Sociologi: Kapitel 6
Til d.21/11-06
Kapitel 6: Religion in den offentlige sfære:
- Forsøg på at forstå sammenhængen mellem religion og den sekulære verden.
- Differentiering betyder ikke nødvendigvis at religion kun vil fremtræde i den private sfære.
- En teoretisk tradition præsenteret ved Weber, Berger, Habermas og Bruce: Modernisering medfører at religiøse institutioner får mindre betydning og religion bliver en sag for individet.
- En anden teoretisk tradition præsenteret ved den sene Berger, Bellah og Casanova: Religion kan være en vigtig faktor i kollektiv handling, social samhørighed og politisk mobilisering.
- Der er fem måder hvorpå religion kommer til udtryk i den offentlige sfære:
1. statens officielle religion
2. civil religion
3. religiøs nationalisme
4. offentlig religion ’
5. religiøs legitimering af politisk magt
6.1: Religionens mindskende betydning i den offentlige sfære:
- Modernisering betyder at religion vil blive skubbet ud af den offentlige sfære. (Marx og Weber).
- Weber: alle sociale sfærer er påvirket af magtstrukturer.
- Ifølge Weber kræver alle former for magt legitimering.
- Weber præsenterer tre typer legitime herredømmer:
1. traditionelt
2. karismatisk
3. legalt-rationelt
- Weber hævder at konsekvensen af rationalisering og sekularisering er at den moderne stat er frarøvet enhver form for metafysisk eller religiøs legitimitet.
- For Berger er legitimering knyttet til det at retfærdiggøre den sociale orden på en sådan måde at institutionelle opgaver blev meningsfulde og plausible for individet.
- Berger mener at religion historisk set har været et vigtigt instrument for legitimering.
- Berger mener at religion har flyttet sig fra den offentlige sfære til den private sfære.
- Berger mener dog senere at moderniteten kan skabe betingelser som lægger grunden for religiøs opblomstring.
- Habermas mener at for at opnå kulturel modernitet må videnskab, moral og kunst adskilles fra den traditionelle verdenstolkning.
- Bruce argumenterer for at religion fortsætter med at være en autonom kraft i dagens politik. For at belyse dette sammenligner han religiøse traditioner og viser mindst fire faktorer som er vigtige for den måde religion får politiske konsekvenser på:
1. Monoteistiske religioner er mere rigide hvor polyteistiske religioner er mere tolerante.
2. Universelle religioner som kristendom har at gøre med bygning af imperier. Kristendom bliver dermed fragmenteret ind i forskellige stater. Islam er i dette tilfælde sat ’højere’ end staten.
3. Kontrollerende religioner som fx islam har tendens til konservatisme, strenghed og umenneskelighed, hvor kristendom ikke har disse tendenser.
4. Forholdet mellem religion og stat: Islam og stat har et nærere forhold end kristendom og stat.
- Bruce konkluderer at selv om religiøse kulturer i stor grad har bidraget til moderne politik findes den vigtige forskel i de politiske konsekvenser som de forskellige verdensreligioner får.
- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce: Religion i Vesten er dømt til at vige for rationaliteten og trække sig tilbage til den private sfære.
6.2: Religion har fortsat en rolle i den offentlige sfære:
- Bellah og Casanova mener at religion har spillet og fortsat vil spille en offentlig rolle i det moderne samfund.
- Bellah tilhører traditionen fra Durkheim og Parsons. Han anser samfundet for at være en totalitet og religionens funktion er at give mening og motivation til hele systemet. Han anser derfor mangel på religiøs tro for at være en umulighed.
- Bellah hævder at i det moderne samfund vil religion i den offentlige sfære antage formen af en civil religion. Civil religion er en fælles religiøs faktor som eksisterer uafhængig af kirke, stat og religiøse konfessioner.
- Casanova hævder at det kun er offentlige religioner på det civile samfunds niveau som passer sammen med moderne universelle principper.
- Casanova mener at religionens indblanding i den offentlige sfære i det moderne civile samfund ikke længere kan blive set på som anti-moderne religiøs kritik af moderniteten.
- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce mener at pga. den avancerede differentiering i det moderne samfund kan religionen ikke give legitimering for et helt samfund som Bellah påstår.
- På den anden side siger Casanova og den senere Berger at differentiering ikke nødvendigvis resulterer i privatisering af religion.
6.3: Statens officielle religion:
- Det nærmeste begreb man har om ordet stat er ordet ’dawla’ som betyder ’en herskers dynasti’ eller ’hans administration.
- Norge: Med den nye og demokratiske grundlov som kom i 1814 ændrede forholdet mellem folket og tronen.
- Grundloven fastslog at den evangelisk-lutherske forblev statens religion og at kongen fortsat skulle være kirkens overhovedet.
- I løbet af 1990’erne førte den øgende religiøse mangfoldighed til reformer i folkeskolen. Her blev det traditionelle kristendom skiftet ud med religions- og livssyn.
6.4: Civil religion:
- Rousseau mente at ethvert samfund behøvede en civil religion for at integrere samfundsmedlemmerne.
- Bellah definerer religion civil religion som ’et sæt af religiøse trosretninger, symboler og ritualer som er vokset frem af (de amerikanske) historiske erfaringer, fortolket ud fra en dimension om en transcendens’.
- Bellah mener at civil religion har flere funktioner. Den giver legitimering og har et potentiale for både integration og splid. Hertil kommer at den har en profetisk funktion som henviser til normative aspekter.
- Bellah hævder at civil religion er et universelt fænomen.
- Richard Fenn giver kritik af Bellah med bl.a. Bellahs durkheimianske antagelse om at grundlaget for samfundet er en moralsk orden. Ifølge Fenn er det moderne samfund præget af differentiering, dermed har vi ikke en fælles moral men fælles net af meningssystemer.
- Bellah mente at civil religion har funktioner både på individniveau og samfundsniveau. Her argumenterer Fenn derimod for at religion ikke har nogen makrokulturel funktion, men at den har en funktion for det enkelte individ.
- Fenn var også uenig med Bellah i at civil religion kan give grundlag for social integration i samfundet. Han mente at der ikke findes en total ideologi og derfor findes der ikke en normativ civil religion som kan have indflydelse på en hel nation.
6.5: Religiøs nationalisme:
- Den moderne tanke om en nation øgede opmærksomheden fra det attende og nittende århundrede o Europa.
- Foucalt betegner nationalisme som ’en diskursiv dannelse’. Nationalisme er en måde at tænke på om spørgsmål som kollektiv identitet, social solidaritet og politisk legitimitet, som hjælper til at skabe en nationalistisk selvforståelse og en anerkendelse af nationalistiske krav.
- At tilhøre en gruppe betyder at vedkende sig kendetegn. Når det gælder nationale grupper kan et sådant kendetegn bl.a. være et fælles territorium, nationen som en enhed og fælles afstemning og historie.
- Territorium er sædvanligvis et af de vigtigste aspekter ved nationalisme. Nationalstaten har givet borgerne en speciel måde at se på landet på og det bliver i nogen tilfælde et slags helligt sted.
- Ninian Smart (religionshistoriker) hævder at den nationale helt er et andet vigtigt element i nationalismen.
- Nationalisme er ikke en universel religion men kan tolkes mere som en stammereligion.
- Selv om det sker at religion bliver brugt til at forstærke nationalisme, kan religion også være en kilde til opposition mod nationalisme.
6.6: Offentlig religion
- Nogen hævder at civil religion skal ses ’fra toppen – og ned’ og at public religion skal ses ’fra bunden – og op’.
- Der findes to forskellige forståelser af offentlig religion:
1. civic faith
2. religion i den offentlige sfære
- Udtrykket civic fath stammer fra en udtalelse som kom fra Benjamin Franklin i USA. Han mente at offentlig religion var til nytte for offentligheden og at den ville give fordele ved religiøs karakter blandt borgerne.
- De 13 kolonier havde flere forskellige kirkesamfund. Selv om samfundene var forskellige var de alle optaget af et fælles gode. Dette fælles skulle være en del af den offentlige religion som skulle komme til syne i undervisningen og borgernes frivillige handlinger. Religionen rolle var altså at forme borgerne og dagliglivet.
- I sit studie analyserer Casanova forskellige forhold mellem kirke og stat. Her deler han hvert samfund op i tre niveauer:
1. Offentlig religion på statsniveau: Eks. Den spanske katolske statskirke. Under Franco-regimet brugte kirken vold for at generobre sin status som den etablerede kirke i en katolsk stat.
2. Offentlig religion i det politiske samfund: Her findes flere forskellige former. 1) Religiøse bevægelser som modsatte sig opløsning, 2) Religiøse grupper som blev mobiliseretn mod andre politiske partier, 3) Religiøse grupper som forsvarer religiøs frihed og 4) religiøse institutioner som har krævet beskyttelse af menneskerettigheder.
3. Offentlig religion på den civile niveau: her findes protestantisme og den offentlige indblanding som kommer fra religiøse grupper som anti-abort-bevægelsen.
6.7: Religion og politisk magt:
- Der findes også situationer hvor etablerede religiøse institutioner sørger for eksplicit legitimering af det politiske magtapparat.
- Et eksempel er taget fra Serbien o 90’erne. Kirken spillede en vigtig rolle i at legitimere Milosevics regime. Præster retfærdiggjorte også bombningen af moskeer og velsignede krigsjægere som offentligt var kendt som krigsforbrydere.
6.8: Nogen forskningsopgaver:
- Fremvæksten af religion e den offentlige sfære udfordrer mange af antagelserne i den sociologiske litteratur om religion og modernisering sådan som vi har set det hos Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce.
- Det er vigtigt at undersøge i hvilke tilfælde og i hvilke andre former religionen kommer til syne i den offentlige sfære.
- Det kunne også være vigtigt at se på konsekvenserne af en sammenblanding af politik og religion.
Kapitel 6: Religion in den offentlige sfære:
- Forsøg på at forstå sammenhængen mellem religion og den sekulære verden.
- Differentiering betyder ikke nødvendigvis at religion kun vil fremtræde i den private sfære.
- En teoretisk tradition præsenteret ved Weber, Berger, Habermas og Bruce: Modernisering medfører at religiøse institutioner får mindre betydning og religion bliver en sag for individet.
- En anden teoretisk tradition præsenteret ved den sene Berger, Bellah og Casanova: Religion kan være en vigtig faktor i kollektiv handling, social samhørighed og politisk mobilisering.
- Der er fem måder hvorpå religion kommer til udtryk i den offentlige sfære:
1. statens officielle religion
2. civil religion
3. religiøs nationalisme
4. offentlig religion ’
5. religiøs legitimering af politisk magt
6.1: Religionens mindskende betydning i den offentlige sfære:
- Modernisering betyder at religion vil blive skubbet ud af den offentlige sfære. (Marx og Weber).
- Weber: alle sociale sfærer er påvirket af magtstrukturer.
- Ifølge Weber kræver alle former for magt legitimering.
- Weber præsenterer tre typer legitime herredømmer:
1. traditionelt
2. karismatisk
3. legalt-rationelt
- Weber hævder at konsekvensen af rationalisering og sekularisering er at den moderne stat er frarøvet enhver form for metafysisk eller religiøs legitimitet.
- For Berger er legitimering knyttet til det at retfærdiggøre den sociale orden på en sådan måde at institutionelle opgaver blev meningsfulde og plausible for individet.
- Berger mener at religion historisk set har været et vigtigt instrument for legitimering.
- Berger mener at religion har flyttet sig fra den offentlige sfære til den private sfære.
- Berger mener dog senere at moderniteten kan skabe betingelser som lægger grunden for religiøs opblomstring.
- Habermas mener at for at opnå kulturel modernitet må videnskab, moral og kunst adskilles fra den traditionelle verdenstolkning.
- Bruce argumenterer for at religion fortsætter med at være en autonom kraft i dagens politik. For at belyse dette sammenligner han religiøse traditioner og viser mindst fire faktorer som er vigtige for den måde religion får politiske konsekvenser på:
1. Monoteistiske religioner er mere rigide hvor polyteistiske religioner er mere tolerante.
2. Universelle religioner som kristendom har at gøre med bygning af imperier. Kristendom bliver dermed fragmenteret ind i forskellige stater. Islam er i dette tilfælde sat ’højere’ end staten.
3. Kontrollerende religioner som fx islam har tendens til konservatisme, strenghed og umenneskelighed, hvor kristendom ikke har disse tendenser.
4. Forholdet mellem religion og stat: Islam og stat har et nærere forhold end kristendom og stat.
- Bruce konkluderer at selv om religiøse kulturer i stor grad har bidraget til moderne politik findes den vigtige forskel i de politiske konsekvenser som de forskellige verdensreligioner får.
- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce: Religion i Vesten er dømt til at vige for rationaliteten og trække sig tilbage til den private sfære.
6.2: Religion har fortsat en rolle i den offentlige sfære:
- Bellah og Casanova mener at religion har spillet og fortsat vil spille en offentlig rolle i det moderne samfund.
- Bellah tilhører traditionen fra Durkheim og Parsons. Han anser samfundet for at være en totalitet og religionens funktion er at give mening og motivation til hele systemet. Han anser derfor mangel på religiøs tro for at være en umulighed.
- Bellah hævder at i det moderne samfund vil religion i den offentlige sfære antage formen af en civil religion. Civil religion er en fælles religiøs faktor som eksisterer uafhængig af kirke, stat og religiøse konfessioner.
- Casanova hævder at det kun er offentlige religioner på det civile samfunds niveau som passer sammen med moderne universelle principper.
- Casanova mener at religionens indblanding i den offentlige sfære i det moderne civile samfund ikke længere kan blive set på som anti-moderne religiøs kritik af moderniteten.
- Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce mener at pga. den avancerede differentiering i det moderne samfund kan religionen ikke give legitimering for et helt samfund som Bellah påstår.
- På den anden side siger Casanova og den senere Berger at differentiering ikke nødvendigvis resulterer i privatisering af religion.
6.3: Statens officielle religion:
- Det nærmeste begreb man har om ordet stat er ordet ’dawla’ som betyder ’en herskers dynasti’ eller ’hans administration.
- Norge: Med den nye og demokratiske grundlov som kom i 1814 ændrede forholdet mellem folket og tronen.
- Grundloven fastslog at den evangelisk-lutherske forblev statens religion og at kongen fortsat skulle være kirkens overhovedet.
- I løbet af 1990’erne førte den øgende religiøse mangfoldighed til reformer i folkeskolen. Her blev det traditionelle kristendom skiftet ud med religions- og livssyn.
6.4: Civil religion:
- Rousseau mente at ethvert samfund behøvede en civil religion for at integrere samfundsmedlemmerne.
- Bellah definerer religion civil religion som ’et sæt af religiøse trosretninger, symboler og ritualer som er vokset frem af (de amerikanske) historiske erfaringer, fortolket ud fra en dimension om en transcendens’.
- Bellah mener at civil religion har flere funktioner. Den giver legitimering og har et potentiale for både integration og splid. Hertil kommer at den har en profetisk funktion som henviser til normative aspekter.
- Bellah hævder at civil religion er et universelt fænomen.
- Richard Fenn giver kritik af Bellah med bl.a. Bellahs durkheimianske antagelse om at grundlaget for samfundet er en moralsk orden. Ifølge Fenn er det moderne samfund præget af differentiering, dermed har vi ikke en fælles moral men fælles net af meningssystemer.
- Bellah mente at civil religion har funktioner både på individniveau og samfundsniveau. Her argumenterer Fenn derimod for at religion ikke har nogen makrokulturel funktion, men at den har en funktion for det enkelte individ.
- Fenn var også uenig med Bellah i at civil religion kan give grundlag for social integration i samfundet. Han mente at der ikke findes en total ideologi og derfor findes der ikke en normativ civil religion som kan have indflydelse på en hel nation.
6.5: Religiøs nationalisme:
- Den moderne tanke om en nation øgede opmærksomheden fra det attende og nittende århundrede o Europa.
- Foucalt betegner nationalisme som ’en diskursiv dannelse’. Nationalisme er en måde at tænke på om spørgsmål som kollektiv identitet, social solidaritet og politisk legitimitet, som hjælper til at skabe en nationalistisk selvforståelse og en anerkendelse af nationalistiske krav.
- At tilhøre en gruppe betyder at vedkende sig kendetegn. Når det gælder nationale grupper kan et sådant kendetegn bl.a. være et fælles territorium, nationen som en enhed og fælles afstemning og historie.
- Territorium er sædvanligvis et af de vigtigste aspekter ved nationalisme. Nationalstaten har givet borgerne en speciel måde at se på landet på og det bliver i nogen tilfælde et slags helligt sted.
- Ninian Smart (religionshistoriker) hævder at den nationale helt er et andet vigtigt element i nationalismen.
- Nationalisme er ikke en universel religion men kan tolkes mere som en stammereligion.
- Selv om det sker at religion bliver brugt til at forstærke nationalisme, kan religion også være en kilde til opposition mod nationalisme.
6.6: Offentlig religion
- Nogen hævder at civil religion skal ses ’fra toppen – og ned’ og at public religion skal ses ’fra bunden – og op’.
- Der findes to forskellige forståelser af offentlig religion:
1. civic faith
2. religion i den offentlige sfære
- Udtrykket civic fath stammer fra en udtalelse som kom fra Benjamin Franklin i USA. Han mente at offentlig religion var til nytte for offentligheden og at den ville give fordele ved religiøs karakter blandt borgerne.
- De 13 kolonier havde flere forskellige kirkesamfund. Selv om samfundene var forskellige var de alle optaget af et fælles gode. Dette fælles skulle være en del af den offentlige religion som skulle komme til syne i undervisningen og borgernes frivillige handlinger. Religionen rolle var altså at forme borgerne og dagliglivet.
- I sit studie analyserer Casanova forskellige forhold mellem kirke og stat. Her deler han hvert samfund op i tre niveauer:
1. Offentlig religion på statsniveau: Eks. Den spanske katolske statskirke. Under Franco-regimet brugte kirken vold for at generobre sin status som den etablerede kirke i en katolsk stat.
2. Offentlig religion i det politiske samfund: Her findes flere forskellige former. 1) Religiøse bevægelser som modsatte sig opløsning, 2) Religiøse grupper som blev mobiliseretn mod andre politiske partier, 3) Religiøse grupper som forsvarer religiøs frihed og 4) religiøse institutioner som har krævet beskyttelse af menneskerettigheder.
3. Offentlig religion på den civile niveau: her findes protestantisme og den offentlige indblanding som kommer fra religiøse grupper som anti-abort-bevægelsen.
6.7: Religion og politisk magt:
- Der findes også situationer hvor etablerede religiøse institutioner sørger for eksplicit legitimering af det politiske magtapparat.
- Et eksempel er taget fra Serbien o 90’erne. Kirken spillede en vigtig rolle i at legitimere Milosevics regime. Præster retfærdiggjorte også bombningen af moskeer og velsignede krigsjægere som offentligt var kendt som krigsforbrydere.
6.8: Nogen forskningsopgaver:
- Fremvæksten af religion e den offentlige sfære udfordrer mange af antagelserne i den sociologiske litteratur om religion og modernisering sådan som vi har set det hos Weber, den unge Berger, Habermas og Bruce.
- Det er vigtigt at undersøge i hvilke tilfælde og i hvilke andre former religionen kommer til syne i den offentlige sfære.
- Det kunne også være vigtigt at se på konsekvenserne af en sammenblanding af politik og religion.
posted by uni at 1:18 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home