Sociologi: David Lyon
Til d.28/11-06
David Lyon
(Kompendium 263-280)
Jesus i Disneyland
Religion i postmoderne tid
Kapitel 5: Shopping efter et selv:
- Lederen, Glen Hoddle, for det engelske fodboldhold sagde i 1999:” Du og jeg er fysisk blevet givet t hænder og to ben og halv-anstændige hjerner. Nogle mennesker er ikke blevet født sådan for en årsag. Karma fungerer fra en anden levetid. Jeg har intet at skjule omkring det. Det er ikke kun mennesker med handicap. Du høster hvad du sår.”
- Denne udtalelse vakte oprør da det lød som om han mente at handicappede var skyld i deres egen situation.
- Lyon stiller spørgsmålstegn ved om udtalelsen virkelig var så ekstraordinær.
- Udtalelser med mixede religiøse trosforestillinger er i dag mere normalt end tidligere. Hoddle har i sin udtalelse et mix af Hinduisme og en bibelsk vending om at høste hvad man sår.
- F.eks. i Nordamerika og endnu mere i Europa ser man at liberale kristne kombinerer deres tro med troen på reinkarnation.
- Hoddle forklarede sin udtalelse med at hans tro på Gud var på et spirituelt og meget individuelt plan. Hans identitet var fuldstændig bundet op med en ”pakke” af trosforestillinger som både styrede og derefter ødelagde hans karriere.
- Lyon fastslår at forbrugerisme er blevet centralt for det sociale og kulturelle liv i de teknologiske avancerede samfund i slutningen af det tyvende århundrede.
- Identitet bliver formet i en proces af omhyggeligt udvalgt forbrug. Processen er en udfordring for de religiøse institutioner på flere planer. Processen må også hjælpe med at udvikle andre former for religiøs praksis som f.eks. fundamentalisme som kan ses som en negativ konsekvens.
- Dette kapitel vil behandle to områder hovedsageligt hver for sig. På den ene side en diskussion af den formodede postmodernisme og hvordan den personlige og kulturelle identitet splittes til flere identiteter (Jf. Daniel Bell). På den anden side er det blevet en selvfølgelighed at religiøs aktivitet i stigende grad er et personligt valg og for mange bliver de religiøse identiteter samlet til et produkt/sæt af tro og praksis.
- Efter Lyons mening er søgen efter elementer af religiøs identitet en effekt af fragmentering af personligheden hvilket er karakteristisk ved den postmoderne tid.
- Han mener også at den måde hvorpå tro og praksis bliver inkorporeret i mennesket har meget at gøre med gennemtrængenheden af forbruger adfærden.
- Disse ting betyder ikke nødvendigvis at vi er trådt id i en ny tid. Disse er postmoderne forvarsler.
Postmoderne forbrug:
- Forbrugerisme, som er en livsstil og kulturelt struktureret omkring forbrug, er et definerende træk ved det postmoderne.
- Kilden til identitet erstattes med forbrug i fritiden i stedet for arbejde.
- Disneyland alt dette sammen et symbolsk sted, gengiver det postmoderne fokus på forbrug og selvet, til ønsker og valg. Mickey Mouse er et af de mest kendte globale symboler for den amerikanske virksomhedskultur som fremmer forbrugerisme. Med dets mangfoldighed af kopi-temaparker og centre med forbrug som underholdning er forbrugeren suveræn.
- Et andet vigtigt forbruger symbol er McDonald’s hvor det er forbrugen der er blevet automatiseret og ikke den ansatte. F.eks. er ’drive in’ moderne rationalisering.
- Zygmunt Bauman mener at i forbrugerisme er formen af de postmoderne sociale omstændigheder allerede svagt synlige. Hertil har han opstillet tre punkter.
1. Det moderne liv struktureres i højere grad omkring forbrug.
2. Forbrugeradfærd holder i højere grad ting sammen i både kulturelt og socialt henseende. (Jf. Featherstone: Mennesker skaber specielle bånd og bygger broer gennem forbrug).
3. Forbrugeradfærd er fokuset af systematisk styring. Forbrugersamfundet har behov for forbrugere og derfor monopoliserer selskaber definitionen på det gode liv.
Religiøse forbrugere:
- Privatiseringen af religion går forud for forbrugersamfundet. Det er en effekt af tilbagetrækningen af institutionel religion fra mange dele af det moderne sociale liv.
- Almindelig kristen religion i Vesten påvirkedes af trenden af nutidig fornøjelse, egoistisk livsstil og frihed fra forpligtelser hvilket repræsenterer en radikal ændring.
- Featherstone: Forbrug handler ikke længere om almennyttige behov men om at konstruere en ekspressiv livsstil hvori individer bliver opmuntret til at indføre ikke-nyttige standpunkter mod varer og forsigtigt vælge varer til at lave en helt speciel personlig fremstilling.
- Featherstone siger også at det må have været en fejltagelse at tro at der engang var en tid hvor alle havde den samme grundlæggende tro.
- Durkheim: Hvis alt kan sakraliseres må dette også inkludere varer. Lyon siger at de nye symboler som inspirerer eller giver en følelse af samvær med andre må være kulturelle varer som er tilgængelige i butikker, TV eller på CD. I lyset af dette må det hellige på den ene side være reduceret, på en anden måde forflyttet og på en tredje omdefineret.
- Reginald Bibby konkluderer at Canadiere er selektive forbrugere. De viser en interesse for mysterier, det overnaturlige, meningen med livet, rater over gennemgang i kirker og fortsætter med at identificere sig med religiøse traditioner og deres biografier har religiøs hukommelse. Men religiøse organisationer fejler. => Det er tydeligt at Canadiere vil have hvad kirkerne har at tilbyde men ikke på bekostning af de regler om forpligtelse og deltagelse som engang måske er blevet taget for givet.
- I dag giver det mere mening at tænke på religion som en kulturel ressource end som en social institution.
- Både i Nordamerika og i flere Europæiske lande er der søgen efter religion.
Konstruering af identiteter:
- Søgen efter nye elementer af religiøs identitet er et produkt af processer af identitetsfragmentering i postmoderne tid.
- Pahl: ”At vide hvem vi er, er vigtigt for den menneskelige tilstand.
- Bocock: ”At ikke være i stand til at forbruge i den postmoderne henseende bliver en kilde til dyb misfornøjethed.”
- De forskellige teoretikere som Lyon nævner i kapitlet (De som er nævnt her i noterne og flere) er han nogenlunde enig med. Postmodernitet studeres som en socio-kulturel dannelse. Der er en vis hedonisme (læren om nydelsen som det højeste gode) og også nogen gange en bundløs overfladiskhed.
- Internationale processer som udvandring, erhverv og kommunikationer betyder at vores lokale liv er forbundet med det globale og symboler cirkulerer frit.
- At udtrykke sig er at rejse sig til en højere status.
- Der er i den postmoderne tid tre meningsveje man kan følge:
1. Plastik-selvet
2. Det ekspressive selv
3. Det indbefattede selv
Disse former af ’selv’ har eller har ikke en eksplicit religiøs dimension, men de to første
relaterer positivt til de valg som bliver kastet frem af den avancerede forbrugerkultur
hvor den sidste reagerer negativt.
- Meningsvejene gennem det postmoderne er karakteriseret ved forbruger-valg af identitetskonstruktion.
David Lyon
(Kompendium 263-280)
Jesus i Disneyland
Religion i postmoderne tid
Kapitel 5: Shopping efter et selv:
- Lederen, Glen Hoddle, for det engelske fodboldhold sagde i 1999:” Du og jeg er fysisk blevet givet t hænder og to ben og halv-anstændige hjerner. Nogle mennesker er ikke blevet født sådan for en årsag. Karma fungerer fra en anden levetid. Jeg har intet at skjule omkring det. Det er ikke kun mennesker med handicap. Du høster hvad du sår.”
- Denne udtalelse vakte oprør da det lød som om han mente at handicappede var skyld i deres egen situation.
- Lyon stiller spørgsmålstegn ved om udtalelsen virkelig var så ekstraordinær.
- Udtalelser med mixede religiøse trosforestillinger er i dag mere normalt end tidligere. Hoddle har i sin udtalelse et mix af Hinduisme og en bibelsk vending om at høste hvad man sår.
- F.eks. i Nordamerika og endnu mere i Europa ser man at liberale kristne kombinerer deres tro med troen på reinkarnation.
- Hoddle forklarede sin udtalelse med at hans tro på Gud var på et spirituelt og meget individuelt plan. Hans identitet var fuldstændig bundet op med en ”pakke” af trosforestillinger som både styrede og derefter ødelagde hans karriere.
- Lyon fastslår at forbrugerisme er blevet centralt for det sociale og kulturelle liv i de teknologiske avancerede samfund i slutningen af det tyvende århundrede.
- Identitet bliver formet i en proces af omhyggeligt udvalgt forbrug. Processen er en udfordring for de religiøse institutioner på flere planer. Processen må også hjælpe med at udvikle andre former for religiøs praksis som f.eks. fundamentalisme som kan ses som en negativ konsekvens.
- Dette kapitel vil behandle to områder hovedsageligt hver for sig. På den ene side en diskussion af den formodede postmodernisme og hvordan den personlige og kulturelle identitet splittes til flere identiteter (Jf. Daniel Bell). På den anden side er det blevet en selvfølgelighed at religiøs aktivitet i stigende grad er et personligt valg og for mange bliver de religiøse identiteter samlet til et produkt/sæt af tro og praksis.
- Efter Lyons mening er søgen efter elementer af religiøs identitet en effekt af fragmentering af personligheden hvilket er karakteristisk ved den postmoderne tid.
- Han mener også at den måde hvorpå tro og praksis bliver inkorporeret i mennesket har meget at gøre med gennemtrængenheden af forbruger adfærden.
- Disse ting betyder ikke nødvendigvis at vi er trådt id i en ny tid. Disse er postmoderne forvarsler.
Postmoderne forbrug:
- Forbrugerisme, som er en livsstil og kulturelt struktureret omkring forbrug, er et definerende træk ved det postmoderne.
- Kilden til identitet erstattes med forbrug i fritiden i stedet for arbejde.
- Disneyland alt dette sammen et symbolsk sted, gengiver det postmoderne fokus på forbrug og selvet, til ønsker og valg. Mickey Mouse er et af de mest kendte globale symboler for den amerikanske virksomhedskultur som fremmer forbrugerisme. Med dets mangfoldighed af kopi-temaparker og centre med forbrug som underholdning er forbrugeren suveræn.
- Et andet vigtigt forbruger symbol er McDonald’s hvor det er forbrugen der er blevet automatiseret og ikke den ansatte. F.eks. er ’drive in’ moderne rationalisering.
- Zygmunt Bauman mener at i forbrugerisme er formen af de postmoderne sociale omstændigheder allerede svagt synlige. Hertil har han opstillet tre punkter.
1. Det moderne liv struktureres i højere grad omkring forbrug.
2. Forbrugeradfærd holder i højere grad ting sammen i både kulturelt og socialt henseende. (Jf. Featherstone: Mennesker skaber specielle bånd og bygger broer gennem forbrug).
3. Forbrugeradfærd er fokuset af systematisk styring. Forbrugersamfundet har behov for forbrugere og derfor monopoliserer selskaber definitionen på det gode liv.
Religiøse forbrugere:
- Privatiseringen af religion går forud for forbrugersamfundet. Det er en effekt af tilbagetrækningen af institutionel religion fra mange dele af det moderne sociale liv.
- Almindelig kristen religion i Vesten påvirkedes af trenden af nutidig fornøjelse, egoistisk livsstil og frihed fra forpligtelser hvilket repræsenterer en radikal ændring.
- Featherstone: Forbrug handler ikke længere om almennyttige behov men om at konstruere en ekspressiv livsstil hvori individer bliver opmuntret til at indføre ikke-nyttige standpunkter mod varer og forsigtigt vælge varer til at lave en helt speciel personlig fremstilling.
- Featherstone siger også at det må have været en fejltagelse at tro at der engang var en tid hvor alle havde den samme grundlæggende tro.
- Durkheim: Hvis alt kan sakraliseres må dette også inkludere varer. Lyon siger at de nye symboler som inspirerer eller giver en følelse af samvær med andre må være kulturelle varer som er tilgængelige i butikker, TV eller på CD. I lyset af dette må det hellige på den ene side være reduceret, på en anden måde forflyttet og på en tredje omdefineret.
- Reginald Bibby konkluderer at Canadiere er selektive forbrugere. De viser en interesse for mysterier, det overnaturlige, meningen med livet, rater over gennemgang i kirker og fortsætter med at identificere sig med religiøse traditioner og deres biografier har religiøs hukommelse. Men religiøse organisationer fejler. => Det er tydeligt at Canadiere vil have hvad kirkerne har at tilbyde men ikke på bekostning af de regler om forpligtelse og deltagelse som engang måske er blevet taget for givet.
- I dag giver det mere mening at tænke på religion som en kulturel ressource end som en social institution.
- Både i Nordamerika og i flere Europæiske lande er der søgen efter religion.
Konstruering af identiteter:
- Søgen efter nye elementer af religiøs identitet er et produkt af processer af identitetsfragmentering i postmoderne tid.
- Pahl: ”At vide hvem vi er, er vigtigt for den menneskelige tilstand.
- Bocock: ”At ikke være i stand til at forbruge i den postmoderne henseende bliver en kilde til dyb misfornøjethed.”
- De forskellige teoretikere som Lyon nævner i kapitlet (De som er nævnt her i noterne og flere) er han nogenlunde enig med. Postmodernitet studeres som en socio-kulturel dannelse. Der er en vis hedonisme (læren om nydelsen som det højeste gode) og også nogen gange en bundløs overfladiskhed.
- Internationale processer som udvandring, erhverv og kommunikationer betyder at vores lokale liv er forbundet med det globale og symboler cirkulerer frit.
- At udtrykke sig er at rejse sig til en højere status.
- Der er i den postmoderne tid tre meningsveje man kan følge:
1. Plastik-selvet
2. Det ekspressive selv
3. Det indbefattede selv
Disse former af ’selv’ har eller har ikke en eksplicit religiøs dimension, men de to første
relaterer positivt til de valg som bliver kastet frem af den avancerede forbrugerkultur
hvor den sidste reagerer negativt.
- Meningsvejene gennem det postmoderne er karakteriseret ved forbruger-valg af identitetskonstruktion.
posted by uni at 2:47 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home