Sociologi: Meredith B. McGuire
Conversion. (omvendelse)
omvendelse betyder, en transformation af ens JEG samtidigt med en transformation af ens basale meningssystem.
det ændrer følelsen af hvem man er, og hvem man tilhører i sociale relationer.
hvis man flytter til en anden kulturel kontekst og man identificerer sig med denne nye gruppe mennesker kan det have en transformerende effekt
kinds of conversion
forskellige grader af omvendelse: 1) hvor anderledes er det nye meningssystem og jEg fra den tidligere?
radikal transformation: fx stærkt konservativ jøde der konverterer til et fundamentalistisk kristent verdenssyn. (henvisning til Berger og Luckmann 1966)
consolitation: forening! altså en forening af tidligere identiteter.
reaffirmation: (kunne ikke slå det op)?
involverer ofte ingen forandring i personens religiøse tilknytning, men har stor betydning for personens meningssysten og følelse af identitet.
betyder ikke nødvendigvis en afvisning af det tidligere meningssystem.
mange religiøse grupper forventer at unge mennesker tager en personlig trosbeslutning og foretager en konverterings"oplevelse" når de når voksenalderen.
conversion in the context of moderne societies.
moderne samfund er kendetegnet ved, at der eksisterer muligheder for valg, og forventer, at flere sider af livet er individuelle baserede. Individer mener, at de er frie til at tage sådanne signifikante beslutninger. fx ægteskab, job, hvor man vil bo og religion.
få mennesker vil være enige i, at alle religioner er "acceptable" muligheder.
Individualtion er den proces med hvilken kulturelle og sociale strukturer kommer til at se hvert individ som en seperat "lille verden".
conversion accounts and rhetorics.
individet der konverterer medtager tidligere erfaringer i mødet med det nye meningssystem.Derfor bliver det vanskeligt at beskrive konvertittens subjektive møde med den nye religion.
i kulturer hvor personligt valg er mindre velset eller bliver set ned på, er retorikken af valg ikke væsentlig.
konvertitter sammenligner måske det onde eller det ulykkelige ved deres tidligere liv med hvor skønt deres "nye" liv er. = ens nye meningssystem er en logisk følgevirkning af tidligere overbevisninger og oplevelser. de onde oplevelser har ført dem til der hvor de er i dag.
explaining conversion.
konvertion har sociale, psykologiske, ideologiske komponenter. = et sæt af tanker der legaliserer det nye meningssystem og "nedgører" det tidligere.
factors in conversion.
personen der konverterer er ikke et passivt objekt af socialet pres..
religiøse grupper kan lide tanken om, at deres tro alene er nok til at få folk til at konvertere.
vi må anderkende, folks religiøse grunde for religiøs adfærd og ikke reducere hvert motiv til en psykologisk funktion.
andre ser konversion som et individs personalitet, biografi og personlige problemer. men de er for ensidige og ser ikke på sociale faktorer.
"brainwashing"
bruges først om usa´s soldater i orienten der blev presset til at konvertere til til kommunismen.
konvertittens sind blev "renset" for tidligere tro, værdier og tilhørsforhold, og derefter fyldt med det nyt meningssystem.
ikke-troende kan ofte føle sig truet til at konvertere fra dem der er tæt på dem.
hjernevask bruges til at legitimere konvertittens "fangenskab" af fx forældre der mener, at han ikke kunne have de værdier "af sig selv".
konvertion er en process mere end en begivenhed.
omvendelse betyder, en transformation af ens JEG samtidigt med en transformation af ens basale meningssystem.
det ændrer følelsen af hvem man er, og hvem man tilhører i sociale relationer.
hvis man flytter til en anden kulturel kontekst og man identificerer sig med denne nye gruppe mennesker kan det have en transformerende effekt
kinds of conversion
forskellige grader af omvendelse: 1) hvor anderledes er det nye meningssystem og jEg fra den tidligere?
radikal transformation: fx stærkt konservativ jøde der konverterer til et fundamentalistisk kristent verdenssyn. (henvisning til Berger og Luckmann 1966)
consolitation: forening! altså en forening af tidligere identiteter.
reaffirmation: (kunne ikke slå det op)?
involverer ofte ingen forandring i personens religiøse tilknytning, men har stor betydning for personens meningssysten og følelse af identitet.
betyder ikke nødvendigvis en afvisning af det tidligere meningssystem.
mange religiøse grupper forventer at unge mennesker tager en personlig trosbeslutning og foretager en konverterings"oplevelse" når de når voksenalderen.
conversion in the context of moderne societies.
moderne samfund er kendetegnet ved, at der eksisterer muligheder for valg, og forventer, at flere sider af livet er individuelle baserede. Individer mener, at de er frie til at tage sådanne signifikante beslutninger. fx ægteskab, job, hvor man vil bo og religion.
få mennesker vil være enige i, at alle religioner er "acceptable" muligheder.
Individualtion er den proces med hvilken kulturelle og sociale strukturer kommer til at se hvert individ som en seperat "lille verden".
conversion accounts and rhetorics.
individet der konverterer medtager tidligere erfaringer i mødet med det nye meningssystem.Derfor bliver det vanskeligt at beskrive konvertittens subjektive møde med den nye religion.
i kulturer hvor personligt valg er mindre velset eller bliver set ned på, er retorikken af valg ikke væsentlig.
konvertitter sammenligner måske det onde eller det ulykkelige ved deres tidligere liv med hvor skønt deres "nye" liv er. = ens nye meningssystem er en logisk følgevirkning af tidligere overbevisninger og oplevelser. de onde oplevelser har ført dem til der hvor de er i dag.
explaining conversion.
konvertion har sociale, psykologiske, ideologiske komponenter. = et sæt af tanker der legaliserer det nye meningssystem og "nedgører" det tidligere.
factors in conversion.
personen der konverterer er ikke et passivt objekt af socialet pres..
religiøse grupper kan lide tanken om, at deres tro alene er nok til at få folk til at konvertere.
vi må anderkende, folks religiøse grunde for religiøs adfærd og ikke reducere hvert motiv til en psykologisk funktion.
andre ser konversion som et individs personalitet, biografi og personlige problemer. men de er for ensidige og ser ikke på sociale faktorer.
"brainwashing"
bruges først om usa´s soldater i orienten der blev presset til at konvertere til til kommunismen.
konvertittens sind blev "renset" for tidligere tro, værdier og tilhørsforhold, og derefter fyldt med det nyt meningssystem.
ikke-troende kan ofte føle sig truet til at konvertere fra dem der er tæt på dem.
hjernevask bruges til at legitimere konvertittens "fangenskab" af fx forældre der mener, at han ikke kunne have de værdier "af sig selv".
konvertion er en process mere end en begivenhed.
posted by uni at 3:46 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home