Karina´s undervisningsnoter rel.fæno + rel.hist.5/9-06

5/9 - 06
Fænomener der går igen i stort set alle religioner :
- Overgangsritualer
- tanker om hvad der sker efter døden
- synd / skam
- hellige bygninger / artefakter
- hieraki
- bøn

Introduktion til religionshistorie

- for at forstå en religion må man tage fat i basen / fundamentet

- via historien kan man følge forandringsprocessen

- for at kunne læse "ordentligt" skal det være på originalsprog ( derfor er der nogle ord der ikke bliver oversat fx Dharma)

- hvad er den "setting" der begrunder teksten? (fx politisk situation, naturkatastrofe) = teksterne er ikke "fra oven", men menneskeskabte. Laves som forklaring på ydre omstændigheder.

- man skal forholde sig kildekritisk til teksterne

- med udgangepunkt i en given tekst laves samtidig en komparativ analyse (med andre religioner eller andre tidspunkter i historien)

- metodepluralisme for at afdække hvad religion er.

He who knows one, knows none (Max Müller) = man kan ikke sige noget hvis man kun kender til én religion.

Mircea Eliade: "Hierofanier" --> "det helliges tilsynekomst"

mnsk forholder sig til det helliges tilsynekomst vha. bøn, hellige steder, axia mundi. Disse er at finde i stort set alle religioner.

- eliade mener, at der er en essens der gør, at mnsk ikke kan leve uden religion --> Homo religiosus.

" vend tilbage til og erkend religionen"

Hvad man kan finde i alle religioner:

Overordnede kategorier: myter: --> antropogoni (hvordan mnsk bliver til)

--> kosmogoni (hvordan verden er blevet til)

--> kosmologi ( læren om kosmos, hvordan himlen / havene skilles + gud eller anden "ordner" verden)

--> eskatologi (hvordan verden går under, de sidste dage)

Disse er alle ætiologiske = årsagsforklarende

Ritualer:

Underordnede kategorier: Bøn, offer, askese, helligt "rum", religiøse specialister

Definition af religion

1) at religion hører til den gruppe af grundbegreber der er umulige at definere.

2) begrebet religion er håbløst vestligt og eurocentrisk

3) det er ikke noget i sig selv, men stortrives som en parasit på mere grundlæggende menneskelige kognitive og sociale egenskaber.

Religionsdefinitioner kan tage afsæt i:

1) de rent etymologiske ( læren om ordenes oprindelse)

2) de rent deskriptive definitioner, da de intet udsiger om handlingernes specifikke religiøse forhold

3) de definitioner, hvis udsagn ikke kan verificeres. fx at religion er en medfødt egenskab

4) de definitioner der kun forklarer delaspekter af religion, det gælder fx de funktionalistiske definitioner.

5) de definitioner der ikke forklarer det specifikt religiøse, da religion således ikke adskiiller sig fra fx ideologi, nationalisme, filosofi, etik

6)den der intellektualiserer og biologiserer religion (giver den mening og orden). De tager ikke hensyn til at der faktisk findes ikke-religiøse mnsk.

Kriterier:

1) etic ikke emic = tage udgangspunkt i det generelle

2) kunne sige noget centralt om det religiøse, for det er det der konstituerer religion

3) kunne sige noget generelt (universelt) om det religiøse og anvende stoffet komparativt