Sociologi: Kap. 5.3 - 5.11: Introduktion til sekularisering
Til d.7/11-06
5.3 Sekularisering – et mangfoldigt begreb:
- Den franske sociolog Yves Lambert hævder at fremvæksten af det moderne kan have fire virkninger på religionen:
- Nedgang
- Tilpasning
- Nytolkning (konservativ reaktion)
- Innovation ( Fornyelse / forbedring)
- Sekularisering er en mangetydigt begreb.
- Historisk set blev begrebet sekularisering brugt om overflytning af kirkegods til staten da den protestantiske reformation var gennemført.
- Max Weber (1864-1920; kap. 3.3 ) der anses som den mest centrale og klassiske sekulariseringsteoretiker brugte ikke engang begrebet som et nøglebegreb.
- Først et godt stykke ind i 1900-tallet brugtes begrebet almindeligvis i sociologien.
- Religion får mindre betydning og dermed mindre magt i samfundet. På den anden side sker der en frigørelse så religion kan fokusere på dets kerne/primærfunktion. Dette er sociologen Talcott Parsons og Niklas Luhmann enig i.
- Thomas Luckmann definerer religion som noget hvor man finder sin identitet i en større sammenhæng.
- Sociologen Larry Shiner skelner mellem seks hovedbetydninger af sekularisering:
1. Religionens religiøse symboler, dogmer og institutioner mister prestige og betydning.
2. Religionen ændrer indhold pga. opmærksomheden går i retning af verdslige spørgsmål.
3. Samfundet bliver mindre religiøst fordi religion bliver mere indadvendt.
4. Religiøse trosforestillinger og institutioner mister sit religiøse præg og omformes til ikke-religiøse tanker og samfundsordninger.
5. Verden afsakraliseres. Alting forklares rationelt. Max Weber:”Verden affortrylles”.
6. Valg og handlinger begrundes utilitaristisk og fornuftsmæssigt.
- Disse seks hovesbetydninger er indbyrdes modstridende. Sekularisering kan betyde at religion bliver mere verdslig orienteret, men den kan også trække sig tilbage til en renere og åndelig religiøs sfære.
- Den belgiske sociolog Karel Dobbelaere skelner mellem:
- samfundsmæssig sekularisering (Makroniveau)
- organisationsmæssig sekularisering (Mesoniveau)
- individuel sekularisering (Mikroniveau).
- Denne opdeling gør det lettere at sammenlign e sekularisering på forskellige niveauer.
5.4 Stærke og halvstærke sekulariseringsteorier:
- 1800-tallets samfundsteorier var gerne rationalistiske og optimistiske på videnskabens vegne.
- Hos den franske tænker Auguste Comte introducerede tidligt i 1800-tallet begrebet sociologi. Han formulerede her en lov om hvordan den almene tænkning i samfundet historisk gennemgik tre stadier:
1. Det teologiske stadie hvor alt forklaredes vha. guder og ånder.
2. Det metafysiske stadie, som er et overgangsstadie, hvor naturens indbyggede formål kan ses som en forklaring i denne epoke.
3. Det positive stadie hvor alt forklares empirisk og videnskabeligt.
- I vores tid er det ganske få sociologer som tror at religion vil uddø.
- De halvstærke teorier: Religionen har og vil få mindre betydning for samfundet.
5.5 Samfundsmæssig sekularisering (jf. Dobbelaere kap. 5.3) og drivkræfterne bag:
- Peter L. Berger definerer sekularisering klart samfundsmæssigt, nemlig som processen hvor sektorer i samfund og kultur fjernes fra religiøse institutioners og symbolers herredømme.
- Ifølge Bryan Wilson indebærer sekulariseringen at religionen samfundsmæssige funktioner er svækkede.
- Berger og Wilson er nævnt som centrale tilhængere af halvstærke sekulariseringsteorier i nyere religionssociologi.
- I mange vestlige lande har religion gennemgået en udvikling hvor den har mistet magt og indflydelse samfundsmæssigt.
- Videnskabeligt baserede forklaringer og legitimeringer har på flere felter erstattet religiøse forklaringer.
- Både Berger og Wilson står i stor gæld til Max Weber som knytter religionens tilbagegang til en almen rationaliseringsproces.
- Rationel og målrettet tænkning erstatter både værdibaseret og religiøst baseret tænkning mener Weber.
- Webers omtale af det rationelles dominans i det moderne samfund er strengt taget en beskrivelse. Han forklarer ikke årsagerne til dette. Men det det er tydeligt at han mener det har noget med fremvæksten af industrialisering, urbanisering og videnskabens fremvækst.
- Vigtige drivkræfter bag sekulariseringen:
- industrialisering
- kapitalisme
- differentiering
- urbanisering
- videnskabens fremvækst
- De sociologiske forklaringer baserer sig mest på materielle og sociale vilkår der for de fleste ændrer erfaring og også livstolkning.
- Thomas Luckmann lægger hovedvægten på samfundets differentiering hvilket også er en hovedpointe hos Berger (jf. kap 4.4)
- I økonomien skal man tjene penge. I politikken søges magt. I retten søges sandheden. Ingen af disse logikker har plads til religion og dets guddommelige kræfter.
- Berger: før i tiden ville mennesket stille sig uden for samfundet i hvis det stillede sig uden for religionen. I dag er det det blot et spørgsmål om at vælge til eller fra.
- Wilson: Samfundet er blevet mere upersonligt. Denne udvikling i sig selv virker sekulariserende fordi religion bl.a. har bygget på nære fælleskaber mellem mennesker. Religion bliver en privatsag og det bliver en udbredt opfattelse at politik, statsstyre og religion ikke skal blandes sammen.
- Urbaniseringen har også haft sin indflydelse på sekulariseringen. Tanken bag dette er at folk kommer fra landsbyer som virker traditionsbevarende og ind til storbyen hvor man er omgivet af det menneskeskabte på alle kanter og leder. På den anden side byder det urbane liv på praktiske fordele mht. det religiøse liv da der bliver flere ting at vælge imellem i kraft af et højt indbyggertal.
- Drivkraften bag sekulariseringen hænger sammen med hvordan man forklarer det religiøse engagement (jf. deprivationsteorien).
- Når den økonomiske velstand eller den sociale integration forbedres i samfundet bliver grundlaget for at søge religiøs mening mindre.
- Wilson lægger stor vægt på at fremvæksten af moderne videnskab har virket sekulariserende.
- Videnskabens forklaringer har erstattet religionens gyldighed. Berger: ”Fra kosmologi til psykologi”.
5.6 Sekularisering og social orden:
- Religion har en samfundsintegrerende funktion
- Emile Durkheim forestillede sig at religion gøres mere generel sådan at visse former for koblinger af religiøs og national identitet kan virke integrerende. (jf. kap. 4.6)
- Durkheim mente også at bevidstheden om gensidig afhængighed ville skabe organisk solidaritet hvilket ville være grundlag for sammenhold og harmoni.
- Velfærd og vækst bliver vigtigere end samfundsborgernes religiøse tro.
- Wilson lægger vægt på både socialisering og social kontrol i en nyere drøftelse af hvad der skaber social orden. I den moderne samfund er den moralske socialisering svækket fordi den har mistet den religiøse kerne. Den kristne etiks historiske funktion har været at forsone mennesket med lidelsen. Wilson er bekymret for fremtidens sociale integration.
5.7 Halvstærke sekulariseringsteorier under debat:
- Socialantropologen Mary Douglas kritiserede forestillingen om at moderniteten nødvendigvis medførte sekularisering.
- Religion skabes i sociale relationer (jf. Durkheim)
- teorien om at bureaukrati skulle reducere følelsen af hellighed afvises.
Der var blomstrende bureaukrati i det gamle Bysants og i Vatikanet i
1400-tallet samtidig med en religiøs blomstring.
- Hun kritiserer også forestillingen om at sekulariseringen skulle skyldes
at mennesket har mindre kontakt med naturen. Hun mener at
menneskets undren over naturen har ført til uddybelse af videnskabens
opdagelser.
- De kritiserede teoretikere har reageret forskelligt.
- Berger har afgrænset gyldigheden af den halvstærke sekulariseringsteori til Europa.
- Sociologen David Martin har på det seneste markeret bat Europa er en sekulariseret undtagelse i verden.
- Yves Lambert præciserer sin teori idet han skelner mellem to former for sekularisering nemlig 1) selvstændighed ift. religiøs autoritet og 2) at ethvert religiøst symbol går ud af brug. Vi har gennemgået den første del men den anden del er vi ikke kommet over pga. at nye religiøse bevægelser har udviklet sig.
- Steve Bruce markerer tydeligt at hans forsvar for sekulariseringsteorien ved at sige at den ikke gælder hele kloden.
- Thomas Luckmann argumenterede med at der var sket en form for indre sekularisering i USA’s trossamfund.
- Steve Bruce hævder at den høje religiøse aktivitet i USA skyldes etnisk baserede traditioner inklusive den religiøse arv. Hermed understreger Bruce at USA er en undtagelse hos den ellers almene sekulariseringstrend i Vesten.
- Den amerikanske sociolog Richard Fenn lægger stærkt vægt på sammenhængen mellem modernitetens fremvækst og konservative religiøse bevægelsers livskraft. Han ser sekter som nærmest populistiske udslag af almindelige folks afmagt og skepsis over for elitens politiske, kulturelle og religiøse magt i det moderne samfund. Wilson er enig i at sekterne nok vil have en vis appel til en del mennesker.
- Thomas Luckmann konstaterer at jagten på identitet og helheds-mening i det moderne samfund giver udslag i privatiseret subjektivisme og synkretisme, samt en øget tilslutning til fundamentalistiske bevægelser. Dette ser han som et reaktionsfænomen.
5.8 Livssynsmangfoldighed, konkurrence og sekularisering:
- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen er selvforstærkende. Når flere profeter optræder samtidigt melder tvivlen sig om nogen af dem overhovedet har ret. Pluralismen virker sekulariserende.
- Kundskabssociologen Karl Mannheim beskriver hvordan den grundlæggende tvivl på tankens og troens gyldighed først sættet ind efter at præsteskabet har mistet sin monopol. Det er først når de intellektuelle må konkurrere på det samme marked og kender til hinanden at der kan sættes ind på eftertankens selvkritik og tvivl.
- Den skotske religionssociolog Steve Bruce følger, Berger, Wilson og Weber et godt stykke. Hertil mener han at det religiøse må vælges og ofte bliver valgt fra.
- Organiseret religiøsitet trives og blomstrer bedst i et abent markedssystem med åben konkurrence. To hovedtalsmænd for dette er Roger Finke og Rodney Stark: ”Jo mere pluralisme. Des større religiøs mobilisering af befolkningen”.
- Mangfoldighed og konkurrence giver specialisering osv. sådan at der tilbydes noget for enhver smag.
- Berger har nuanceret sin gamle teori. Han holder fast i at religion er noget som skal vælges. Men han siger også at dette ikke nødvendigvis medfører selkularisering. Religion bliver for Berger en slags puslespil som skal give tilværelsen mening på en intellektuel tilfredsstillende måde.
5.9 Sekularisering som begrænser sig selv?
- William Sims Bainbridge og Rodney Stark har udformet det de kalder en dialektisk sekulariseringsteori. I denne er forestillingen om sekularisering som en selvbegrænsende proces central.
- Mennesker søger fordelagtige løsninger ifølge ’rationel choise’ teorien. Mennesker søger at holde balnce mellem belastninger og belønninger.
- Så længe døden er en realitet vil menneskene altid efterspørge religiøse kompensationer. Når de etablerede kirker ikke indfrier forventningerne vil menneskene søge andre steder hen.
- Stark og Bainbridge forklarer hvorfor de store etablerede kirker har haft tilbagegang i både USA og Europa; De etablerede mainstream trossamfund har været for tilpasningsdygtige og ligner for meget den almindelige verden. På denne måde mistes appel og der åbnes døre for sekteriske bevægelser.
- Når etablerede religiøse traditioner svækkes kan det åbne op for nye traditioner.
- Ninian Smart mener ikke at vi lever i en tid med aftraditionalisering men at vi snarere er optagede af retraditionalisering.
5.10 Sekularisering på organisationsniveau: Religion som kilde til sekularisering:
- Karel Dobbelaere har placeret sekulariseringen på tre niveauer: samfund, organisation og individ.
- Richard Fenn hævder at religion i sig selv er afmystificerende da den organiserer og reducerer usikkerhed som mennesker kæmper med. På denne måde siger han at religion kan ses som det første led i en sekulariseringsproces.
- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen i Vesten skyldes religionsinterne forhold, dvs. træk ved den jødisk-kristne tradition. I jødisk tradition er verden skabt af Gud men verden i sig selv bliver sekulariseret da den ikke er guddommelig. I kristen tradition lægger Berger vægt på hvordan protestantismen gør op med katolske fænomener som overtro. På denne måde er den kristne tradition mere sekulariseret end den katolske.
- Steve Bruce skitserer nærmest uløselige dilemmaer for religiøse organisationer. Organisationen kan lægge en streng og fundamentalistisk linie => appel + frastødelse
Helvedesforkyndelse kunne være en strategi => autoritet i et ikke-autoritært samfund
Liberal og tilpassende strategi => ikke nok appel men dog accepteret i samfundet
Religiøse bevægelser taber fradvis kampen om opmærksomheden til underholdningstilbud som har mere appel og slagkraft.
- Dynamikken i sekulariseringen udspiller sig i mødet mellem trostraditioner og samfundets udvikling.
5.11 Sekularisering på individniveau?
- Religion får en mere afgrænset rolle i det individuelle og private liv.
- Samfundsmæssig sekularisering kan føre til individuel sekularisering.
- Når staten trækker sig tilbage fra det religiøse liv åbnes et religiøst marked.
- Den individuelle religiøsitet er ikke mindre udbredt end før. Trosretningen er blot ikke inden for et dominerende felt.
5.3 Sekularisering – et mangfoldigt begreb:
- Den franske sociolog Yves Lambert hævder at fremvæksten af det moderne kan have fire virkninger på religionen:
- Nedgang
- Tilpasning
- Nytolkning (konservativ reaktion)
- Innovation ( Fornyelse / forbedring)
- Sekularisering er en mangetydigt begreb.
- Historisk set blev begrebet sekularisering brugt om overflytning af kirkegods til staten da den protestantiske reformation var gennemført.
- Max Weber (1864-1920; kap. 3.3 ) der anses som den mest centrale og klassiske sekulariseringsteoretiker brugte ikke engang begrebet som et nøglebegreb.
- Først et godt stykke ind i 1900-tallet brugtes begrebet almindeligvis i sociologien.
- Religion får mindre betydning og dermed mindre magt i samfundet. På den anden side sker der en frigørelse så religion kan fokusere på dets kerne/primærfunktion. Dette er sociologen Talcott Parsons og Niklas Luhmann enig i.
- Thomas Luckmann definerer religion som noget hvor man finder sin identitet i en større sammenhæng.
- Sociologen Larry Shiner skelner mellem seks hovedbetydninger af sekularisering:
1. Religionens religiøse symboler, dogmer og institutioner mister prestige og betydning.
2. Religionen ændrer indhold pga. opmærksomheden går i retning af verdslige spørgsmål.
3. Samfundet bliver mindre religiøst fordi religion bliver mere indadvendt.
4. Religiøse trosforestillinger og institutioner mister sit religiøse præg og omformes til ikke-religiøse tanker og samfundsordninger.
5. Verden afsakraliseres. Alting forklares rationelt. Max Weber:”Verden affortrylles”.
6. Valg og handlinger begrundes utilitaristisk og fornuftsmæssigt.
- Disse seks hovesbetydninger er indbyrdes modstridende. Sekularisering kan betyde at religion bliver mere verdslig orienteret, men den kan også trække sig tilbage til en renere og åndelig religiøs sfære.
- Den belgiske sociolog Karel Dobbelaere skelner mellem:
- samfundsmæssig sekularisering (Makroniveau)
- organisationsmæssig sekularisering (Mesoniveau)
- individuel sekularisering (Mikroniveau).
- Denne opdeling gør det lettere at sammenlign e sekularisering på forskellige niveauer.
5.4 Stærke og halvstærke sekulariseringsteorier:
- 1800-tallets samfundsteorier var gerne rationalistiske og optimistiske på videnskabens vegne.
- Hos den franske tænker Auguste Comte introducerede tidligt i 1800-tallet begrebet sociologi. Han formulerede her en lov om hvordan den almene tænkning i samfundet historisk gennemgik tre stadier:
1. Det teologiske stadie hvor alt forklaredes vha. guder og ånder.
2. Det metafysiske stadie, som er et overgangsstadie, hvor naturens indbyggede formål kan ses som en forklaring i denne epoke.
3. Det positive stadie hvor alt forklares empirisk og videnskabeligt.
- I vores tid er det ganske få sociologer som tror at religion vil uddø.
- De halvstærke teorier: Religionen har og vil få mindre betydning for samfundet.
5.5 Samfundsmæssig sekularisering (jf. Dobbelaere kap. 5.3) og drivkræfterne bag:
- Peter L. Berger definerer sekularisering klart samfundsmæssigt, nemlig som processen hvor sektorer i samfund og kultur fjernes fra religiøse institutioners og symbolers herredømme.
- Ifølge Bryan Wilson indebærer sekulariseringen at religionen samfundsmæssige funktioner er svækkede.
- Berger og Wilson er nævnt som centrale tilhængere af halvstærke sekulariseringsteorier i nyere religionssociologi.
- I mange vestlige lande har religion gennemgået en udvikling hvor den har mistet magt og indflydelse samfundsmæssigt.
- Videnskabeligt baserede forklaringer og legitimeringer har på flere felter erstattet religiøse forklaringer.
- Både Berger og Wilson står i stor gæld til Max Weber som knytter religionens tilbagegang til en almen rationaliseringsproces.
- Rationel og målrettet tænkning erstatter både værdibaseret og religiøst baseret tænkning mener Weber.
- Webers omtale af det rationelles dominans i det moderne samfund er strengt taget en beskrivelse. Han forklarer ikke årsagerne til dette. Men det det er tydeligt at han mener det har noget med fremvæksten af industrialisering, urbanisering og videnskabens fremvækst.
- Vigtige drivkræfter bag sekulariseringen:
- industrialisering
- kapitalisme
- differentiering
- urbanisering
- videnskabens fremvækst
- De sociologiske forklaringer baserer sig mest på materielle og sociale vilkår der for de fleste ændrer erfaring og også livstolkning.
- Thomas Luckmann lægger hovedvægten på samfundets differentiering hvilket også er en hovedpointe hos Berger (jf. kap 4.4)
- I økonomien skal man tjene penge. I politikken søges magt. I retten søges sandheden. Ingen af disse logikker har plads til religion og dets guddommelige kræfter.
- Berger: før i tiden ville mennesket stille sig uden for samfundet i hvis det stillede sig uden for religionen. I dag er det det blot et spørgsmål om at vælge til eller fra.
- Wilson: Samfundet er blevet mere upersonligt. Denne udvikling i sig selv virker sekulariserende fordi religion bl.a. har bygget på nære fælleskaber mellem mennesker. Religion bliver en privatsag og det bliver en udbredt opfattelse at politik, statsstyre og religion ikke skal blandes sammen.
- Urbaniseringen har også haft sin indflydelse på sekulariseringen. Tanken bag dette er at folk kommer fra landsbyer som virker traditionsbevarende og ind til storbyen hvor man er omgivet af det menneskeskabte på alle kanter og leder. På den anden side byder det urbane liv på praktiske fordele mht. det religiøse liv da der bliver flere ting at vælge imellem i kraft af et højt indbyggertal.
- Drivkraften bag sekulariseringen hænger sammen med hvordan man forklarer det religiøse engagement (jf. deprivationsteorien).
- Når den økonomiske velstand eller den sociale integration forbedres i samfundet bliver grundlaget for at søge religiøs mening mindre.
- Wilson lægger stor vægt på at fremvæksten af moderne videnskab har virket sekulariserende.
- Videnskabens forklaringer har erstattet religionens gyldighed. Berger: ”Fra kosmologi til psykologi”.
5.6 Sekularisering og social orden:
- Religion har en samfundsintegrerende funktion
- Emile Durkheim forestillede sig at religion gøres mere generel sådan at visse former for koblinger af religiøs og national identitet kan virke integrerende. (jf. kap. 4.6)
- Durkheim mente også at bevidstheden om gensidig afhængighed ville skabe organisk solidaritet hvilket ville være grundlag for sammenhold og harmoni.
- Velfærd og vækst bliver vigtigere end samfundsborgernes religiøse tro.
- Wilson lægger vægt på både socialisering og social kontrol i en nyere drøftelse af hvad der skaber social orden. I den moderne samfund er den moralske socialisering svækket fordi den har mistet den religiøse kerne. Den kristne etiks historiske funktion har været at forsone mennesket med lidelsen. Wilson er bekymret for fremtidens sociale integration.
5.7 Halvstærke sekulariseringsteorier under debat:
- Socialantropologen Mary Douglas kritiserede forestillingen om at moderniteten nødvendigvis medførte sekularisering.
- Religion skabes i sociale relationer (jf. Durkheim)
- teorien om at bureaukrati skulle reducere følelsen af hellighed afvises.
Der var blomstrende bureaukrati i det gamle Bysants og i Vatikanet i
1400-tallet samtidig med en religiøs blomstring.
- Hun kritiserer også forestillingen om at sekulariseringen skulle skyldes
at mennesket har mindre kontakt med naturen. Hun mener at
menneskets undren over naturen har ført til uddybelse af videnskabens
opdagelser.
- De kritiserede teoretikere har reageret forskelligt.
- Berger har afgrænset gyldigheden af den halvstærke sekulariseringsteori til Europa.
- Sociologen David Martin har på det seneste markeret bat Europa er en sekulariseret undtagelse i verden.
- Yves Lambert præciserer sin teori idet han skelner mellem to former for sekularisering nemlig 1) selvstændighed ift. religiøs autoritet og 2) at ethvert religiøst symbol går ud af brug. Vi har gennemgået den første del men den anden del er vi ikke kommet over pga. at nye religiøse bevægelser har udviklet sig.
- Steve Bruce markerer tydeligt at hans forsvar for sekulariseringsteorien ved at sige at den ikke gælder hele kloden.
- Thomas Luckmann argumenterede med at der var sket en form for indre sekularisering i USA’s trossamfund.
- Steve Bruce hævder at den høje religiøse aktivitet i USA skyldes etnisk baserede traditioner inklusive den religiøse arv. Hermed understreger Bruce at USA er en undtagelse hos den ellers almene sekulariseringstrend i Vesten.
- Den amerikanske sociolog Richard Fenn lægger stærkt vægt på sammenhængen mellem modernitetens fremvækst og konservative religiøse bevægelsers livskraft. Han ser sekter som nærmest populistiske udslag af almindelige folks afmagt og skepsis over for elitens politiske, kulturelle og religiøse magt i det moderne samfund. Wilson er enig i at sekterne nok vil have en vis appel til en del mennesker.
- Thomas Luckmann konstaterer at jagten på identitet og helheds-mening i det moderne samfund giver udslag i privatiseret subjektivisme og synkretisme, samt en øget tilslutning til fundamentalistiske bevægelser. Dette ser han som et reaktionsfænomen.
5.8 Livssynsmangfoldighed, konkurrence og sekularisering:
- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen er selvforstærkende. Når flere profeter optræder samtidigt melder tvivlen sig om nogen af dem overhovedet har ret. Pluralismen virker sekulariserende.
- Kundskabssociologen Karl Mannheim beskriver hvordan den grundlæggende tvivl på tankens og troens gyldighed først sættet ind efter at præsteskabet har mistet sin monopol. Det er først når de intellektuelle må konkurrere på det samme marked og kender til hinanden at der kan sættes ind på eftertankens selvkritik og tvivl.
- Den skotske religionssociolog Steve Bruce følger, Berger, Wilson og Weber et godt stykke. Hertil mener han at det religiøse må vælges og ofte bliver valgt fra.
- Organiseret religiøsitet trives og blomstrer bedst i et abent markedssystem med åben konkurrence. To hovedtalsmænd for dette er Roger Finke og Rodney Stark: ”Jo mere pluralisme. Des større religiøs mobilisering af befolkningen”.
- Mangfoldighed og konkurrence giver specialisering osv. sådan at der tilbydes noget for enhver smag.
- Berger har nuanceret sin gamle teori. Han holder fast i at religion er noget som skal vælges. Men han siger også at dette ikke nødvendigvis medfører selkularisering. Religion bliver for Berger en slags puslespil som skal give tilværelsen mening på en intellektuel tilfredsstillende måde.
5.9 Sekularisering som begrænser sig selv?
- William Sims Bainbridge og Rodney Stark har udformet det de kalder en dialektisk sekulariseringsteori. I denne er forestillingen om sekularisering som en selvbegrænsende proces central.
- Mennesker søger fordelagtige løsninger ifølge ’rationel choise’ teorien. Mennesker søger at holde balnce mellem belastninger og belønninger.
- Så længe døden er en realitet vil menneskene altid efterspørge religiøse kompensationer. Når de etablerede kirker ikke indfrier forventningerne vil menneskene søge andre steder hen.
- Stark og Bainbridge forklarer hvorfor de store etablerede kirker har haft tilbagegang i både USA og Europa; De etablerede mainstream trossamfund har været for tilpasningsdygtige og ligner for meget den almindelige verden. På denne måde mistes appel og der åbnes døre for sekteriske bevægelser.
- Når etablerede religiøse traditioner svækkes kan det åbne op for nye traditioner.
- Ninian Smart mener ikke at vi lever i en tid med aftraditionalisering men at vi snarere er optagede af retraditionalisering.
5.10 Sekularisering på organisationsniveau: Religion som kilde til sekularisering:
- Karel Dobbelaere har placeret sekulariseringen på tre niveauer: samfund, organisation og individ.
- Richard Fenn hævder at religion i sig selv er afmystificerende da den organiserer og reducerer usikkerhed som mennesker kæmper med. På denne måde siger han at religion kan ses som det første led i en sekulariseringsproces.
- Berger lægger stor vægt på at sekulariseringen i Vesten skyldes religionsinterne forhold, dvs. træk ved den jødisk-kristne tradition. I jødisk tradition er verden skabt af Gud men verden i sig selv bliver sekulariseret da den ikke er guddommelig. I kristen tradition lægger Berger vægt på hvordan protestantismen gør op med katolske fænomener som overtro. På denne måde er den kristne tradition mere sekulariseret end den katolske.
- Steve Bruce skitserer nærmest uløselige dilemmaer for religiøse organisationer. Organisationen kan lægge en streng og fundamentalistisk linie => appel + frastødelse
Helvedesforkyndelse kunne være en strategi => autoritet i et ikke-autoritært samfund
Liberal og tilpassende strategi => ikke nok appel men dog accepteret i samfundet
Religiøse bevægelser taber fradvis kampen om opmærksomheden til underholdningstilbud som har mere appel og slagkraft.
- Dynamikken i sekulariseringen udspiller sig i mødet mellem trostraditioner og samfundets udvikling.
5.11 Sekularisering på individniveau?
- Religion får en mere afgrænset rolle i det individuelle og private liv.
- Samfundsmæssig sekularisering kan føre til individuel sekularisering.
- Når staten trækker sig tilbage fra det religiøse liv åbnes et religiøst marked.
- Den individuelle religiøsitet er ikke mindre udbredt end før. Trosretningen er blot ikke inden for et dominerende felt.
posted by uni at 6:58 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home