Sociologi: Per Månsson (om karl marx)

Karl Marx.

Marx hentede det meste af sit empiriske grundlag for sin teori om kapitalismens udvikling fra England.
Vigtigt for M´s teorier var den franske revolution i 1789 med dens afskaffelse af feudale forhold, fremvæksten af et borgerligt samfund og opkomsten af et antiborgerligt socialistisk venstre.

Den direkte intellektuelle baggrund for M´s teorier handlede om Tysklands muligheder for af indhente de mere udviklede lande.

Hegel havde forsøgt at vise, at den menneskelige historie har et mål, hvor skabelsen af en fornuftig stat og realiseringen af begrebet frihed var det mest væsentlige.

unghegelianerne kritiserede religionens dominerende stilling

M var påvirket af Hegels historiske metode, hvor udvikling og forandring gennem dialektiske modsætninger er det primære.

M fremhæver: menneskers sociale forhold og deres materielle produktion, som afgørende for den historiske udvikling.

vigtig inspirationskilde: den franske socialistiske tradition. = tanken om en ny og mere radikal revolution end den i 1789. Proletariatet skulle tage magten og afskaffe alle klasser.

m´s teorier byggede på klassekapsteorien.

vigtig for m´s videnskabelige arbejde var den engelske politiske økonomi. = arbejdsværdilære. dvs. ideen om, at værdien af en vare bestemmes af den mængde arbejde der er nedlagt i den.

m´s merværditeori forklarer hvorfor arbejderne kun fik en del af den skabte værdi.

tysk filosofi, fransk socialisme og engelsk politisk økonomi er de vigtigste intellektuelle baggrunde for m´s teorier. hvilken der er vigtigst afhænger af hvilket syn man lægger på m. Som filosof, revolutionær eller videnskabsmand.

teorier.
teorier og analyser redsede omkring industrikapitalismen fremvækst og udvikling.

Det socialistiske samfund skulle afløse det kapitalistiske.

Han koncentrerede sig omkring den kapitalistiske økonomis grundlag og funktionsmåde.

udgivelser: om lønarbejdets fremedgørelse + om historisk materialisme + kapitalteorien (som byggede på det, der ifølge M selv var hans vigtigste bidrag til videnskaben, nemlig merværditeorien.

Fremmedgørelsesteorien.
arbejdets fremmdgørelse i det moderne kapitalistiske industrisamfund bygger på 1) at arbejdet udtrykker menneskets artsvæsen og 2) at arbejdet udføres som lønarbejde.

1) bygger på Hegels forståelse af, at arbejdet er en proces hvori mennesket former sig selv og verden. dog fremhæver M arbejdet i den materielle produktion.
2) bygger på, atden materielle produktion er foregået indenfor rammerne af forskellige sociale forholdd i historiens løb. Det produktive arbejde udføres af lønarbejderne, der sælger deres arbejdskraft for at kunne overleve.

Kombineres disse to ting = det fremmedgjorte arbejde.

Hegels og Feuerbachs fremmedgørelsesteori.
Hegel: fremmedgørelse knyttes sammen med begreberne afståelse og objektivering. Marx afviser ideen om eksistensen af en overmenneskelig ånd og dens dannelsesproces.

feuerbach forklarer religion ud fra menneskets verdslige eksistens og mener rel. udtrykker en drøm om en anden og bedre verden. Mennesket har skabt forestillingen om gud. objektet er blevet til subjekt = er blevet fremmedgjort for sig selv.

Marx´ fremmedgørelsesteori.
knytter sig til grundideen i Feuerbachs teori, men mener ikke det handler om rel. eller bevidsthed men om arbejdet!
M kritiserer økonomerne for at betragte ejendomsretten som naturligt, mener i stedet den skal opfattes som en historisk forseelse. = det samme som at arbejde ikke er naturligt på den måde det gøres i dag.

lønarbejderen adskilles fra resultatet af sit arbejde (det går til privatejeren) = arbejdet opfattes som noget ydre.

Lønarbejde resulterer i: mennesket kun er frit til at spise, drikke og avle børn. de er dyriske.

fremmedgørelsesteorien anvendes indenfor kritikken af vestlige overflodssamfund

den materialistiske historieopfattelse.
-kaldes senere den historiske materialisme.
-udvikledes gennem kritikken af Hegel og unghegelianernes idealistiske histopfattelse.
-ses især i det kommunistiske manifest.
-M mener, at for overhovedet at kunne "lave" historie, så må man leve = mad, drikke , tøj, bolig = materielle fornødenheder første forudsætning.
-andre samfundsfænomener som sociale forhold, politik og tænkning skal også ses i lyset af dette faktum.

produktivkræfter.......m.m.
den materialistiske historieopfattelse handler ikke om at anvende et abstrakt skema, der skal påtvinges virkeligheden.
Produktivkræfter (menneskets forhold til naturen, vidensniveau, teknik), produktionsforhold ( de socio-økonomiske relationer mellem forskellige klasser) og produktionsmåde (udtrykker totaliteten af produktivkræfter og produktionsforhold) er vigtge begreber for M.

Den sociale revolution.
produktionsforholdene kan fremme eller hæmme en videre udvikling af produktivkræfterne.

Mennesket fødes ind i en eksisterende produktionsstruktur.
når pforholdene ikke længere udvikler pkræfterne indtræder en periode med social revolution

M mener, at man kan adskille 4 forskellige produktionsmåder: den asiatiske, den antikke, den feudale og den moderne borgerlige

den materialistiske opfattelse af historien.
mennesker er ikke bare passive og betragtende væsener i verden.
menneskene forandrer sig selv
socialismen forbedres af praktisk handling i en revolution.
11 feuerbach tese: filosofferne har kun FORTOLKET verden forskelligt, men hvad det kommer an på er at FORANDRE den.