Sociologi: Kap 9
Til 24/11-06
Kap. 9: Religion, socialt samhold og konflikt:
- Religionens bidrag til konflikter har ofte været vanskelig at forholde sig til.
- Øgende uenighed mellem religiøse grupper i 1970’erne og 80’erne.
- I kapitlet vil begrebet fundamentalisme blive behandlet både med definitioner af begrebet og forklaringsmåder.
9.1: Religion og socialt sammenhold:
- Indenfor integrationsteorier (Durkheim, Parsons og Bellah) er socialt sammenhold sikret ved at der findes specifikke institutioner som er engageret i komplementære og koordinerede aktiviteter rettet mod andre institutioner i samfundet.
- Både Durkheim, Parsons og Bellah lagde vægt på at religionen hjælper det sociale system til at opretholde stabilitet og ligevægt.
- Det er ikke svært at forestille sig at religion kan være en vigtig faktor i at skabe socialt sammenhold. Fx har vi set at religion kan være et element i nationalisme.
- Moderne samfund er komplekse med flere konkurrerende religioner og ofte større grupper som ikke deltager i noget religiøst samfund. I disse tilfælde kan religion skabe sammenhold i dele af den sociale struktur inden for et samfund.
- Religion kan også være et vigtigt bidrag til at skabe sammenhold i et samfund som er karakteriseret af såkaldt pilarisering. Pilarisering beskriver strukturering af samfundet ind i organisationsmæssige enheder som kan være politiske eller religiøse og som tilbyder sociale funktioner og aktiviteter til sine medlemmer.
- I nogle tilfælde kan en fælles religiøs tradition være en kilde til sammenhold på tværs af andre differentierede faktorer (fx. På tværs af klasse og etnicitet) og dermed bidrage til at mindske konfliktniveauet i et givet samfund.
- Der findes også situationer hvor religion synes at bidrage til integration, men der er tilsyneladende religiøse sammenhold som er påtvunget af autoritære ledere. Men denne type påtvungen sammenhold er relativ sjælden.
9.2: Religion og social komflikt:
- Der findes mange konfliktteorier inden for sociologien, men her ses der på ti traditioner:
1. En traditin som stammer fra Karl Marx som ser på konflikt som den grundlæggende faktor i social ændring. Klassekampen er den fundamentale kamp i samfundet og religiøs konflikt er kun udtryk for dette.
2. En tradition baseret på Georg Simmels arbejderkonflikt. Han tolker konflikt som en form for menneskelig samhandling og en form for sociering. Han mener at konflikter er positive og konstruktive hvor andre er kostbare og tragiske.
- McGuire siger at konflikt er den anden side af sammenhold.
- Konflikt mellem religiøse grupper kan finde sted på forskellige niveauer: Inden for et kontinent, en region, en nation eller inde for et lokalsamfund.
- Konflikten mellem en voksende muslimsk minoritet og den kristne majoritet i Europa øges.
- Islams nærvær udfordrer de fleste vestlige lande når det gælder minoritetsreligionens rettigheder og religionens tilstedeværelse i den offentlige sfære.
- I situationer hvor store grupper af mennesker tror at deres politiske og sociale institutioner er hellige kan en sådan tro styrke deres støtte for de institutioner der gælder.
- I nogle tilfælde kan kravet om at religiøs identitet skal have første prioritet, og står i modsætning til andre typer af identitet sådan som nation, race, klasse og køn, kan resultere i konflikt.
- Der findes også konflikter inden for samme religiøse gruppe.
- Sociale konflikter kan også påvirke religiøse trossamfund og lede til konflikter inden for disse samfund.
- I løbet af 1990’erne har mennesket været vidne til religiøs vold.
9.3: Fundamentalisme:
- Der findes varierede forståelser af fundamentalisme.
- Begrebet fundamentalisme henviser i nutiden til de mest konservative inden for en religiøs gruppe.
- Religionssociologen Steve Bruce har lavet en nyere oversigt som peger på mindst fem kendetegn som mange forskere mere er fælles for forskellige fundamentalistiske grupper.
1. Fundamentalisterne har en tendens til at hævde at deres kilde eller kilder til religiøse idéer ofte er uden fejl og mangler.
2. Fundamentalismen har en tendens til at vende tilbage til en virkelig eller forestillet fortid og hævde at sådanne oprindelige, ideelle, religiøse tilstande har eksisteret.
3. Fundamentalismens tendens til at vokse frem inden for traditionelle kulturer selv om man ikke kan sige at den bare er traditionel.
4. Fundamentalismen har en tendens til at appellere til marginaliserede grupper i samfundet (jf. deprivationsteorien).
5. Mange fundamentalister tager moderne teknologi i brug fx teleevangelisering og kristent kabel-TV-netværk.
- Martin E. Marty har lagt vægt på flere kendetegn som fx at fundamentalister søger autoritet, forårsager skandaler, modsætter sig tvetydigt, skaber stærke skillelinier, etc.
- De sociologiske forklaringer på fremvæksten af fundamentalisme kan deles ind i to kategorier:
1. Kriseteori: Her ses religiøs opblomstring som et resultat af moderniseringen. Nogle forskere lægger vægt på kriser som har med legitimitet og identitet at gøre. Nogle lægger vægt på de negative konsekvenser af moderniseringen som fx Bruce og Hertzke. Ifølge disse kriseteorier fungerer religionen som en type tilpasningsmekanisme.
2. Ressourcemobilitet: Denne teori argumenter med at kollektiv handling ikke er mulig hvis ikke der findes muligheder for at handle og danne organisationer.
- Til trods for forskellene mellem kriseteori og resourcemobilitetsteorien benytter mange forskere sig af en kombination.
9.4: Religiøs vold:
- Der findes flere fundamentalistiske bevægelser som er voldelige.
- Pierre Bourdieu betegner social dominans som symbolsk vold.
- Johan Galtung benytter begrebet strukturel vold om enhver begrænsning af det menneskelige potentiale som er forårsaget af økonomiske og politiske strukturer.
- Et eksempel på religiøs vold er bombningen af flere abortklinikker som fandt sted i USA i 1980’erne.
- Nogle processer af religiøs vold lægger vægt på de processer som gør at nogle grupper dæmoniserer ikke-medlemmerne på en måde som ligger til grund for voldsbrug.
- Inden for alle de store religioner har kvinderne været ofre for undertrykkelse. Patriarkalske symboler, myter og ideologier ligger til grund for ubalance mellem kønnene hvilket kan føre til at mænd udøver vold mod kvinder.
- Kvinder som lever i forhold hvor de bliver misbrugt er ofte blevet fortalt at de skal lide i stilhed.
- Et eksempel på institutionaliseret vold er hekseforfølgelsen i Europa.
9.5: Sociale eller religiøse kilder til konflikt?:
- I debatten om religionens rolle i religiøse konflikter er der ofte en tendens til:
1. Enten at undervurdere religionen og reducere alle religiøse konflikter til sociale konflikter
2. Eller at overvurdere religionen og behandle den som den vigtigste årsag til konflikt.
- Marx og Freud ser religionen som et surrogat eller en konstruktion som dækker over mere dybtliggende konflikter.
- I andre tilfælde har religiøse skillelinier sin oprindelse i sociale skillelinier. Ofte overlapper religiøse skillelinier med andre skillelinier som etnisitet, race, social klasse, samt politiske og nationale loyaliteter.
9.6: Religion som kilde til fred?:
- Religion kan bidrage til socialt sammenhold på forskellige niveauer inden for samfundet.
- Socialt sammenhold og konflikt er aspekter ved det sociale liv.
- Der er også blevet set religionens potentiale for at skabe konflikter, specielt i 1970’erne og 1980’erne (kap. 9.4)
- Selv om religion er en kraft der kan styrke en konflikt er religion også en faktor som kan hjælpe til med at forbygge eller mildne konflikter.
Kap. 9: Religion, socialt samhold og konflikt:
- Religionens bidrag til konflikter har ofte været vanskelig at forholde sig til.
- Øgende uenighed mellem religiøse grupper i 1970’erne og 80’erne.
- I kapitlet vil begrebet fundamentalisme blive behandlet både med definitioner af begrebet og forklaringsmåder.
9.1: Religion og socialt sammenhold:
- Indenfor integrationsteorier (Durkheim, Parsons og Bellah) er socialt sammenhold sikret ved at der findes specifikke institutioner som er engageret i komplementære og koordinerede aktiviteter rettet mod andre institutioner i samfundet.
- Både Durkheim, Parsons og Bellah lagde vægt på at religionen hjælper det sociale system til at opretholde stabilitet og ligevægt.
- Det er ikke svært at forestille sig at religion kan være en vigtig faktor i at skabe socialt sammenhold. Fx har vi set at religion kan være et element i nationalisme.
- Moderne samfund er komplekse med flere konkurrerende religioner og ofte større grupper som ikke deltager i noget religiøst samfund. I disse tilfælde kan religion skabe sammenhold i dele af den sociale struktur inden for et samfund.
- Religion kan også være et vigtigt bidrag til at skabe sammenhold i et samfund som er karakteriseret af såkaldt pilarisering. Pilarisering beskriver strukturering af samfundet ind i organisationsmæssige enheder som kan være politiske eller religiøse og som tilbyder sociale funktioner og aktiviteter til sine medlemmer.
- I nogle tilfælde kan en fælles religiøs tradition være en kilde til sammenhold på tværs af andre differentierede faktorer (fx. På tværs af klasse og etnicitet) og dermed bidrage til at mindske konfliktniveauet i et givet samfund.
- Der findes også situationer hvor religion synes at bidrage til integration, men der er tilsyneladende religiøse sammenhold som er påtvunget af autoritære ledere. Men denne type påtvungen sammenhold er relativ sjælden.
9.2: Religion og social komflikt:
- Der findes mange konfliktteorier inden for sociologien, men her ses der på ti traditioner:
1. En traditin som stammer fra Karl Marx som ser på konflikt som den grundlæggende faktor i social ændring. Klassekampen er den fundamentale kamp i samfundet og religiøs konflikt er kun udtryk for dette.
2. En tradition baseret på Georg Simmels arbejderkonflikt. Han tolker konflikt som en form for menneskelig samhandling og en form for sociering. Han mener at konflikter er positive og konstruktive hvor andre er kostbare og tragiske.
- McGuire siger at konflikt er den anden side af sammenhold.
- Konflikt mellem religiøse grupper kan finde sted på forskellige niveauer: Inden for et kontinent, en region, en nation eller inde for et lokalsamfund.
- Konflikten mellem en voksende muslimsk minoritet og den kristne majoritet i Europa øges.
- Islams nærvær udfordrer de fleste vestlige lande når det gælder minoritetsreligionens rettigheder og religionens tilstedeværelse i den offentlige sfære.
- I situationer hvor store grupper af mennesker tror at deres politiske og sociale institutioner er hellige kan en sådan tro styrke deres støtte for de institutioner der gælder.
- I nogle tilfælde kan kravet om at religiøs identitet skal have første prioritet, og står i modsætning til andre typer af identitet sådan som nation, race, klasse og køn, kan resultere i konflikt.
- Der findes også konflikter inden for samme religiøse gruppe.
- Sociale konflikter kan også påvirke religiøse trossamfund og lede til konflikter inden for disse samfund.
- I løbet af 1990’erne har mennesket været vidne til religiøs vold.
9.3: Fundamentalisme:
- Der findes varierede forståelser af fundamentalisme.
- Begrebet fundamentalisme henviser i nutiden til de mest konservative inden for en religiøs gruppe.
- Religionssociologen Steve Bruce har lavet en nyere oversigt som peger på mindst fem kendetegn som mange forskere mere er fælles for forskellige fundamentalistiske grupper.
1. Fundamentalisterne har en tendens til at hævde at deres kilde eller kilder til religiøse idéer ofte er uden fejl og mangler.
2. Fundamentalismen har en tendens til at vende tilbage til en virkelig eller forestillet fortid og hævde at sådanne oprindelige, ideelle, religiøse tilstande har eksisteret.
3. Fundamentalismens tendens til at vokse frem inden for traditionelle kulturer selv om man ikke kan sige at den bare er traditionel.
4. Fundamentalismen har en tendens til at appellere til marginaliserede grupper i samfundet (jf. deprivationsteorien).
5. Mange fundamentalister tager moderne teknologi i brug fx teleevangelisering og kristent kabel-TV-netværk.
- Martin E. Marty har lagt vægt på flere kendetegn som fx at fundamentalister søger autoritet, forårsager skandaler, modsætter sig tvetydigt, skaber stærke skillelinier, etc.
- De sociologiske forklaringer på fremvæksten af fundamentalisme kan deles ind i to kategorier:
1. Kriseteori: Her ses religiøs opblomstring som et resultat af moderniseringen. Nogle forskere lægger vægt på kriser som har med legitimitet og identitet at gøre. Nogle lægger vægt på de negative konsekvenser af moderniseringen som fx Bruce og Hertzke. Ifølge disse kriseteorier fungerer religionen som en type tilpasningsmekanisme.
2. Ressourcemobilitet: Denne teori argumenter med at kollektiv handling ikke er mulig hvis ikke der findes muligheder for at handle og danne organisationer.
- Til trods for forskellene mellem kriseteori og resourcemobilitetsteorien benytter mange forskere sig af en kombination.
9.4: Religiøs vold:
- Der findes flere fundamentalistiske bevægelser som er voldelige.
- Pierre Bourdieu betegner social dominans som symbolsk vold.
- Johan Galtung benytter begrebet strukturel vold om enhver begrænsning af det menneskelige potentiale som er forårsaget af økonomiske og politiske strukturer.
- Et eksempel på religiøs vold er bombningen af flere abortklinikker som fandt sted i USA i 1980’erne.
- Nogle processer af religiøs vold lægger vægt på de processer som gør at nogle grupper dæmoniserer ikke-medlemmerne på en måde som ligger til grund for voldsbrug.
- Inden for alle de store religioner har kvinderne været ofre for undertrykkelse. Patriarkalske symboler, myter og ideologier ligger til grund for ubalance mellem kønnene hvilket kan føre til at mænd udøver vold mod kvinder.
- Kvinder som lever i forhold hvor de bliver misbrugt er ofte blevet fortalt at de skal lide i stilhed.
- Et eksempel på institutionaliseret vold er hekseforfølgelsen i Europa.
9.5: Sociale eller religiøse kilder til konflikt?:
- I debatten om religionens rolle i religiøse konflikter er der ofte en tendens til:
1. Enten at undervurdere religionen og reducere alle religiøse konflikter til sociale konflikter
2. Eller at overvurdere religionen og behandle den som den vigtigste årsag til konflikt.
- Marx og Freud ser religionen som et surrogat eller en konstruktion som dækker over mere dybtliggende konflikter.
- I andre tilfælde har religiøse skillelinier sin oprindelse i sociale skillelinier. Ofte overlapper religiøse skillelinier med andre skillelinier som etnisitet, race, social klasse, samt politiske og nationale loyaliteter.
9.6: Religion som kilde til fred?:
- Religion kan bidrage til socialt sammenhold på forskellige niveauer inden for samfundet.
- Socialt sammenhold og konflikt er aspekter ved det sociale liv.
- Der er også blevet set religionens potentiale for at skabe konflikter, specielt i 1970’erne og 1980’erne (kap. 9.4)
- Selv om religion er en kraft der kan styrke en konflikt er religion også en faktor som kan hjælpe til med at forbygge eller mildne konflikter.
posted by uni at 9:34 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home