om den ultimative frelse, ligesom moderne videnskabelig anatomi ikke laver plads til sjælen.

- Indenfor nogle traditionelle religioner er den eneste vej til succes at rationaliserer proceduren, at reorganisere og genopbygge mønsteret til en slags sekulariseret institution.

- Processen af socialisering (societalization) som Wilson tror på medbringer sekularisering og demoralisering må true kontinuiteten af de basiske naturer som samfund af alle slags tror på.

Religiossociologi: Kap. 4.4

Til d. 10/11-06

4.4: Peter L. Berger og Thomas Luckmann: Religion som social konstruktion:

- Peter L. Berger (1929 à), født i Wien.

- Thomas Luckmann (1927 à)

- Begge har en forståelse af virkeligheden som en social konstruktion.

- De mener begge at der findes en overordnet virkelighed og for dem er hverdagsvirkeligheden den vigtigste.

- En dialektisk forståelse af virkeligheden.

- Samfundet er et produkt af mennesker fordi mennesker udtrykker sig i aktivitet og dermed skaber noget om sig = denne proces kaldes eksternalisering.

- Ifølge Berger og Luckmann er eksternalisering , objektivering og internalisering en kontinuerlig proces. Det er inden for denne dialektik at de ser på samfundet som et menneskeligt produkt.

- Når de diskuterer samfundets symbolske univers er de mest optagede af dets nomiske eller ordnende funktion. De mener at det symbolske univers skaber legitimitet for den institutionelle orden.

- Berger skitserer hvordan religionens rolle har ændret sig fra at være perspektiv for hele samfundet til institutionernes løsrivelse fra religionen. Religionen mister det Berger kalder for plausibilitetsstruktur eller troværdighedsstruktur.

- Religionen blev skubbet ud af den offentlige sfære og over i den private sfære.

- Hos Luckmann er religionen ikke et socialt men et antropologisk fænomen.

- Luckmann mener at mennesket kan overskride sin egen natur ved at bygge objektive, moralsk forpligtende og altomfattende meningssystemer.

Sociologi: Kap. 5.3 - 5.11: Introduktion til sekularisering

Til d.7/11-06

5.3 Sekularisering – et mangfoldigt begreb:

- Den franske sociolog Yves Lambert hævder at fremvæksten af det moderne kan have fire virkninger på religionen:
- Nedgang
- Tilpasning
- Nytolkning (konservativ reaktion)
- Innovation ( Fornyelse / forbedring)

- Sekularisering er en mangetydigt begreb.

- Historisk set blev begrebet sekularisering brugt om overflytning af kirkegods til staten da den protestantiske reformation var gennemført.

- Max Weber (1864-1920; kap. 3.3 ) der anses som den mest centrale og klassiske sekulariseringsteoretiker brugte ikke engang begrebet som et nøglebegreb.

- Først et godt stykke ind i 1900-tallet brugtes begrebet almindeligvis i sociologien.

- Religion får mindre betydning og dermed mindre magt i samfundet. På den anden side sker der en frigørelse så religion kan fokusere på dets kerne/primærfunktion. Dette er sociologen Talcott Parsons og Niklas Luhmann enig i.

- Thomas Luckmann definerer religion som noget hvor man finder sin identitet i en større sammenhæng.

- Sociologen Larry Shiner skelner mellem seks hovedbetydninger af sekularisering:
1. Religionens religiøse symboler, dogmer og institutioner mister prestige og betydning.
2. Religionen ændrer indhold pga. opmærksomheden går i retning af verdslige spørgsmål.
3. Samfundet bliver mindre religiøst fordi religion bliver mere indadvendt.
4. Religiøse trosforestillinger og institutioner mister sit religiøse præg og omformes til ikke-religiøse tanker og samfundsordninger.
5. Verden afsakraliseres. Alting forklares rationelt. Max Weber:”Verden affortrylles”.
6. Valg og handlinger begrundes utilitaristisk og fornuftsmæssigt.

- Disse seks hovesbetydninger er indbyrdes modstridende. Sekularisering kan betyde at religion bliver mere verdslig orienteret, men den kan også trække sig tilbage til en renere og åndelig religiøs sfære.

- Den belgiske sociolog Karel Dobbelaere skelner mellem:
- samfundsmæssig sekularisering (Makroniveau)
- organisationsmæssig sekularisering (Mesoniveau)
- individuel sekularisering (Mikroniveau).

- Denne opdeling gør det lettere at sammenlign e sekularisering på forskellige niveauer.


5.4 Stærke og halvstærke sekulariseringsteorier:

- 1800-tallets samfundsteorier var gerne rationalistiske og optimistiske på videnskabens vegne.

- Hos den franske tænker Auguste Comte introducerede tidligt i 1800-tallet begrebet sociologi. Han formulerede her en lov om hvordan den almene tænkning i samfundet historisk gennemgik tre stadier:
1. Det teologiske stadie hvor alt forklaredes vha. guder og ånder.
2. Det metafysiske stadie, som er et overgangsstadie, hvor naturens indbyggede formål kan ses som en forklaring i denne epoke.
3. Det positive stadie hvor alt forklares empirisk og videnskabeligt.

- I vores tid er det ganske få sociologer som tror at religion vil uddø.

- De halvstærke teorier: Religionen har og vil få mindre betydning for samfundet.


5.5 Samfundsmæssig sekularisering (jf. Dobbelaere kap. 5.3) og drivkræfterne bag:

- Peter L. Berger definerer sekularisering klart samfundsmæssigt, nemlig som processen hvor sektorer i samfund og kultur fjernes fra religiøse institutioners og symbolers herredømme.

- Ifølge Bryan Wilson indebærer sekulariseringen at religionen samfundsmæssige funktioner er svækkede.

- Berger og Wilson er nævnt som centrale tilhængere af halvstærke sekulariseringsteorier i nyere religionssociologi.

- I mange vestlige lande har religion gennemgået en udvikling hvor den har mistet magt og indflydelse samfundsmæssigt.

- Videnskabeligt baserede forklaringer og legitimeringer har på flere felter erstattet religiøse forklaringer.

- Både Berger og Wilson står i stor gæld til Max Weber som knytter religionens tilbagegang til en almen rationaliseringsproces.

- Rationel og målrettet tænkning erstatter både værdibaseret og religiøst baseret tænkning mener Weber.

- Webers omtale af det rationelles dominans i det moderne samfund er strengt taget en beskrivelse. Han forklarer ikke årsagerne til dette. Men det det er tydeligt at han mener det har noget med fremvæksten af industrialisering, urbanisering og videnskabens fremvækst.

- Vigtige drivkræfter bag sekulariseringen:
- industrialisering
- kapitalisme
- differentiering
- urbanisering
- videnskabens fremvækst

- De sociologiske forklaringer baserer sig mest på materielle og sociale vilkår der for de fleste ændrer erfaring og også livstolkning.

- Thomas Luckmann lægger hovedvægten på samfundets differentiering hvilket også er en hovedpointe hos Berger (jf. kap 4.4)

- I økonomien skal man tjene penge. I politikken søges magt. I retten søges sandheden. Ingen af disse logikker har plads til religion og dets guddommelige kræfter.

- Berger: før i tiden ville mennesket stille sig uden for samfundet i hvis det stillede sig uden for religionen. I dag er det det blot et spørgsmål om at vælge til eller fra.

- Wilson: Samfundet er blevet mere upersonligt. Denne udvikling i sig selv virker sekulariserende fordi religion bl.a. har bygget på nære fælleskaber mellem mennesker. Religion bliver en privatsag og det bliver en udbredt opfattelse at politik, statsstyre og religion ikke skal blandes sammen.

- Urbaniseringen har også haft sin indflydelse på sekulariseringen. Tanken bag dette er at folk kommer fra landsbyer som virker traditionsbevarende og ind til storbyen hvor man er omgivet af det menneskeskabte på alle kanter og leder. På den anden side byder det urbane liv på praktiske fordele mht. det religiøse liv da der bliver flere ting at vælge imellem i kraft af et højt indbyggertal.

- Drivkraften bag sekulariseringen hænger sammen med hvordan man forklarer det religiøse engagement (jf. deprivationsteorien).

- Når den økonomiske velstand eller den sociale integration forbedres i samfundet bliver grundlaget for at søge religiøs mening mindre.

- Wilson lægger stor vægt på at fremvæksten af moderne videnskab har virket sekulariserende.

- Videnskabens forklaringer har erstattet religionens gyldighed. Berger: ”Fra kosmologi til psykologi”.


5.6 Sekularisering og social orden:

- Religion har en samfundsintegrerende funktion

- Emile Durkheim forestillede sig at religion gøres mere generel sådan at visse former for koblinger af religiøs og national identitet kan virke integrerende. (jf. kap. 4.6)

- Durkheim mente også at bevidstheden om gensidig afhængighed ville skabe organisk solidaritet hvilket ville være grundlag for sammenhold og harmoni.

- Velfærd og vækst bliver vigtigere end samfundsborgernes religiøse tro.

- Wilson lægger vægt på både socialisering og social kontrol i en nyere drøftelse af hvad der skaber social orden. I den moderne samfund er den moralske socialisering svækket fordi den har mistet den religiøse kerne. Den kristne etiks historiske funktion har været at forsone mennesket med lidelsen. Wilson er bekymret for fremtidens sociale integration.






5.7 Halvstærke sekulariseringsteorier under debat:

- Socialantropologen Mary Douglas kritiserede forestillingen om at moderniteten nødvendigvis medførte sekularisering.
- Religion skabes i sociale relationer (jf. Durkheim)
- teorien om at bureaukrati skulle reducere følelsen af hellighed afvises.
Der var blomstrende bureaukrati i det gamle Bysants og i Vatikanet i
1400-tallet samtidig med en religiøs blomstring.
- Hun kritiserer også forestillingen om at sekulariseringen skulle skyldes
at mennesket har mindre kontakt med naturen. Hun mener at
menneskets undren over naturen har ført til uddybelse af videnskabens
opdagelser.

- De kritiserede teoretikere har reageret forskelligt.

- Berger har afgrænset gyldigheden af den halvstærke sekulariseringsteori til Europa.

- Sociologen David Martin har på det seneste markeret bat Europa er en sekulariseret undtagelse i verden.

- Yves Lambert præciserer sin teori idet han skelner mellem to former for sekularisering nemlig 1) selvstændighed ift. religiøs autoritet og 2) at ethvert religiøst symbol går ud af brug. Vi har gennemgået den første del men den anden del er vi ikke kommet over pga. at nye religiøse bevægelser har udviklet sig.

- Steve Bruce markerer tydeligt at hans forsvar for sekulariseringsteorien ved at sige at den ikke gælder hele kloden.

- Thomas Luckmann argumenterede med at der var sket en form for indre sekularisering i USA’s trossamfund.

- Steve Bruce hævder at den høje religiøse aktivitet i USA skyldes etnisk baserede traditioner inklusive den religiøse arv. Hermed understreger Bruce at USA er en undtagelse hos den ellers almene sekulariseringstrend i Vesten.

- Den amerikanske sociolog Richard Fenn lægger stærkt vægt på sammenhængen mellem modernitetens fremvækst og konservative religiøse bevægelsers livskraft. Han ser sekter som nærmest populistiske udslag af almindelige folks afmagt og skepsis over for elitens politiske, kulturelle og religiøse magt i det moderne samfund. Wilson er enig i at sekterne nok vil have en vis appel til en del mennesker.

- Thomas Luckmann konstaterer at jagten på identitet og helheds-mening i det moderne samfund giver udslag i privatiseret subjektivisme og synkretisme, samt en øget tilslutning til fundamentalistiske bevægelser. Dette ser han som et reaktionsfænomen.




5.8 Livssynsmangfoldighed, konkurrence og sekularisering:

- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen er selvforstærkende. Når flere profeter optræder samtidigt melder tvivlen sig om nogen af dem overhovedet har ret. Pluralismen virker sekulariserende.

- Kundskabssociologen Karl Mannheim beskriver hvordan den grundlæggende tvivl på tankens og troens gyldighed først sættet ind efter at præsteskabet har mistet sin monopol. Det er først når de intellektuelle må konkurrere på det samme marked og kender til hinanden at der kan sættes ind på eftertankens selvkritik og tvivl.

- Den skotske religionssociolog Steve Bruce følger, Berger, Wilson og Weber et godt stykke. Hertil mener han at det religiøse må vælges og ofte bliver valgt fra.

- Organiseret religiøsitet trives og blomstrer bedst i et abent markedssystem med åben konkurrence. To hovedtalsmænd for dette er Roger Finke og Rodney Stark: ”Jo mere pluralisme. Des større religiøs mobilisering af befolkningen”.

- Mangfoldighed og konkurrence giver specialisering osv. sådan at der tilbydes noget for enhver smag.

- Berger har nuanceret sin gamle teori. Han holder fast i at religion er noget som skal vælges. Men han siger også at dette ikke nødvendigvis medfører selkularisering. Religion bliver for Berger en slags puslespil som skal give tilværelsen mening på en intellektuel tilfredsstillende måde.

5.9 Sekularisering som begrænser sig selv?

- William Sims Bainbridge og Rodney Stark har udformet det de kalder en dialektisk sekulariseringsteori. I denne er forestillingen om sekularisering som en selvbegrænsende proces central.

- Mennesker søger fordelagtige løsninger ifølge ’rationel choise’ teorien. Mennesker søger at holde balnce mellem belastninger og belønninger.

- Så længe døden er en realitet vil menneskene altid efterspørge religiøse kompensationer. Når de etablerede kirker ikke indfrier forventningerne vil menneskene søge andre steder hen.

- Stark og Bainbridge forklarer hvorfor de store etablerede kirker har haft tilbagegang i både USA og Europa; De etablerede mainstream trossamfund har været for tilpasningsdygtige og ligner for meget den almindelige verden. På denne måde mistes appel og der åbnes døre for sekteriske bevægelser.

- Når etablerede religiøse traditioner svækkes kan det åbne op for nye traditioner.

- Ninian Smart mener ikke at vi lever i en tid med aftraditionalisering men at vi snarere er optagede af retraditionalisering.


5.10 Sekularisering på organisationsniveau: Religion som kilde til sekularisering:

- Karel Dobbelaere har placeret sekulariseringen på tre niveauer: samfund, organisation og individ.

- Richard Fenn hævder at religion i sig selv er afmystificerende da den organiserer og reducerer usikkerhed som mennesker kæmper med. På denne måde siger han at religion kan ses som det første led i en sekulariseringsproces.

- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen i Vesten skyldes religionsinterne forhold, dvs. træk ved den jødisk-kristne tradition. I jødisk tradition er verden skabt af Gud men verden i sig selv bliver sekulariseret da den ikke er guddommelig. I kristen tradition lægger Berger vægt på hvordan protestantismen gør op med katolske fænomener som overtro. På denne måde er den kristne tradition mere sekulariseret end den katolske.

- Steve Bruce skitserer nærmest uløselige dilemmaer for religiøse organisationer. Organisationen kan lægge en streng og fundamentalistisk linie => appel + frastødelse
Helvedesforkyndelse kunne være en strategi => autoritet i et ikke-autoritært samfund
Liberal og tilpassende strategi => ikke nok appel men dog accepteret i samfundet
Religiøse bevægelser taber fradvis kampen om opmærksomheden til underholdningstilbud som har mere appel og slagkraft.

- Dynamikken i sekulariseringen udspiller sig i mødet mellem trostraditioner og samfundets udvikling.


5.11 Sekularisering på individniveau?

- Religion får en mere afgrænset rolle i det individuelle og private liv.

- Samfundsmæssig sekularisering kan føre til individuel sekularisering.

- Når staten trækker sig tilbage fra det religiøse liv åbnes et religiøst marked.

- Den individuelle religiøsitet er ikke mindre udbredt end før. Trosretningen er blot ikke inden for et dominerende felt.

Sociologi: Kap. 5.3 - 5.11: Introduktion til sekularisering

Til d.7/11-06

5.3 Sekularisering – et mangfoldigt begreb:

- Den franske sociolog Yves Lambert hævder at fremvæksten af det moderne kan have fire virkninger på religionen:
- Nedgang
- Tilpasning
- Nytolkning (konservativ reaktion)
- Innovation ( Fornyelse / forbedring)

- Sekularisering er en mangetydigt begreb.

- Historisk set blev begrebet sekularisering brugt om overflytning af kirkegods til staten da den protestantiske reformation var gennemført.

- Max Weber (1864-1920; kap. 3.3 ) der anses som den mest centrale og klassiske sekulariseringsteoretiker brugte ikke engang begrebet som et nøglebegreb.

- Først et godt stykke ind i 1900-tallet brugtes begrebet almindeligvis i sociologien.

- Religion får mindre betydning og dermed mindre magt i samfundet. På den anden side sker der en frigørelse så religion kan fokusere på dets kerne/primærfunktion. Dette er sociologen Talcott Parsons og Niklas Luhmann enig i.

- Thomas Luckmann definerer religion som noget hvor man finder sin identitet i en større sammenhæng.

- Sociologen Larry Shiner skelner mellem seks hovedbetydninger af sekularisering:
1. Religionens religiøse symboler, dogmer og institutioner mister prestige og betydning.
2. Religionen ændrer indhold pga. opmærksomheden går i retning af verdslige spørgsmål.
3. Samfundet bliver mindre religiøst fordi religion bliver mere indadvendt.
4. Religiøse trosforestillinger og institutioner mister sit religiøse præg og omformes til ikke-religiøse tanker og samfundsordninger.
5. Verden afsakraliseres. Alting forklares rationelt. Max Weber:”Verden affortrylles”.
6. Valg og handlinger begrundes utilitaristisk og fornuftsmæssigt.

- Disse seks hovesbetydninger er indbyrdes modstridende. Sekularisering kan betyde at religion bliver mere verdslig orienteret, men den kan også trække sig tilbage til en renere og åndelig religiøs sfære.

- Den belgiske sociolog Karel Dobbelaere skelner mellem:
- samfundsmæssig sekularisering (Makroniveau)
- organisationsmæssig sekularisering (Mesoniveau)
- individuel sekularisering (Mikroniveau).

- Denne opdeling gør det lettere at sammenlign e sekularisering på forskellige niveauer.


5.4 Stærke og halvstærke sekulariseringsteorier:

- 1800-tallets samfundsteorier var gerne rationalistiske og optimistiske på videnskabens vegne.

- Hos den franske tænker Auguste Comte introducerede tidligt i 1800-tallet begrebet sociologi. Han formulerede her en lov om hvordan den almene tænkning i samfundet historisk gennemgik tre stadier:
1. Det teologiske stadie hvor alt forklaredes vha. guder og ånder.
2. Det metafysiske stadie, som er et overgangsstadie, hvor naturens indbyggede formål kan ses som en forklaring i denne epoke.
3. Det positive stadie hvor alt forklares empirisk og videnskabeligt.

- I vores tid er det ganske få sociologer som tror at religion vil uddø.

- De halvstærke teorier: Religionen har og vil få mindre betydning for samfundet.


5.5 Samfundsmæssig sekularisering (jf. Dobbelaere kap. 5.3) og drivkræfterne bag:

- Peter L. Berger definerer sekularisering klart samfundsmæssigt, nemlig som processen hvor sektorer i samfund og kultur fjernes fra religiøse institutioners og symbolers herredømme.

- Ifølge Bryan Wilson indebærer sekulariseringen at religionen samfundsmæssige funktioner er svækkede.

- Berger og Wilson er nævnt som centrale tilhængere af halvstærke sekulariseringsteorier i nyere religionssociologi.

- I mange vestlige lande har religion gennemgået en udvikling hvor den har mistet magt og indflydelse samfundsmæssigt.

- Videnskabeligt baserede forklaringer og legitimeringer har på flere felter erstattet religiøse forklaringer.

- Både Berger og Wilson står i stor gæld til Max Weber som knytter religionens tilbagegang til en almen rationaliseringsproces.

- Rationel og målrettet tænkning erstatter både værdibaseret og religiøst baseret tænkning mener Weber.

- Webers omtale af det rationelles dominans i det moderne samfund er strengt taget en beskrivelse. Han forklarer ikke årsagerne til dette. Men det det er tydeligt at han mener det har noget med fremvæksten af industrialisering, urbanisering og videnskabens fremvækst.

- Vigtige drivkræfter bag sekulariseringen:
- industrialisering
- kapitalisme
- differentiering
- urbanisering
- videnskabens fremvækst

- De sociologiske forklaringer baserer sig mest på materielle og sociale vilkår der for de fleste ændrer erfaring og også livstolkning.

- Thomas Luckmann lægger hovedvægten på samfundets differentiering hvilket også er en hovedpointe hos Berger (jf. kap 4.4)

- I økonomien skal man tjene penge. I politikken søges magt. I retten søges sandheden. Ingen af disse logikker har plads til religion og dets guddommelige kræfter.

- Berger: før i tiden ville mennesket stille sig uden for samfundet i hvis det stillede sig uden for religionen. I dag er det det blot et spørgsmål om at vælge til eller fra.

- Wilson: Samfundet er blevet mere upersonligt. Denne udvikling i sig selv virker sekulariserende fordi religion bl.a. har bygget på nære fælleskaber mellem mennesker. Religion bliver en privatsag og det bliver en udbredt opfattelse at politik, statsstyre og religion ikke skal blandes sammen.

- Urbaniseringen har også haft sin indflydelse på sekulariseringen. Tanken bag dette er at folk kommer fra landsbyer som virker traditionsbevarende og ind til storbyen hvor man er omgivet af det menneskeskabte på alle kanter og leder. På den anden side byder det urbane liv på praktiske fordele mht. det religiøse liv da der bliver flere ting at vælge imellem i kraft af et højt indbyggertal.

- Drivkraften bag sekulariseringen hænger sammen med hvordan man forklarer det religiøse engagement (jf. deprivationsteorien).

- Når den økonomiske velstand eller den sociale integration forbedres i samfundet bliver grundlaget for at søge religiøs mening mindre.

- Wilson lægger stor vægt på at fremvæksten af moderne videnskab har virket sekulariserende.

- Videnskabens forklaringer har erstattet religionens gyldighed. Berger: ”Fra kosmologi til psykologi”.


5.6 Sekularisering og social orden:

- Religion har en samfundsintegrerende funktion

- Emile Durkheim forestillede sig at religion gøres mere generel sådan at visse former for koblinger af religiøs og national identitet kan virke integrerende. (jf. kap. 4.6)

- Durkheim mente også at bevidstheden om gensidig afhængighed ville skabe organisk solidaritet hvilket ville være grundlag for sammenhold og harmoni.

- Velfærd og vækst bliver vigtigere end samfundsborgernes religiøse tro.

- Wilson lægger vægt på både socialisering og social kontrol i en nyere drøftelse af hvad der skaber social orden. I den moderne samfund er den moralske socialisering svækket fordi den har mistet den religiøse kerne. Den kristne etiks historiske funktion har været at forsone mennesket med lidelsen. Wilson er bekymret for fremtidens sociale integration.






5.7 Halvstærke sekulariseringsteorier under debat:

- Socialantropologen Mary Douglas kritiserede forestillingen om at moderniteten nødvendigvis medførte sekularisering.
- Religion skabes i sociale relationer (jf. Durkheim)
- teorien om at bureaukrati skulle reducere følelsen af hellighed afvises.
Der var blomstrende bureaukrati i det gamle Bysants og i Vatikanet i
1400-tallet samtidig med en religiøs blomstring.
- Hun kritiserer også forestillingen om at sekulariseringen skulle skyldes
at mennesket har mindre kontakt med naturen. Hun mener at
menneskets undren over naturen har ført til uddybelse af videnskabens
opdagelser.

- De kritiserede teoretikere har reageret forskelligt.

- Berger har afgrænset gyldigheden af den halvstærke sekulariseringsteori til Europa.

- Sociologen David Martin har på det seneste markeret bat Europa er en sekulariseret undtagelse i verden.

- Yves Lambert præciserer sin teori idet han skelner mellem to former for sekularisering nemlig 1) selvstændighed ift. religiøs autoritet og 2) at ethvert religiøst symbol går ud af brug. Vi har gennemgået den første del men den anden del er vi ikke kommet over pga. at nye religiøse bevægelser har udviklet sig.

- Steve Bruce markerer tydeligt at hans forsvar for sekulariseringsteorien ved at sige at den ikke gælder hele kloden.

- Thomas Luckmann argumenterede med at der var sket en form for indre sekularisering i USA’s trossamfund.

- Steve Bruce hævder at den høje religiøse aktivitet i USA skyldes etnisk baserede traditioner inklusive den religiøse arv. Hermed understreger Bruce at USA er en undtagelse hos den ellers almene sekulariseringstrend i Vesten.

- Den amerikanske sociolog Richard Fenn lægger stærkt vægt på sammenhængen mellem modernitetens fremvækst og konservative religiøse bevægelsers livskraft. Han ser sekter som nærmest populistiske udslag af almindelige folks afmagt og skepsis over for elitens politiske, kulturelle og religiøse magt i det moderne samfund. Wilson er enig i at sekterne nok vil have en vis appel til en del mennesker.

- Thomas Luckmann konstaterer at jagten på identitet og helheds-mening i det moderne samfund giver udslag i privatiseret subjektivisme og synkretisme, samt en øget tilslutning til fundamentalistiske bevægelser. Dette ser han som et reaktionsfænomen.




5.8 Livssynsmangfoldighed, konkurrence og sekularisering:

- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen er selvforstærkende. Når flere profeter optræder samtidigt melder tvivlen sig om nogen af dem overhovedet har ret. Pluralismen virker sekulariserende.

- Kundskabssociologen Karl Mannheim beskriver hvordan den grundlæggende tvivl på tankens og troens gyldighed først sættet ind efter at præsteskabet har mistet sin monopol. Det er først når de intellektuelle må konkurrere på det samme marked og kender til hinanden at der kan sættes ind på eftertankens selvkritik og tvivl.

- Den skotske religionssociolog Steve Bruce følger, Berger, Wilson og Weber et godt stykke. Hertil mener han at det religiøse må vælges og ofte bliver valgt fra.

- Organiseret religiøsitet trives og blomstrer bedst i et abent markedssystem med åben konkurrence. To hovedtalsmænd for dette er Roger Finke og Rodney Stark: ”Jo mere pluralisme. Des større religiøs mobilisering af befolkningen”.

- Mangfoldighed og konkurrence giver specialisering osv. sådan at der tilbydes noget for enhver smag.

- Berger har nuanceret sin gamle teori. Han holder fast i at religion er noget som skal vælges. Men han siger også at dette ikke nødvendigvis medfører selkularisering. Religion bliver for Berger en slags puslespil som skal give tilværelsen mening på en intellektuel tilfredsstillende måde.

5.9 Sekularisering som begrænser sig selv?

- William Sims Bainbridge og Rodney Stark har udformet det de kalder en dialektisk sekulariseringsteori. I denne er forestillingen om sekularisering som en selvbegrænsende proces central.

- Mennesker søger fordelagtige løsninger ifølge ’rationel choise’ teorien. Mennesker søger at holde balnce mellem belastninger og belønninger.

- Så længe døden er en realitet vil menneskene altid efterspørge religiøse kompensationer. Når de etablerede kirker ikke indfrier forventningerne vil menneskene søge andre steder hen.

- Stark og Bainbridge forklarer hvorfor de store etablerede kirker har haft tilbagegang i både USA og Europa; De etablerede mainstream trossamfund har været for tilpasningsdygtige og ligner for meget den almindelige verden. På denne måde mistes appel og der åbnes døre for sekteriske bevægelser.

- Når etablerede religiøse traditioner svækkes kan det åbne op for nye traditioner.

- Ninian Smart mener ikke at vi lever i en tid med aftraditionalisering men at vi snarere er optagede af retraditionalisering.


5.10 Sekularisering på organisationsniveau: Religion som kilde til sekularisering:

- Karel Dobbelaere har placeret sekulariseringen på tre niveauer: samfund, organisation og individ.

- Richard Fenn hævder at religion i sig selv er afmystificerende da den organiserer og reducerer usikkerhed som mennesker kæmper med. På denne måde siger han at religion kan ses som det første led i en sekulariseringsproces.

- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen i Vesten skyldes religionsinterne forhold, dvs. træk ved den jødisk-kristne tradition. I jødisk tradition er verden skabt af Gud men verden i sig selv bliver sekulariseret da den ikke er guddommelig. I kristen tradition lægger Berger vægt på hvordan protestantismen gør op med katolske fænomener som overtro. På denne måde er den kristne tradition mere sekulariseret end den katolske.

- Steve Bruce skitserer nærmest uløselige dilemmaer for religiøse organisationer. Organisationen kan lægge en streng og fundamentalistisk linie => appel + frastødelse
Helvedesforkyndelse kunne være en strategi => autoritet i et ikke-autoritært samfund
Liberal og tilpassende strategi => ikke nok appel men dog accepteret i samfundet
Religiøse bevægelser taber fradvis kampen om opmærksomheden til underholdningstilbud som har mere appel og slagkraft.

- Dynamikken i sekulariseringen udspiller sig i mødet mellem trostraditioner og samfundets udvikling.


5.11 Sekularisering på individniveau?

- Religion får en mere afgrænset rolle i det individuelle og private liv.

- Samfundsmæssig sekularisering kan føre til individuel sekularisering.

- Når staten trækker sig tilbage fra det religiøse liv åbnes et religiøst marked.

- Den individuelle religiøsitet er ikke mindre udbredt end før. Trosretningen er blot ikke inden for et dominerende felt.