Sociologi: Steve Bruce
Steve Bruce
Kompendium s.113 – 131
Til d.17/11- 06
Gud er død
Sekularisering i Vesten
Introduktion:
- Amerikanere er mere ’guddommelige’ end europæere. Amerikanere går f.eks. mere i kirke. Derfor er det ikke en overraskelse at amerikanske videnskabsmænd f.eks. Stark og Greelay kritiserer sekulariseringen.
- 4 pointer:
1. Kristendom i USA mister indflydelse
2. Kristendom har i USA forandret sig og tilpasset sig samfundet.
3. Ud over NCR (new christian right) sidst i 1970’erne har der ikke været nogen speciel omstyring af religionens underordnede betydning i det sociale system.
4. USA adskiller sig fra Europa. Forbundsstrukturen og den diffuse struktur i USA gør det muligt for kristendommen at skabe tydelige subkulturer.
Mønstre for kirketilslutning:
- Greeley konstaterer at mønsteret for kirketilslutning har været stort set stabilt fra 1939-1984.
Men disse figurer han arbejde ud fra var baseret på hvad folk sagde om sig selv.
- Hadaway giver i starten af 1990 kritik da han ikke mener at den påståede kirketilslutning ikke stemte overens med virkeligheden.
- Når man spørger folk efter hvordan deres kirkegang har forandret sig er svaret ’sjældnere end før’,- dette må betyde et fald i kirketilslutningen.
- En af Hadaway’s undersøgelser viste at den påståede kirketilslutningen var 83% højere end deres beregninger.
- Marler og Hadaway fandt beviser for folks overdrivelser da de studerede en bestemt menighed.
- Amerikanske kirker er mere populære end de europæiske. Antallet af faste kirkegængere i USA er dog faldet.
Naturlige forandringer hos amerikansk religion:
- Bryan Wilsons tese fra 1960’erne, om at de amerikanske kirker forblev populære ved at tilpasse sig samfundet og dermed opgive en del af religionen, bliver konstant hånet af opponenter mod sekulariseringsparadigmet.
- Bruce vil hellere udvide Wilsons tese ved at spørge om den amerikanske kirke har forandret sig på sammenligneligt med sekulariseringsparadigmet.
- Bruce mener at selv om der er sket en forandring i amerika så ligner forandringen ikke på nogen måder sekulariseringen andre steder som f.eks. i England [jf. Brown] eller Australien.
- Men Bruce understreger da også at forandringen er større end vurderet data ville foreslå.
- Den simpleste måde at beskrive forandringen på er ifølge Bruce: Det overnaturlige er reduceret og blevet psykologiseret og subjektiveret.
- Biblens betydning har også forandret sig. Fra at være Guds ord er biblen blevet en historisk bog med brugbare etiske og moralske retningslinier for livet.
- Harry Fosdick Emerson, som er en liberal protestantisk præst i 1930’erne mener at udgangspunktet for kristendommen ikke var objektiv tro men tro i menneskets personlighed. Religion handlede ikke længere om lovprise Gud men om personlig udvikling.
- Norman Vincent Peale mente at det kristne budskab var reduceret til en kamp mellem godt og ondt men at disse ikke længere var eksterne men en del af os som mennesker. For ham var ’ondskab’ mangel på selvtillid (disse er fordømte) og ’godt’ var positiv tænkning (hvilket var frelse).
- I takt med troens aftraditionalisering mistedes også den karakteristiske opførsel. 1)Askese brugtes ikke mere, 2)der må nu ryges, danses og drikkes, 3) beklædningen var nu den samme som hos andre, 4)der er kommet flere skilsmisser og 5)etik/moral blev tilpasset samfundet.
- James Hunter fortalte i 1982 hvordan evangelismen udviklede sig. Han havde besøgt flere fundamentalistiske familier og var forbavset over hvor lidt deres liv adskilte sig fra andre amerikanere. Beklædning etc. var det samme som andre.
- Det vigtige ved Peale’s psykologisering er at religionens positive værdi af selvet.
- Bruce forklaring på sekularisering fokuserer på praktisk relativisme. Religionen er nu kun til dem som frivilligt accepterer denne. (s.121)
Tvangen hos fundamentalismen:
- De sekter der ikke isolerer sig selv, lever i konstant spænding med resten af samfundet.
- De fleste amerikanere ser ud til at sætte pris på de praktiske fordele ved liberalisme og tolerance.
Benyttelsesstruktur:
- Hvad der gøres ud af sociale fænomener afhænger af hvad den enkelte forventer.
- I forhold til mange europæiske lande tilbyder USA en noget større chance for minoriteters politiske indflydelse på lokalt, statsligt og forbunds niveau.
- 2 vigtige pointer:
1. Strukturen i Amerikansk politik gør det relativt let for fanatikere at opnå indflydelse.
2. NCR’s (New Christian Rights) tidligere præsentationer viser en enorm modstand mod præstestyre.
Hvorfor USA er anderledes:
- USA fortsætter med at være mere religiøst end andre industrialiserede lande.
- De sidste tre årtier har der været en større indvandring til USA fra ikke-industrialiserede lande. Disse bragte magtfulde konservative religiøse traditioner med sig.
- Sekulariseringsparadigmet har i første omgang med forandringer i industrialiseret demokrati som nedbryder traditionel magt og popularitet.
Lokal enighed og national variation/forskellighed:
- Finke og Stark undersøgte (omkring 1906) forholdet mellem kirkemedlemskab og religiøs variation i de 150 største byer i USA.
- De fandt ud af at tendensen var at variation var forbundet med små rater af kirketilslutning. Den direkte effekt af variation var negativ. Fink og Starks konklusion er at religiøs monopol og ikke forskellighed fremmer religiøs udbredelse.
- Hvis de fleste lærde tror på at der er en stærk forbindelse mellem religiøs monopol og styrken hos religion som målt af index af personlig religiøs indvolvering kan vi overveje hvordan strukturen i USA måske gør det lettere for sekteriske religiøse subkulturer at overleve.
- Hvis en grad af afstand fra det store samfund er gavnligt for minoriteter så burde det være tilfældet at de sekteriske former for religiøsitet gør sig bedst i de samfund som gør en sådan afstand lettere.
- 3 punkter:
1. Hver skolebestyrelse må bestemme hvad der tæller som god videnskab (modsat europæiske lande som følger et fælles pensum lavet af professionelle undervisere).
2. Der opstod strid efter forskellige religiøse rettighedsbevægelser fejlede
3. Den begyndende lokale sejr blev omvendt da først et større publikum blev indvolveret.
- I størstedelen af det tyvende århundrede har britisk tv og radio produceret fælles(-nævner) religiøse programmer af en essentiel almindelig karakter. Det som ikke blev tilladt var specielle religiøse organisationer eller samfund producere programmer som præsenterede deres syn.
- Bruce har set hvordan fundamentalister har skabt deres eget lille homogene samfund som støtter deres fundamentalistiske subkultur. Dette skabte ikke nogen positiv social interaktion med folk som ikke var fundamentalister. Dette er et paradox som bliver overset af rational-choise teoretikere.
- I et land som amerika er folk i deres gode ret til at forme deres egen lille subkultur og sekt-formen kan overleve ved at socialisere sine børn ind i troen.
- Hvis nationen ikke tillod selvstyrende institutioner ville det være svært for sekter at overleve.
Konklusion:
Selv om USA er mere religiøst end andre industrialiserede demokatier i den første verden, er der meget tydelige tegn på at hovedstrømningen af kristne kirker er faldene i popularitet, og at de protestantiske kirker mister sin doktrinlighed.
Kompendium s.113 – 131
Til d.17/11- 06
Gud er død
Sekularisering i Vesten
Introduktion:
- Amerikanere er mere ’guddommelige’ end europæere. Amerikanere går f.eks. mere i kirke. Derfor er det ikke en overraskelse at amerikanske videnskabsmænd f.eks. Stark og Greelay kritiserer sekulariseringen.
- 4 pointer:
1. Kristendom i USA mister indflydelse
2. Kristendom har i USA forandret sig og tilpasset sig samfundet.
3. Ud over NCR (new christian right) sidst i 1970’erne har der ikke været nogen speciel omstyring af religionens underordnede betydning i det sociale system.
4. USA adskiller sig fra Europa. Forbundsstrukturen og den diffuse struktur i USA gør det muligt for kristendommen at skabe tydelige subkulturer.
Mønstre for kirketilslutning:
- Greeley konstaterer at mønsteret for kirketilslutning har været stort set stabilt fra 1939-1984.
Men disse figurer han arbejde ud fra var baseret på hvad folk sagde om sig selv.
- Hadaway giver i starten af 1990 kritik da han ikke mener at den påståede kirketilslutning ikke stemte overens med virkeligheden.
- Når man spørger folk efter hvordan deres kirkegang har forandret sig er svaret ’sjældnere end før’,- dette må betyde et fald i kirketilslutningen.
- En af Hadaway’s undersøgelser viste at den påståede kirketilslutningen var 83% højere end deres beregninger.
- Marler og Hadaway fandt beviser for folks overdrivelser da de studerede en bestemt menighed.
- Amerikanske kirker er mere populære end de europæiske. Antallet af faste kirkegængere i USA er dog faldet.
Naturlige forandringer hos amerikansk religion:
- Bryan Wilsons tese fra 1960’erne, om at de amerikanske kirker forblev populære ved at tilpasse sig samfundet og dermed opgive en del af religionen, bliver konstant hånet af opponenter mod sekulariseringsparadigmet.
- Bruce vil hellere udvide Wilsons tese ved at spørge om den amerikanske kirke har forandret sig på sammenligneligt med sekulariseringsparadigmet.
- Bruce mener at selv om der er sket en forandring i amerika så ligner forandringen ikke på nogen måder sekulariseringen andre steder som f.eks. i England [jf. Brown] eller Australien.
- Men Bruce understreger da også at forandringen er større end vurderet data ville foreslå.
- Den simpleste måde at beskrive forandringen på er ifølge Bruce: Det overnaturlige er reduceret og blevet psykologiseret og subjektiveret.
- Biblens betydning har også forandret sig. Fra at være Guds ord er biblen blevet en historisk bog med brugbare etiske og moralske retningslinier for livet.
- Harry Fosdick Emerson, som er en liberal protestantisk præst i 1930’erne mener at udgangspunktet for kristendommen ikke var objektiv tro men tro i menneskets personlighed. Religion handlede ikke længere om lovprise Gud men om personlig udvikling.
- Norman Vincent Peale mente at det kristne budskab var reduceret til en kamp mellem godt og ondt men at disse ikke længere var eksterne men en del af os som mennesker. For ham var ’ondskab’ mangel på selvtillid (disse er fordømte) og ’godt’ var positiv tænkning (hvilket var frelse).
- I takt med troens aftraditionalisering mistedes også den karakteristiske opførsel. 1)Askese brugtes ikke mere, 2)der må nu ryges, danses og drikkes, 3) beklædningen var nu den samme som hos andre, 4)der er kommet flere skilsmisser og 5)etik/moral blev tilpasset samfundet.
- James Hunter fortalte i 1982 hvordan evangelismen udviklede sig. Han havde besøgt flere fundamentalistiske familier og var forbavset over hvor lidt deres liv adskilte sig fra andre amerikanere. Beklædning etc. var det samme som andre.
- Det vigtige ved Peale’s psykologisering er at religionens positive værdi af selvet.
- Bruce forklaring på sekularisering fokuserer på praktisk relativisme. Religionen er nu kun til dem som frivilligt accepterer denne. (s.121)
Tvangen hos fundamentalismen:
- De sekter der ikke isolerer sig selv, lever i konstant spænding med resten af samfundet.
- De fleste amerikanere ser ud til at sætte pris på de praktiske fordele ved liberalisme og tolerance.
Benyttelsesstruktur:
- Hvad der gøres ud af sociale fænomener afhænger af hvad den enkelte forventer.
- I forhold til mange europæiske lande tilbyder USA en noget større chance for minoriteters politiske indflydelse på lokalt, statsligt og forbunds niveau.
- 2 vigtige pointer:
1. Strukturen i Amerikansk politik gør det relativt let for fanatikere at opnå indflydelse.
2. NCR’s (New Christian Rights) tidligere præsentationer viser en enorm modstand mod præstestyre.
Hvorfor USA er anderledes:
- USA fortsætter med at være mere religiøst end andre industrialiserede lande.
- De sidste tre årtier har der været en større indvandring til USA fra ikke-industrialiserede lande. Disse bragte magtfulde konservative religiøse traditioner med sig.
- Sekulariseringsparadigmet har i første omgang med forandringer i industrialiseret demokrati som nedbryder traditionel magt og popularitet.
Lokal enighed og national variation/forskellighed:
- Finke og Stark undersøgte (omkring 1906) forholdet mellem kirkemedlemskab og religiøs variation i de 150 største byer i USA.
- De fandt ud af at tendensen var at variation var forbundet med små rater af kirketilslutning. Den direkte effekt af variation var negativ. Fink og Starks konklusion er at religiøs monopol og ikke forskellighed fremmer religiøs udbredelse.
- Hvis de fleste lærde tror på at der er en stærk forbindelse mellem religiøs monopol og styrken hos religion som målt af index af personlig religiøs indvolvering kan vi overveje hvordan strukturen i USA måske gør det lettere for sekteriske religiøse subkulturer at overleve.
- Hvis en grad af afstand fra det store samfund er gavnligt for minoriteter så burde det være tilfældet at de sekteriske former for religiøsitet gør sig bedst i de samfund som gør en sådan afstand lettere.
- 3 punkter:
1. Hver skolebestyrelse må bestemme hvad der tæller som god videnskab (modsat europæiske lande som følger et fælles pensum lavet af professionelle undervisere).
2. Der opstod strid efter forskellige religiøse rettighedsbevægelser fejlede
3. Den begyndende lokale sejr blev omvendt da først et større publikum blev indvolveret.
- I størstedelen af det tyvende århundrede har britisk tv og radio produceret fælles(-nævner) religiøse programmer af en essentiel almindelig karakter. Det som ikke blev tilladt var specielle religiøse organisationer eller samfund producere programmer som præsenterede deres syn.
- Bruce har set hvordan fundamentalister har skabt deres eget lille homogene samfund som støtter deres fundamentalistiske subkultur. Dette skabte ikke nogen positiv social interaktion med folk som ikke var fundamentalister. Dette er et paradox som bliver overset af rational-choise teoretikere.
- I et land som amerika er folk i deres gode ret til at forme deres egen lille subkultur og sekt-formen kan overleve ved at socialisere sine børn ind i troen.
- Hvis nationen ikke tillod selvstyrende institutioner ville det være svært for sekter at overleve.
Konklusion:
Selv om USA er mere religiøst end andre industrialiserede demokatier i den første verden, er der meget tydelige tegn på at hovedstrømningen af kristne kirker er faldene i popularitet, og at de protestantiske kirker mister sin doktrinlighed.
posted by uni at 5:50 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home