Sociologi: Lars Ahlin 2004
en diskussion om begrebet new age.
Hvad indebærer new age? Hvilken betydning har det?
New age = "den nye tid" eller "den nye tidsalder".
1970´erne: man forventede ikke en radikal forandring til en guddommelig ny verden.
En undersøgelse af alternative behandlere i Århus fra 2002 = selv den kosmologisk bestemte omvendelse af mennesker og verden er ukendt for de fleste udenfor den indre kreds af behandlere.
NA er derfor ikke længere et begreb som primært associeres med sin oprindelige betydning.
Der findes ingen almen definition blandt befolkningen. Heller ikke indenfor religionsvidenskaben (se Lewis 1992 og Kyle 1995).
Daivd Spangler siger: skelner mellem 4 niveauer
1) etiketten NA anvendes i markedsføringen af helt normale produkter.
2) det populærkultureklle niveau. denne får mediernes opmærksomhed.
3) forandring af samfundets grundlæggende værdier.
4) fødslen af det hellige og gensakraliseringen af livet på jorden (Kyle 1995) (min oversættelse)
Sven Magnusson siger: skelner mellem folkelig NA og "klog" NA.
Lewis og Melton siger: 1) NA som de fænomener, personligheder og eventer der har fået opmærksomhed i medierne.
2) NA som de mennesker i miljøet der tager afstand fra etiketten NA.
Kyle mener: at indenfor NA er interessen rettet mod det naturlige miljø, holistisk medicin, biofeedback m.m.
Hanegraff siger: 1) NA i en begrænset betydning 2) NA i en almen betydning og 3) NA i en fejlagtig betydning.
+
NA anvendes som en meget generel etikette for det som udenforstående betragter som åndeligt, alternativt eller "mjukt".
Den intellektuelle NA
Kyle siger: han peger på, at der var mange i 1980 erne som blev interesserede i deres egne karrierer.
Randall Balmer siger: Though the NA has an agenda for social change, many of its activities reflect the individualism and materialism of the 80s - self actualization, inner harmony, career advancement, and a comfortable lifestyle.
Forandringen af NA bør ses i lyset af nyliberalismens vækst. Flere støttede sig til den utilitaristiske individualisme.
Heelas siger: individet har noget mægtigt inden i sig.
+
a significant number of new agers have in fact moved beyond counter-cultural antagonism to the capitalistic mainstream.
Sådan set synes begrebet NA at være synonymt med et paradigmeskifte i ulige sektorer af samfundet, inklusiv den religiøse.
Den folkelige NA er vokset og blevet mere synlig.
Folkelig New age
Folkelig NA er ikke noget religionshistorikere har været vant til at arbejde med.
Gordon Melton siger: han ser NA som en vækkelsesbevægelse som kommer til at forsvinde som massefænomen og forvandles til mere stabile religiøse grupper.
Mikael Rothstein siger: at det kan forventes at der ud fra NA vil opstå en række egentlige religiøse grupper som vil rendyrke de mangfoldige NAtemaer og formulere en sammenhængende lære.
forventning fra religionshistorikernes side = NA forsvinder... men man kan konstatere at denne forventning helt slog fejl.
Giddens siger: traditionen har mistet sit tag over individet i den senmoderne verden.
+
aftraditionalisering
+
individet er blevet overladt til sig selv som den endelige autoritet.
Zygmunt Bauman siger: skelner mellem det identitetsskabende i moderniteten og i postmoderniteten.
+
identitetsproblemet i postmoderniteten er at "avoid fixation and keep the options open".
Den folkelige NA i dag
Heelas mener: at det i vores kultur ikke er muligt at tænke på et "selv" der er mere frit, selvstændigt og mere perfekt end det der kommer frem indenfor NA.
+
nutidens mennesker ser sig som selvbestemmende og autoritative agenter som forlader sig på sine egne indre källor for autoritet, kontrol og ansvar.
Steve Bruce siger: NA fungerer både som symptom på og som årsag til nedbrydningen af troen på ortodoksier og nedbrydningen af troen på den professionelle kundskabs autoritet.
Heelas siger: NA findes inden i selvet.
+
hvis en ydre autoritet spiller en stor rolle handler det ikke længere om NA.
Ahlin siger: folketro = individet opfattes som et passivt objekt der styres af opåvirkelige kræfter.
+
fra begyndelsen af 1980 og fremefter er de nyliberale ideer blevet mere etablerede i den vestlige verden.
+
man kan have behov for på et transcendent plan at få en legitimering eller en retfærdiggørelse af sine sociale erfaringer.
+
mennesker der føler, at de ikke har kontrol over deres livssituation har i statistisk større udstrækning end andre en tendens til at bekende trosforestillinger der er en del af folketroen.
Afslutning og konklusion.
Det er nødvendigt at skelne mellem tre typer af NA
1) med religiøst / spirituelt fokus
2) fokus på sammenholdige paradigmeskift
3) folkelig NA
Hvad indebærer new age? Hvilken betydning har det?
New age = "den nye tid" eller "den nye tidsalder".
1970´erne: man forventede ikke en radikal forandring til en guddommelig ny verden.
En undersøgelse af alternative behandlere i Århus fra 2002 = selv den kosmologisk bestemte omvendelse af mennesker og verden er ukendt for de fleste udenfor den indre kreds af behandlere.
NA er derfor ikke længere et begreb som primært associeres med sin oprindelige betydning.
Der findes ingen almen definition blandt befolkningen. Heller ikke indenfor religionsvidenskaben (se Lewis 1992 og Kyle 1995).
Daivd Spangler siger: skelner mellem 4 niveauer
1) etiketten NA anvendes i markedsføringen af helt normale produkter.
2) det populærkultureklle niveau. denne får mediernes opmærksomhed.
3) forandring af samfundets grundlæggende værdier.
4) fødslen af det hellige og gensakraliseringen af livet på jorden (Kyle 1995) (min oversættelse)
Sven Magnusson siger: skelner mellem folkelig NA og "klog" NA.
Lewis og Melton siger: 1) NA som de fænomener, personligheder og eventer der har fået opmærksomhed i medierne.
2) NA som de mennesker i miljøet der tager afstand fra etiketten NA.
Kyle mener: at indenfor NA er interessen rettet mod det naturlige miljø, holistisk medicin, biofeedback m.m.
Hanegraff siger: 1) NA i en begrænset betydning 2) NA i en almen betydning og 3) NA i en fejlagtig betydning.
+
NA anvendes som en meget generel etikette for det som udenforstående betragter som åndeligt, alternativt eller "mjukt".
Den intellektuelle NA
Kyle siger: han peger på, at der var mange i 1980 erne som blev interesserede i deres egne karrierer.
Randall Balmer siger: Though the NA has an agenda for social change, many of its activities reflect the individualism and materialism of the 80s - self actualization, inner harmony, career advancement, and a comfortable lifestyle.
Forandringen af NA bør ses i lyset af nyliberalismens vækst. Flere støttede sig til den utilitaristiske individualisme.
Heelas siger: individet har noget mægtigt inden i sig.
+
a significant number of new agers have in fact moved beyond counter-cultural antagonism to the capitalistic mainstream.
Sådan set synes begrebet NA at være synonymt med et paradigmeskifte i ulige sektorer af samfundet, inklusiv den religiøse.
Den folkelige NA er vokset og blevet mere synlig.
Folkelig New age
Folkelig NA er ikke noget religionshistorikere har været vant til at arbejde med.
Gordon Melton siger: han ser NA som en vækkelsesbevægelse som kommer til at forsvinde som massefænomen og forvandles til mere stabile religiøse grupper.
Mikael Rothstein siger: at det kan forventes at der ud fra NA vil opstå en række egentlige religiøse grupper som vil rendyrke de mangfoldige NAtemaer og formulere en sammenhængende lære.
forventning fra religionshistorikernes side = NA forsvinder... men man kan konstatere at denne forventning helt slog fejl.
Giddens siger: traditionen har mistet sit tag over individet i den senmoderne verden.
+
aftraditionalisering
+
individet er blevet overladt til sig selv som den endelige autoritet.
Zygmunt Bauman siger: skelner mellem det identitetsskabende i moderniteten og i postmoderniteten.
+
identitetsproblemet i postmoderniteten er at "avoid fixation and keep the options open".
Den folkelige NA i dag
Heelas mener: at det i vores kultur ikke er muligt at tænke på et "selv" der er mere frit, selvstændigt og mere perfekt end det der kommer frem indenfor NA.
+
nutidens mennesker ser sig som selvbestemmende og autoritative agenter som forlader sig på sine egne indre källor for autoritet, kontrol og ansvar.
Steve Bruce siger: NA fungerer både som symptom på og som årsag til nedbrydningen af troen på ortodoksier og nedbrydningen af troen på den professionelle kundskabs autoritet.
Heelas siger: NA findes inden i selvet.
+
hvis en ydre autoritet spiller en stor rolle handler det ikke længere om NA.
Ahlin siger: folketro = individet opfattes som et passivt objekt der styres af opåvirkelige kræfter.
+
fra begyndelsen af 1980 og fremefter er de nyliberale ideer blevet mere etablerede i den vestlige verden.
+
man kan have behov for på et transcendent plan at få en legitimering eller en retfærdiggørelse af sine sociale erfaringer.
+
mennesker der føler, at de ikke har kontrol over deres livssituation har i statistisk større udstrækning end andre en tendens til at bekende trosforestillinger der er en del af folketroen.
Afslutning og konklusion.
Det er nødvendigt at skelne mellem tre typer af NA
1) med religiøst / spirituelt fokus
2) fokus på sammenholdige paradigmeskift
3) folkelig NA
posted by uni at 3:09 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home