Sociologi: Zygmunt Bauman
Postmodern religion?
religion er fuldt forståeligt... indtil man vil definere det.
Ankomsten af postmoderne klarhed betyder ikke, at de desperate forsøg på at definere religion stopper.
det postmoderne (herefter pm) sind er for ydmygt til at forbyde og for svagt til at destruere det moderne sinds ambitioner.
at definere religion: er at sætte noget i stedet for det uforståelige... for det uvisse.
+ en relation til det hellige, transcendente, fortryllede, frygtlige (tremendous).
define and perish.
det der bekymrer er, at hvis vi fejler i en rationel definition af de religiøse fænomener vil vi gå ind i den pm verden uden chance for at takle de spørgsmål der stilles af de sociologiske beskrivelser af historiske tendenser.
definitioner der kan få os ud af vanskelighederne
1) opløse emnet religion til noget-der-ikke-kan-stilles-?-ved, noget universielt
2) at religiøsitet bliver måbart.
Jeffery c. Alexander: vi bevæger os væk fra det mundane og almenvidelige til en mere fundamental forståelse af religion. + vi er i kontakt med den numinøse verden, der er en verden af vores fantasier. + religion er den mest allestedsværende af de kvaliteter der adskiller mennesker (fra dyr)
meget der foregår i kirker, synagoger, moskeer er ikke religiøst med denne analytiske definition.
kirker omhandler religion og religion er hvad kirker gør.
det pm sind er ikke så exited ved udsigten til at definere verden ind i små pæne kasser.
religiøsitet er ikke andet end intuitionen af de grænser vi mennesker gør og forstår.
God...
Lezek Kolakowski: religion er ike en samling af udsagn om gud, himlen og helvede... det erbevidsthed om menneskelig utilstrækkelighed.
+ gud giver os hints om hvordan vi skal modtage hans hånd via rækker af begivenheder og ved hjælp af disse ser vi den guddommelige følelse i alt hvad der sker.
vi lever i den ontologiske sikkerheds følelse (sagt af Anthony Giddens)
kirker giver svar på det overvældende menneskelige behov for at få svar på fundamentale spørgsmål.
måske må kirker beskæftige sig selv: de må skærpe og gennemskueliggøre de behov der kan tilfredsstilles ved deres service.
først må mennesker blive koncentrerede omkring personlig frelse for athave brug for "hyrden" der kan lede dem (præsten). de skal også bruge ham i DETTE liv, da de nu også ofte ser dette som en øvelse for det næste der kommer.
bekymringerne om evigheden kommer ikke naturligt
modernity......
ikke alle strategier af mennesker i verden er ultimativt religiøse.
- den eneste ting der betyder noget for mennesker er de ting mennesker kan tage hånd om
-de bekymringer der optager mennekser relaterer til problemer., ting man kan gøre noget ved
john carrol: det axiom på hvilken menneskeheden kan sættes = vi kan blive hvad vi vil!
et kollaps af den gamle orden og en opblomstring af en ny der skulle konstrueres og designes.. ikke som tidligere findes og bevares.
Alain Touraine: brugen af religion
1) der var ikke meget religionen kunne gøre, med dens budskab om en fastlagt og 1gangs skabte verden.
2) religion, med dens besked om guddommelig kæde af væren passede ikke til den nye situation og nye udfordringer.
3) forståelsen af menneskets skæbne, liv og død.
Ligesom dans, og håndværk bliver religion en fritidsbeskæftigelse, personlig og hemmelig.
anti-eschatological revolution.
Jean Delumeau: fandt at facinationen ved "posthumous" liv og kravene ved salvelsesorienterede religioner nåede højder som lægfolk ikke kunne være en del af.
Profeter og tilhængere mener at livet hvor man negligerer kroppen og verdslige glæder var frelsen.
memento vivere: da livet er så kort, lad os skynde os at nyde det. Siden den døde krop er så frastødende, lad os skynde os at få alt muligt glædeligt fra den mens den stadig er ved godt helbred.
1) Døden: er blevet en "specialiseret" bekymring. for de de ikke er professionelle er døden blevet skamfuld og en pinlig affære. De tidligere store og offentlige begravelser er erstattet af korte og private begravelser.
2) man kan ikke stoppe døden, og hvorfor bekymre sig om noget man ikke kan ændre på? Døden selv har mistet sin vigtgihed, den er nu opslugt af hverdagslivet.
Man ved hvordan man kan (til en vis grad) stoppe døden.
3) via tv og andre medier er døden blevet en daglig ting...
Aldous Huxley: har lavet et forsøg (FØJ!!) med at vise billeder af døde mennesker til små børn mens de spiser deres favoritslik. resultat.. de blev "ligeglade" med døde kroppe.
døden blev engang anset af religioner som noget ekstraordinært men er nu noget ordinært.
der sker intet efter livet er slut, så de der er i front for dette intet (præsterne) har ikke meget at give til de der er opslugt i at leve livet.
uncertainty, non-ontological
det er livet FØR døden der tilbyder indsigt til usikkerheder.
det er vejen i ens liv der er vigtig ikke øjeblikket af død.
Arnold Gehlen: færre mennesker reagerer på basis af personlige overbevisninger..
med fødslen af identitet er det individets evner, power of judgement og visdom der vil bestemme hvilke af de uendelige måder at leve på der skal vælges.
ulige den ontologiske usikkerhed og den identitetsfokuserede usikkerhed behøver man ikke guleroden til himlen eller pisken til helvede til at bringe søvnløshed.
postmoderniteten er en æra af eksperter i identitetsproblemer, personlighedshealere, ægteskabsrådgivning, selv-hjælps-bøger.
mænd og kvinder der plages af usikkerhed har ikke brug for prædikere til at fortælle dem om deres svagheder.
Enhver finder det spændende at leve igennem ting der aldrig er oplevet før
back into the future.
fundamentalisme er et postmoderne fænomen, der fuldt omfavner rationaliteten, reformer og teknologiske udviklinger og prøver "at have kagen mens man spiser den" (vil have det hele mentalitet)
den bitre erfaring der er til debat er FRIHED.
det menneskelige individ er ikke selvtilstrækkeligt, man har brug for at blive guidet og fortalt hvad man skal gøre.
Det er ikke budskabet om en svag menneskelig ART, men et svagt individ.
fundamentalisme er den overvældende tendens løftet og hjulpet af hele den postmoderne kultur.
fundamentalisme er et radikalt redskab imod det postmoderne forbrugersamfund. Den risikoforurenede frihed.
religiøs fundamentalisme er et tilbud om en alternativ rationalitet, lavet til at måle sig med faktuelle problemer hos mennesker i det postmoderne samfund.
I den fundamentalistiske religiøse fraktion er religion ikke en personlig sag
Kepel: religiøs fundamentalisme har en kapacitet til at afsløre sygdommene ved samfundet.
religion er fuldt forståeligt... indtil man vil definere det.
Ankomsten af postmoderne klarhed betyder ikke, at de desperate forsøg på at definere religion stopper.
det postmoderne (herefter pm) sind er for ydmygt til at forbyde og for svagt til at destruere det moderne sinds ambitioner.
at definere religion: er at sætte noget i stedet for det uforståelige... for det uvisse.
+ en relation til det hellige, transcendente, fortryllede, frygtlige (tremendous).
define and perish.
det der bekymrer er, at hvis vi fejler i en rationel definition af de religiøse fænomener vil vi gå ind i den pm verden uden chance for at takle de spørgsmål der stilles af de sociologiske beskrivelser af historiske tendenser.
definitioner der kan få os ud af vanskelighederne
1) opløse emnet religion til noget-der-ikke-kan-stilles-?-ved, noget universielt
2) at religiøsitet bliver måbart.
Jeffery c. Alexander: vi bevæger os væk fra det mundane og almenvidelige til en mere fundamental forståelse af religion. + vi er i kontakt med den numinøse verden, der er en verden af vores fantasier. + religion er den mest allestedsværende af de kvaliteter der adskiller mennesker (fra dyr)
meget der foregår i kirker, synagoger, moskeer er ikke religiøst med denne analytiske definition.
kirker omhandler religion og religion er hvad kirker gør.
det pm sind er ikke så exited ved udsigten til at definere verden ind i små pæne kasser.
religiøsitet er ikke andet end intuitionen af de grænser vi mennesker gør og forstår.
God...
Lezek Kolakowski: religion er ike en samling af udsagn om gud, himlen og helvede... det erbevidsthed om menneskelig utilstrækkelighed.
+ gud giver os hints om hvordan vi skal modtage hans hånd via rækker af begivenheder og ved hjælp af disse ser vi den guddommelige følelse i alt hvad der sker.
vi lever i den ontologiske sikkerheds følelse (sagt af Anthony Giddens)
kirker giver svar på det overvældende menneskelige behov for at få svar på fundamentale spørgsmål.
måske må kirker beskæftige sig selv: de må skærpe og gennemskueliggøre de behov der kan tilfredsstilles ved deres service.
først må mennesker blive koncentrerede omkring personlig frelse for athave brug for "hyrden" der kan lede dem (præsten). de skal også bruge ham i DETTE liv, da de nu også ofte ser dette som en øvelse for det næste der kommer.
bekymringerne om evigheden kommer ikke naturligt
modernity......
ikke alle strategier af mennesker i verden er ultimativt religiøse.
- den eneste ting der betyder noget for mennesker er de ting mennesker kan tage hånd om
-de bekymringer der optager mennekser relaterer til problemer., ting man kan gøre noget ved
john carrol: det axiom på hvilken menneskeheden kan sættes = vi kan blive hvad vi vil!
et kollaps af den gamle orden og en opblomstring af en ny der skulle konstrueres og designes.. ikke som tidligere findes og bevares.
Alain Touraine: brugen af religion
1) der var ikke meget religionen kunne gøre, med dens budskab om en fastlagt og 1gangs skabte verden.
2) religion, med dens besked om guddommelig kæde af væren passede ikke til den nye situation og nye udfordringer.
3) forståelsen af menneskets skæbne, liv og død.
Ligesom dans, og håndværk bliver religion en fritidsbeskæftigelse, personlig og hemmelig.
anti-eschatological revolution.
Jean Delumeau: fandt at facinationen ved "posthumous" liv og kravene ved salvelsesorienterede religioner nåede højder som lægfolk ikke kunne være en del af.
Profeter og tilhængere mener at livet hvor man negligerer kroppen og verdslige glæder var frelsen.
memento vivere: da livet er så kort, lad os skynde os at nyde det. Siden den døde krop er så frastødende, lad os skynde os at få alt muligt glædeligt fra den mens den stadig er ved godt helbred.
1) Døden: er blevet en "specialiseret" bekymring. for de de ikke er professionelle er døden blevet skamfuld og en pinlig affære. De tidligere store og offentlige begravelser er erstattet af korte og private begravelser.
2) man kan ikke stoppe døden, og hvorfor bekymre sig om noget man ikke kan ændre på? Døden selv har mistet sin vigtgihed, den er nu opslugt af hverdagslivet.
Man ved hvordan man kan (til en vis grad) stoppe døden.
3) via tv og andre medier er døden blevet en daglig ting...
Aldous Huxley: har lavet et forsøg (FØJ!!) med at vise billeder af døde mennesker til små børn mens de spiser deres favoritslik. resultat.. de blev "ligeglade" med døde kroppe.
døden blev engang anset af religioner som noget ekstraordinært men er nu noget ordinært.
der sker intet efter livet er slut, så de der er i front for dette intet (præsterne) har ikke meget at give til de der er opslugt i at leve livet.
uncertainty, non-ontological
det er livet FØR døden der tilbyder indsigt til usikkerheder.
det er vejen i ens liv der er vigtig ikke øjeblikket af død.
Arnold Gehlen: færre mennesker reagerer på basis af personlige overbevisninger..
med fødslen af identitet er det individets evner, power of judgement og visdom der vil bestemme hvilke af de uendelige måder at leve på der skal vælges.
ulige den ontologiske usikkerhed og den identitetsfokuserede usikkerhed behøver man ikke guleroden til himlen eller pisken til helvede til at bringe søvnløshed.
postmoderniteten er en æra af eksperter i identitetsproblemer, personlighedshealere, ægteskabsrådgivning, selv-hjælps-bøger.
mænd og kvinder der plages af usikkerhed har ikke brug for prædikere til at fortælle dem om deres svagheder.
Enhver finder det spændende at leve igennem ting der aldrig er oplevet før
back into the future.
fundamentalisme er et postmoderne fænomen, der fuldt omfavner rationaliteten, reformer og teknologiske udviklinger og prøver "at have kagen mens man spiser den" (vil have det hele mentalitet)
den bitre erfaring der er til debat er FRIHED.
det menneskelige individ er ikke selvtilstrækkeligt, man har brug for at blive guidet og fortalt hvad man skal gøre.
Det er ikke budskabet om en svag menneskelig ART, men et svagt individ.
fundamentalisme er den overvældende tendens løftet og hjulpet af hele den postmoderne kultur.
fundamentalisme er et radikalt redskab imod det postmoderne forbrugersamfund. Den risikoforurenede frihed.
religiøs fundamentalisme er et tilbud om en alternativ rationalitet, lavet til at måle sig med faktuelle problemer hos mennesker i det postmoderne samfund.
I den fundamentalistiske religiøse fraktion er religion ikke en personlig sag
Kepel: religiøs fundamentalisme har en kapacitet til at afsløre sygdommene ved samfundet.
posted by uni at 2:36 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home