Sociologi: Bryan Wilson
Til d.10/11-06
Bryan Wilson
Kompendium s.371-388
Sekularisering og dets misfornøjethed
Tesens grundtræk:
- Sekularisering omhandler processer af social forandring der forekommer over en periode af historisk tid.
- Wilsons anliggende er fundamentalt hos den senere tid i Vestens samfund.
- Sekularisering er ikke bare en ændring i samfundet, men også en ændring af samfundet.
- Sekulariseringen relaterer til formindskelsen hos den sociale betydning af religionen.
- Den gradvise erstatning af religiøs bevidsthed af en empirisk, rationel, instrumental orientering.
- Med betegnelsen sekularisering mener Wilson processer hvor religiøse institutioner, aktiviteter og bevidsthed mister dets sociale betydning.
- Hvad ovenstående definition ikke antyder; alle har erhvervet sig sekulariseret bevidsthed. Det antyder ikke engang at de fleste individer opgivet deres interesse for religion, selv om det måske kan være tilfældet.
- Definitionen indeholder ikke andet end at religion ophører med at være betydningsfuldt bag arbejdet med det sociale system.
- Den sociale betydning af religion for førelsen af menneskelivet har været større end nu. Hverdagslivet var før i tiden dybt infiltreret og somme tider fuldstændig organiseret med respekt for et rige af transcendel art.
- Statistikker fortæller os intet om sekularisering med mindre vi kan fortolke statistikkerne i sammenhæng med kulturen og historien.
- Genoprettelser og nye bevægelser stimulerer religiøsiteten og på et tilgængeligt plan hvilket kan bruges som bevis mod sekulariseringsteorien.
- Men på tættere plan kan man se at hver bevægelse repræsenterer en blanding af religiøse tilbøjeligheder iblandt en gruppe af forhenværende asociale personer. (jf. deprivationsteorien og socialiseringsteorien)
- Wilson observerer at i forandringsprocessen mister den sociale struktur sin betydning.
Sekulariseringens kontekst:
- I processen hvori store kollektiviteter af samfund og individer er trukket ind i komplekse forhold af indbyrdes afhængighed og hvor deres rolleudførelser tydeliggøres for dem er processen socialisering (societalization). En ledende rolle indenfor processen socialisering (socielization) foreslår Wilson er sekularisering.
- Den sociale udvikling der er kommet på det sidste går mere i retningen af at lave et samfund og ikke et fællesskab.
- Selvfølgelig forvinder religion ikke. Institutioner overlever, bevidstheden lever videre, religiøse individer og grupper holder ved. Nye bevægelser kommer til og ofte ved at præsentere religion i en mere folkelig og rationaliseret form og ’angriber’ store efterfølgere.
- Alle de ting som før var magtfuldt ved religion er i det moderne samfund organiseret i praktisk, empirisk og rationelle forskrifter.
- Man kan sidestille det religiøse fællesskab og det sekulariserede samfund.
- System bliver mere effektivt rationaliseret efterhånden som nye teknikker og planlagte procedurer bliver adopteret og institutionaliseret.
- Sociale funktioner bliver i stigende grad systematiseret.
- Den moderne stat behøver ikke opfindelsen af en myte. En myte kan måske holde fast men det er ofte fordi den er en del af en etnisk identitet.
Fællesskabets sammenbrud og sædvane:
- Med religion mener Wilson påkaldelse af det overnaturlige. Dette var ideologien bag det traditionelle samfund.
- I enhver sammenhæng af traditionel levevis ses de religiøs symbolisme og religiøs udøvelse brugt til at fejre og legitimere det lokale liv.
- Religion gav dengang den bedste garanti for frugtbarhed, hvilket var vigtigt.
- Religion tilkendegav en etik for det sociale og sørger dermed for basen for delte moralske forventninger og moraliserende formaninger.
- Personlig fremgang er den almindelige tone i det moderne liv.
- I det moderne sprog betyder det at være moralsk at være anspændt. At udtrykke moral er at hæmme andre i at gøre hvad de selv vil.
- Tidligere var individet involveret i et samfund hvori moralsk dømmekraft var basis for beslutninger.
Det moralske fællesskab og det rationelle samfund:
- Fællesskab er stærkt svækket og selv intime forhold bliver nu invaderet af vores afhængighed af tekniske påfund.
- Wilson overdriver kontrasten mellem fællesskab og samfund. Men han ønsker ikke at idealisere fællesskabet.
- Det moderne samfund sætter sin lid til en upersonlig, fundamentalt amoralsk rationel orden.
- Der er en stigende erstatning af det moralske til det rationelle og tekniske.
- På en måde kan både moralen i et fællesskab og rationaliteten i et samfund ses som værdisystemer.
- De gamle moraler bestod af et system af substantielle værdier hvor den nye rationalitet sammensætter et system af kun proceduremæssige værdier.
Frelsens natur:
- Religion sørgede for legitimation og substantielle værdier.
- Vægten har skiftet til selv-bevidsthed og selv-styring, programmering og planlægning. Sammenhænge bliver ikke længere udtrykt gennem fælles. Kollektiverne er nu for store og deres baggrunde for forskellige og deres viden for omfattende og fragmenteret, for et totem, en gud, en frelser, en jomfru, en helgen, til at hengive sig helt til dem.
- Når først lokale fællesskaber uddør så uddør også følelserne der er tilknyttet gruppen, nationen e.l.
- Social kontrol stoler ikke længere på fx den fremtidige straf men på et væld af love som er mere fokuserede på det tekniske end det moralske aspekt.
- Religion præsenterer sig selv som en manifesteret frelse uanset dets kulturelle kontekst.
- Forskellen mellem magi og religion er at fordele og genforsikringer af religion forbliver spirituel, generel og abstrakt.
- Det var altid plausibiliteten og uundværlige funktioner af præster og rådgivere for lokale lægfolk der gjorde religion i stand til at overleve.
- Weber: Formindskelsen af lokale kulter og magisk vedkommende er på den ene side og den intellektueller udvikling og centraliseret organisatoriske religioner på den anden side; begge peger i retning af sekulariseringen.
Kilderne til vores utilfredshed:
- Det moderne sociale system laver ingen plads til forestillingen om den ultimative frelse, ligesom moderne videnskabelig anatomi ikke laver plads til sjælen.
- Indenfor nogle traditionelle religioner er den eneste vej til succes at rationaliserer proceduren, at reorganisere og genopbygge mønsteret til en slags sekulariseret institution.
- Processen af socialisering (societalization) som Wilson tror på medbringer sekularisering og demoralisering må true kontinuiteten af de basiske naturer som samfund af alle slags tror på.
Bryan Wilson
Kompendium s.371-388
Sekularisering og dets misfornøjethed
Tesens grundtræk:
- Sekularisering omhandler processer af social forandring der forekommer over en periode af historisk tid.
- Wilsons anliggende er fundamentalt hos den senere tid i Vestens samfund.
- Sekularisering er ikke bare en ændring i samfundet, men også en ændring af samfundet.
- Sekulariseringen relaterer til formindskelsen hos den sociale betydning af religionen.
- Den gradvise erstatning af religiøs bevidsthed af en empirisk, rationel, instrumental orientering.
- Med betegnelsen sekularisering mener Wilson processer hvor religiøse institutioner, aktiviteter og bevidsthed mister dets sociale betydning.
- Hvad ovenstående definition ikke antyder; alle har erhvervet sig sekulariseret bevidsthed. Det antyder ikke engang at de fleste individer opgivet deres interesse for religion, selv om det måske kan være tilfældet.
- Definitionen indeholder ikke andet end at religion ophører med at være betydningsfuldt bag arbejdet med det sociale system.
- Den sociale betydning af religion for førelsen af menneskelivet har været større end nu. Hverdagslivet var før i tiden dybt infiltreret og somme tider fuldstændig organiseret med respekt for et rige af transcendel art.
- Statistikker fortæller os intet om sekularisering med mindre vi kan fortolke statistikkerne i sammenhæng med kulturen og historien.
- Genoprettelser og nye bevægelser stimulerer religiøsiteten og på et tilgængeligt plan hvilket kan bruges som bevis mod sekulariseringsteorien.
- Men på tættere plan kan man se at hver bevægelse repræsenterer en blanding af religiøse tilbøjeligheder iblandt en gruppe af forhenværende asociale personer. (jf. deprivationsteorien og socialiseringsteorien)
- Wilson observerer at i forandringsprocessen mister den sociale struktur sin betydning.
Sekulariseringens kontekst:
- I processen hvori store kollektiviteter af samfund og individer er trukket ind i komplekse forhold af indbyrdes afhængighed og hvor deres rolleudførelser tydeliggøres for dem er processen socialisering (societalization). En ledende rolle indenfor processen socialisering (socielization) foreslår Wilson er sekularisering.
- Den sociale udvikling der er kommet på det sidste går mere i retningen af at lave et samfund og ikke et fællesskab.
- Selvfølgelig forvinder religion ikke. Institutioner overlever, bevidstheden lever videre, religiøse individer og grupper holder ved. Nye bevægelser kommer til og ofte ved at præsentere religion i en mere folkelig og rationaliseret form og ’angriber’ store efterfølgere.
- Alle de ting som før var magtfuldt ved religion er i det moderne samfund organiseret i praktisk, empirisk og rationelle forskrifter.
- Man kan sidestille det religiøse fællesskab og det sekulariserede samfund.
- System bliver mere effektivt rationaliseret efterhånden som nye teknikker og planlagte procedurer bliver adopteret og institutionaliseret.
- Sociale funktioner bliver i stigende grad systematiseret.
- Den moderne stat behøver ikke opfindelsen af en myte. En myte kan måske holde fast men det er ofte fordi den er en del af en etnisk identitet.
Fællesskabets sammenbrud og sædvane:
- Med religion mener Wilson påkaldelse af det overnaturlige. Dette var ideologien bag det traditionelle samfund.
- I enhver sammenhæng af traditionel levevis ses de religiøs symbolisme og religiøs udøvelse brugt til at fejre og legitimere det lokale liv.
- Religion gav dengang den bedste garanti for frugtbarhed, hvilket var vigtigt.
- Religion tilkendegav en etik for det sociale og sørger dermed for basen for delte moralske forventninger og moraliserende formaninger.
- Personlig fremgang er den almindelige tone i det moderne liv.
- I det moderne sprog betyder det at være moralsk at være anspændt. At udtrykke moral er at hæmme andre i at gøre hvad de selv vil.
- Tidligere var individet involveret i et samfund hvori moralsk dømmekraft var basis for beslutninger.
Det moralske fællesskab og det rationelle samfund:
- Fællesskab er stærkt svækket og selv intime forhold bliver nu invaderet af vores afhængighed af tekniske påfund.
- Wilson overdriver kontrasten mellem fællesskab og samfund. Men han ønsker ikke at idealisere fællesskabet.
- Det moderne samfund sætter sin lid til en upersonlig, fundamentalt amoralsk rationel orden.
- Der er en stigende erstatning af det moralske til det rationelle og tekniske.
- På en måde kan både moralen i et fællesskab og rationaliteten i et samfund ses som værdisystemer.
- De gamle moraler bestod af et system af substantielle værdier hvor den nye rationalitet sammensætter et system af kun proceduremæssige værdier.
Frelsens natur:
- Religion sørgede for legitimation og substantielle værdier.
- Vægten har skiftet til selv-bevidsthed og selv-styring, programmering og planlægning. Sammenhænge bliver ikke længere udtrykt gennem fælles. Kollektiverne er nu for store og deres baggrunde for forskellige og deres viden for omfattende og fragmenteret, for et totem, en gud, en frelser, en jomfru, en helgen, til at hengive sig helt til dem.
- Når først lokale fællesskaber uddør så uddør også følelserne der er tilknyttet gruppen, nationen e.l.
- Social kontrol stoler ikke længere på fx den fremtidige straf men på et væld af love som er mere fokuserede på det tekniske end det moralske aspekt.
- Religion præsenterer sig selv som en manifesteret frelse uanset dets kulturelle kontekst.
- Forskellen mellem magi og religion er at fordele og genforsikringer af religion forbliver spirituel, generel og abstrakt.
- Det var altid plausibiliteten og uundværlige funktioner af præster og rådgivere for lokale lægfolk der gjorde religion i stand til at overleve.
- Weber: Formindskelsen af lokale kulter og magisk vedkommende er på den ene side og den intellektueller udvikling og centraliseret organisatoriske religioner på den anden side; begge peger i retning af sekulariseringen.
Kilderne til vores utilfredshed:
- Det moderne sociale system laver ingen plads til forestillingen om den ultimative frelse, ligesom moderne videnskabelig anatomi ikke laver plads til sjælen.
- Indenfor nogle traditionelle religioner er den eneste vej til succes at rationaliserer proceduren, at reorganisere og genopbygge mønsteret til en slags sekulariseret institution.
- Processen af socialisering (societalization) som Wilson tror på medbringer sekularisering og demoralisering må true kontinuiteten af de basiske naturer som samfund af alle slags tror på.
posted by uni at 9:52 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home