Sociologi: Guneriussen (Om Durkheim)

Emile Durkheim
Af Willy Guneriussen
(Kompendium side 147-156)

- Durkheims sociologi var, som mange andre teoretikeres teorier, præget af en spænding mellem videnskab og moral, politik og ideologi.

- Den vigtigste forløber for Durkheim var Auguste Comte (1798-1857). Comte var grundlæggeren af den franske positivisme.

Sociologiens grundlag: Metodologi og social virkelighed:

- Comtes tanker om at sociologien studerede en særlig objektiv virkelighed inspirede Durkheim.

- Durkheim var specielt optaget af at bekæmpe alle slags individualistiske teorier.

- Han forsøgte igen og igen at påvise sociale mønstre og institutioner ikke alene kan forklares ud fra egenskaber ved og psykologiske tilstande i enkeltindivider.

- To eksempler på Durkheims holisme: 1) Der findes overindividuelle årsager eller kræfter som påvirker selvmordstilbøjeligheden i forskellige samfund. 2) Durkheim hævdede at kontrakter mellem individer hviler på givne sociale og kollektive forudsætninger = det ikke-kontraktlige grundlag for kontrakter.

Sociologiens metoderegler;

- Værket ’Regler’ udkom 1895.

- Durkheim hævdede har at sociologien kun børe studere kollektive og sociale fakta for at finde årsags og funktionssammenhænge.

- Han mener at samfundet skal studeres ’udefra’, dvs. som et objekt
VS
Hans studie af religion tager udgangspunkt ’indefra’ for derefter at bevæge sig til et overindividuelt og strukturelt niveau.

Sociale fakta:

- Berømt tese fra værket regler: Betragt sociale fakta som ting, der eksisterer uden for eller uafhængigt af individerne, og som udøver tvang over dem.
= en ontologisk antagelse af/ en antagelse om tilværelsens væsen.

- Strukturerne er det mest stabile eller krystalliserede, mens strømme af meninger og opfattelse er det mest flydende.

- Den sociale virkeligheds objektivitet eksister uden for eller uafhængigt af individerne. Det er noget mere end blot summen af enkeltindividernes egenskaber og forestillinger.

Social tvang:

- Den sociale overindividuelle orden er det primære, mens individernes handlinger og forestillinger er en afledning eller virkning af denne.

- Sociale fakta udøver tvang over individerne. Uden sådan en tvang ville samfundet blot være en kaotisk kamp mellem egoistiske individer.

- Hvor vi ikke føler nogen tvang og at vi handler frivilligt, er handlingerne dybest set følge af social tvang.

De forskellige betydninger af social tvang:

- Social tvang: Skyldes antallet af mennesker (volumen) og omfanget af kontakt mellem dem inden for et givent område (tæthed). Hvis antallet og hyppigheden af kontakt øges, skaber det et pres på hver enkelt.

- Strukturel tvang: Individet tvinges til at tage hensyn til ydre og givne sociale strukturer på tilsvarende måde som de må tage hensyn til de materielle betingelser.

Socialisering og tvang:

- Moralsk eller normativ tvang: Dette er det mest centrale i Durkheims sociologi. Denne opererer gennem aktørernes forståelse, følelser og motivation. Respektfølelsen og oplevelsen af forpligtelse er noget, der opstår i mennesker som en konsekvens af socialisering.
Omgivelsernes værdier og normer er blevet internaliseret i personligheden. Den (oprindelige) ydre tvang er blevet en indre tvang i form af subjektive behov og motiver.

- Hvor Marx lagde vægt på ydre materielle kræfter der tvinger individerne og betragtede moralsk motivation som et sekundært fænomen, er det materielle blot et (underordnet) aspekt hos Durkheim.

- Kulturel eller kognitiv tvang: Fx via et sprogfællesskab får man også kollektive måder at tænke på og kategorisere på. [kognitive skemaer].

Forklaringstyper:

- Forklare handlinger ud fra det bevidste formål som aktørerne selv søger at realisere.
VS
I bedste fald kan formålsforklaringer af og til bruges på individuelle enkelthandlinger.

- Durkheim mente at man f.eks. kunne finde en sammenhæng mellem religion og selvmordsmønsteret i forskellige samfund, og mellem udviklingen af arbejdsdeling og ændringer i lovene.


Funktionalisme:

- Hjertet har til funktion at pumpe blodet ud til cellerne, så de får energi. Hjertet har den virkning at det forklarer hjertets virksomhed/ virkningen forklarer årsagen.

- Som organismen som helhed fremstår som et selvregulerende system, på samme måde fungerer samfundet i virkeligheden. Samfundets institutioner fungerer på samme måde som organerne i en levende organisme.

- Religionens vigtigste funktion er ifølge Durkheim at bidrage til integration, og når religiøse skikke har en sådan gunstig samfundsmæssig virkning, vil de også vedligeholdes/opretholdes som et resultat af denne virkning.

- Samfundet har en form for bevidsthed eller sjæl, som normale biologiske organismer ikke har.

Solidaritet og social orden:

- Durkheims første hovedværk var fra 1893: Om arbejdsfordelingen i samfundet.

- Hans mål var at afdække det han opfattede som er særegen moderne form for integration og solidaritet.

- Primitive samfund består af klart afgrænsede fællesskaber og klaner præget af homogenitet og lighed mellem individerne.

Mekanisk solodaritet:

- Lighed mellem individer fungerer som lim. Menneskene tiltrækkes af hinanden når de ligner hinanden = mekanisk solidaritet.

- Jo mere primitivt samfund, des mere lighed.

- Den kollektive bevidsthed er grundlæggende religiøs i primitive samfund. Følelsesmæssige stærke forestillinger om rigtigt og forkert, hvad der er helligt, ritualer og ceremonier.

- Primitive samfund reagerer ofte meget stærkt på alle former for afvigelse. Afvigelser fremstår ofte som religiøse krænkelser.

Solidaritet i moderne samfund:

- Moderne samfund er ofte stærkt præget af specialiserede aktiviteter og man kan bevæge sig inden for forskellige sociale grupper.

- Durkheim mente at der ville opstå en særlig moderne form for solidaritet, nemlig organisk solidaritet.

- Med specialisering af arbejde følger en masse forskelle: i forbindelse med forskellene opstår en gensidig afhængighed mellem aktiviteter og individer.

- Disse forskelligheder vil komplementere hinanden og indgår i den differentieret og sammenhængende helhed, på samme måde som de specialiserede organer fungerer i en levende organisme, derfor organisk solodaritet.
Det moderne samfund er derfor funktionelt integrerende.

Individualisme:

- Øgende ulighed kan medføre individualisme. For at hindre omfattende skader må individualismen modvirkes gennem udvikling af nyr institutionelle bånd mellem menneskene.

- Dette førte til forslag af en række forholdregler, bl.a:
1. Oprette korporationer inden for den økonomiske sektor => solidaritetsfølelse mellem aktørerne og modvirker konkurrence og individualisme.
2. Nyt lærestof og nye former for samarbejde o skolen.
3. Retten til skilsmisse skulle begrænses.

Ændringer i Durkheims tænkning:

- Med tiden kom Durkheím frem til individualisme ikke var ensbetydende med egoisme og radikal opløsning af sociale bånd. = moralsk individualisme.

Selvmord og samfund:

- Tredje hovedværk fra 1897: Selvmordet

- Værket arbejdede hovedsageligt med krisetendenserne i det moderne samfund. Den optimistiske tro (jf. Comte) overskygges nu af bekymring for samfundsudviklingen.

- Selvmord synes at være den mest ekstreme form for individualistisk adfærd da det bryder fuldstændig med alle bånd.

- Det er ifølge Durkheim tydeligt at der findes et stabilt mønster i selvmordsraten i alle samfund. Dette skyldes ifølge Durkheim sociale betingelser og kræfter.

Altruistisk og egoistisk selvmord:

- Durkheim skelner mellem tre hovedtyper af selvmord:
1. Det altruistiske
2. Det egoistiske
3. Det anomiske


- Det altruistiske selvmord: Typisk hos før-moderne samfund som er præget af kollektivisme. Durkheims generelle påstand er, at en stor del af disse selvmord er udtryk for, at den sociale integration er for stærk. Individet har for lidt selvstændighed i forhold til gruppen.

- Det egoistiske selvmord: Typisk for oderne samfund. Båndene mellem mennesker bliver så svage at mange ikke får tilfredsstillet helt grundlæggende sociale behov for samhørighed og fællesskab.

Anomisk selvmord:

- Ifølge Durkheim må der eksistere sociale standarder og regler, som angiver det rigtige niveau for tilfredsstillelse af behov som penge, indflydelse, status, magt, luksus, etc.

- Durkheim bruger betegnelsen anomisk selvmord til at beskrive den type selvmord som skyldes frustrationer der skabes af manglende eller uklare normer.

- Generelt vil stærke sociale ændringer, omstillinger og mobilitet altid præges af anomi. Dette begreb er blevet et af samfundsvidenskabernes nøglebegreber.

Religion og social integration:

- I sit sidste store hovedværk om religion undersøger han religiøse skikke og myter hos den australske urbefolkning, baseret på andre forskeres feltstudier.

- Et universelt træk ved religion er dens præg af at være et organiseret fællesskab, en kirke som Durkheim kalder det. For det andet består religion af en fælles virkelighedsopfattelse eller tro.

- Respekt for det hellige er den mest typiske religiøse følelse.

- Symboler og ritualer: Der udvikles et system af ritualer og ceremonier som er knyttet tol dyrkelsen af det hellige. Ritualer har til formål at minde om højtidelige begivenheder, har til funktion at styrke og markerer ændringer af social status. Hertil kommer et system af fælles symboler, fx korset i kristendommen.

- Religionens mere almene funktion ligger i dens bidrag til social integration.

Det hellige og det sociale:

- Durkheim hævdede at når de troende dyrkede deres guder og helligdomme gennem ritualer og symboler så var det i virkeligheden samfundet der var objekt for dyrkelsen.

- Samfundet er en moralsk kraft, som fremtvinger respektfølelse og ideer om det hellige hos individerne.

- De rituelle praktikker, symbolbrugen og hele de organiserede fællesskabelige religiøse dyrkelse kalder Durkheim for religionens praktiske dimension.

- Samfundet fungerer altid som en moralsk kraft over for individerne.

- Eks: Den franske revolution 1789: Menneskene samlede sig til festligheder, hvor de hyldede nationen, de nye institutioner, ideerne om individets frihed og de universelle menneskerettigheder. Durkheim mente at en sådan ’politisk kult’ kunne være levedygtig form for religiøsitet under moderne samfundsforhold.

- I andre sammenhænge mente han at arbejderbevægelsen kunne blive en drivkraft i udviklingen af en ny og moderne religiøsitet.

Durkheims betydning:

- Durkheim har specielt haf indflydelse på de funktionalistiske og strukturalistiske retninger inden for antropologi og sociologi.

- Inden for antropologi har fx Radcliffe-Brown og Lévi-Strauss bygget videre på arven fra Durkheim.

- Inden for sociologien har strukturfunktionalisten Talcott Parsons videreført mange af Durkheims ideer.