Sociologi: Lars Ahlin 2005

Konversionsbegrebet - en kritisk diskussion.
har begrebet konversion mistet sin relevans?
Årsagen til at konversion har fået en rennescance er opblomstringen af New religions. (Lofland og Skonovd)

En kulturel udvikling efter 2. verdenskrig som hele det vestlige samfund blev påvirket af og afgørende radikale forandringer = den tavse revolution ( Inglehart ) eller den ekspresive revolution ( Parson )

et bredere konversionsbegreb
Richardson siger: først forandres trosforstillingerne og siden forandres betydningen og konversion er noget som kun sker en gang.

James V. Downton siger: konversion bør betragtes som en langsomt fremadskridende process.

Beckford siger: devotees er mennesker der "devote themselves fully to the promotion of their movements´values, teachings, and material security".

Mange af de nye religiøse bevægelsers engagementniveau er meget skiftende og desuden er en meget lille andel dybt engagerede og endnu mindre bliver i lang tid (se også Barker 1984)

Lofland og Skovnod mener: at et intellektuelt og eksperimentelt konversionsbegreb er blevet hyppigere, mens der er sket en nedgang for vækkelses og mystiske konversionsmotiver.
+
we suspect conversion motifs differ significantly from one historical epoch to another, across societal boundaries, and even across subcultures within a single society.
+
certain religious ideologies and organizations may have an affinity with some, rather than other, conversion motifs.
+
for at man kan kalde det en konversion behøver det ikke implicere at man bytter et helt sammenhængende meningssystem ud med et andet.
+
kristendommen har mistet sin tidligere dominerende stilling og at konversionsmotivet med en tydelig affinitet med kristendommen dermed også bliver mindre hyppige.

James T Richardson siger: converts to new religions are active human beings seeking meaning and appropriate life-styles.
+
mange prøver forskellige livsstile og trosforestillinger efter hinanden.

Lofland og Skonovd siger: "choosing among alternatives and making potentially life-changing decisions" er blevet hyppigere.

efterkrigsgenerationen bevæger sig ud i en konversionskarriere.

Richardson siger: "the traditional conceptualization of conversion derives from the culture of which it is a part"
+
religiøst engagement handler om at udvikle eller forme sin person og skabe en passende selvbiografi.

Standardværket indenfor konversionsforskningen er: Understanding religious conversion af Lewis R. Rambo. Han mener konversion skal ses som en process.

Rambo : den centrale betydning af ordet er selvfølgelig forandring.

Hiebert siger: vejene til målet er mange og det hander frem for alt om at leve - det er ikke troen der er det primære men hvordan man lever sit liv.

Richard V. Travisano argumenterer mod Peter Berger
=
travisano vælger i stedet for begrebet konversion at bruge begrebet veksling (alternation) eftersom det første ifølge Berger har religiøst belastede konnotioner.

Travisano siger: vekslinger er "relatively easily accomplished changes of life which do not involve a radical change in universe of discourse and informing aspect, but which are a part of or grow out of existing programs of behavior".

Rambo siger: visse begreber, eksempelvis konversion er mere brugbare i forhold til specifikke religioner og til bestemte historiske situationer.
+
begrebet konversion frem for alt er traditioner.

Ahlin siger: begrebet konversion kan definitivt siges at have sit udgangspunkt i en kristen kontekst med den paulinske omvendelse på vej til Damaskus som det ideelle billede på hvad en konversion er.
+
Hele livet forandres og det gamle jeg bortkastes og det nye jeg hyldes fuldstændigt.

Rambo : har fremlagt en "cross-cultural theory" der handler om det helt umulige i, at føre et begreb fra en kulturel kontekst til en anden.
+
i forskellige geografiske områder udvikles adskilte kulturer med inkompatible begrebsapparater.

Ahlin : på en og samme tid og i en og samme overordnede kultur kan der findes subkulturer med inkompatible begrebsapparater.

Heelas : kristendommen har sin naturlige plads i et traditionelt samfund, men i et aftraditionaliseret samfund er det de aftraditionaliserede religionsytringer der har sin naturlige plads.

Thomas Luckmann : noget helt nyt er religionens strukturelle privatisering. En privatiseret form for religion.
+
idag ved alle, at de fleste beslutninger er op til individet selv at forstå, også de der gælder religiøsiteten og religiøst tilhørsforhold.
+
der findes idag ikke længere en norm, en kanon. Individet træffer sine egne valg af troskomponenter frem for at vælge en "færdig pakke"
+
det er bedre at reservere termen konversion til tydlige skift i individets livsretning.

Heelas : diskuterer konversionsbegrebet i forhold til NA som traditioner der specificerer hvad man måtte tro.
+
den klassiske betydning af konversion er ikke relevant i forhold til engagement i NA.
+
NA kan også ses kom konsumeringvare.
+
NA er at betragte som en forandring og radikaliseret ytring af generelle kulturelle strømninger.

Konklusion.
Richardson : mener der er et paradigmeskifte på vej indenfor konversionsforskningen
+
Konvertitten som et passivt "offer" er synet i det gamle paradigme men i det nye er konvertitten at betragte som et aktivt søgende subjekt.

Ahlin : nye religiøse bevægelser = begrebet konversion beholdes, men indholdet bredes ud.
+
"i stedet for at tale om et nyt paradigme siger han (med Kuhns termer) at Richardson forbliver indenfor det gamle paradigme, men at han indenfor dets rammer stræber efter at integrere de anormalier der er tydelige.
+
vi i dag lever i et aftraditionaliseret samfund, i hvilket individet selvstændigt forventes at vælge mellem religiøse komponenter fra et stor antal verdensanskuelser, både religiøse og sekulære. I denne type af samfund synes konversion, generelt betragtet, ikke at være et relevant begreb.