Sociologi: Kap 2
Kap.2: Religion som fænomen – definitioner og dimensioner:
2.1: At definere religion – ikke bare et akademisk spørgsmål:
- Hvordan bør fænomenet religion afgrænses?
- Man kan tænke på religion som noget der gentages i form af riter eller noget som binder guder og mennesker sammen.
- For organisationer og bevægelser kan det have betydning for deres retstilling i samfundet om de bliver defineret som religiøse eller ikke religiøse. (Fx scientology)
- Er det godt eller skidt at blive defineret som religiøs? Fordele kan eksempelvis være: lovbeskyttelse, religionsfrihed, skattefordele, etc. ulemper kan være praktiske konsekvenser,- hvis ens egen religion bliver defineret som den normale form for religiøsitet kan andre religioner fremstå som fremmede og afvigende.
- Definitionsdrøftninger: konstruktive forslag, ideer om perspektiver, svagheder og fortrin.
- Substantielle definitionerlægger vægt på centrale kendetegn ved religionens indhold (substans) med udgangspunkt i menneskets tro på fænomer ud over det verdslige og som kan sanses eller begribes med vores forstand. Fortæller hvad religion er.
- Funktionelle definitioner peger på hvilken nytte religionen har for mennesket og/eller samfundet. Forsøg på at skabe mening. Fortæller hvad religion gør.
2.2: Substantielle definitioner: Forsøg på at beskrive religionernes fælles indhold:
- Antropologen Edward Tylor udformede en tidlig substantiel definition af religion som ’tro på åndelige væsner’.
- Tylor havde en ambition om at finde en fællesnævner for al religiøsitet. Samtidig skelnede han mellem primitiv og moderne religiøsitet.
- Emile Durkheim pegede på den svaghed ved Tylors definition af religion som tro på åndelige væsner.
- Durkheim pegede på skellet mellem det naturlige og det overnaturlige hvilket forudsætter rationel tænkning.
- Roland Robertson har defineretb religion substantielt vha. begrebetb overempirisk.
- Durkheims klassiske religionsdefinition er bygget op af både substantielle og funktionelle elementer: definitionen nederst på side 30.
- Man kan også hævde at hvis begrebet gøres så vidt og inkluderende at alle former for livssyn eller stærkt menneskeligt engagement kaldes religiøst, så bliver begrebet mindre brugbart og tilslørende.
- Malinowski laver et skel mellem religion og magi: magi praktiseres for at opnå noget specielt, hvor religion praktiseres som et mål i sig selv.
2.3: Funktionelle definitioner: Hvad religion gør med folk og/eller samfundet:
- Thomas Luckmann definerer religion som ’den menneskelige organismes overskridelse af sin biologiske natur’.
- Mange definitioner peger mod at religion er menneskets forsøg på at skabe mening og identitet i tilværelsen.
- Berger går i substantiel retning ved at omtale religion som en dannelse af et helligt kosmos.
- I mange funktionelle definitioner betones også religionens integrerende funktion.
- Det har også været hævdet at funktionelle definitioner er reduktionistiske. Dvs de reducerer religionen til noget andet end religion.
2.4: Vide eller snævre religionsdefinitioner?:
- Brede definitioner virker tilslørende
- En vid substantiel definition kan være at definere religion som alle former for livssyn eller livstolkninger og al praksis knyttes til sådanne livssyn.
- Et eksempel på en snæver funktionalistisk definition kan være at se religion som alle former for livstolkninger som bidrager til samfundets integration.
2.5: Behøver vi religionsdefinitioner?
- Religionsfænomenologien r nok den forskningsdisciplin som er gået længst med at systematisere religionerne efter fællestræk og er derfor blevet kritiseret.
- Hvordan kan man f.eks. hævde at bøn i hhv. islam og kristendom er det samme?
2.6: Religionens dimensioner:
- Forskere skelner mellem forskellige dimensioner af det religiøse liv.
- F.eks. taler religionshistorikeren Ninian Smart om 6 dimensioner:de første tre kalder han parahistoriske (noget der overskrider historiens grænser): Den dogmatiske, den mytologiske og den etiske dimension. Hertil kommer tre historiske dimensioner som har at gøre med historiske fænomener: Den rituelle, erfaringsdimensionen og den sociale dimension.
- Andre forskere med forskellige dimensioner: Eric J. Sharpe, Stark og Clock, Clayton (side 38-39).
- Man kan ikke på baggrund af empiriske undersøgelser trække endegyldige konklusioner om at religion bør betragtes som et enheds-fænomen.
2.1: At definere religion – ikke bare et akademisk spørgsmål:
- Hvordan bør fænomenet religion afgrænses?
- Man kan tænke på religion som noget der gentages i form af riter eller noget som binder guder og mennesker sammen.
- For organisationer og bevægelser kan det have betydning for deres retstilling i samfundet om de bliver defineret som religiøse eller ikke religiøse. (Fx scientology)
- Er det godt eller skidt at blive defineret som religiøs? Fordele kan eksempelvis være: lovbeskyttelse, religionsfrihed, skattefordele, etc. ulemper kan være praktiske konsekvenser,- hvis ens egen religion bliver defineret som den normale form for religiøsitet kan andre religioner fremstå som fremmede og afvigende.
- Definitionsdrøftninger: konstruktive forslag, ideer om perspektiver, svagheder og fortrin.
- Substantielle definitionerlægger vægt på centrale kendetegn ved religionens indhold (substans) med udgangspunkt i menneskets tro på fænomer ud over det verdslige og som kan sanses eller begribes med vores forstand. Fortæller hvad religion er.
- Funktionelle definitioner peger på hvilken nytte religionen har for mennesket og/eller samfundet. Forsøg på at skabe mening. Fortæller hvad religion gør.
2.2: Substantielle definitioner: Forsøg på at beskrive religionernes fælles indhold:
- Antropologen Edward Tylor udformede en tidlig substantiel definition af religion som ’tro på åndelige væsner’.
- Tylor havde en ambition om at finde en fællesnævner for al religiøsitet. Samtidig skelnede han mellem primitiv og moderne religiøsitet.
- Emile Durkheim pegede på den svaghed ved Tylors definition af religion som tro på åndelige væsner.
- Durkheim pegede på skellet mellem det naturlige og det overnaturlige hvilket forudsætter rationel tænkning.
- Roland Robertson har defineretb religion substantielt vha. begrebetb overempirisk.
- Durkheims klassiske religionsdefinition er bygget op af både substantielle og funktionelle elementer: definitionen nederst på side 30.
- Man kan også hævde at hvis begrebet gøres så vidt og inkluderende at alle former for livssyn eller stærkt menneskeligt engagement kaldes religiøst, så bliver begrebet mindre brugbart og tilslørende.
- Malinowski laver et skel mellem religion og magi: magi praktiseres for at opnå noget specielt, hvor religion praktiseres som et mål i sig selv.
2.3: Funktionelle definitioner: Hvad religion gør med folk og/eller samfundet:
- Thomas Luckmann definerer religion som ’den menneskelige organismes overskridelse af sin biologiske natur’.
- Mange definitioner peger mod at religion er menneskets forsøg på at skabe mening og identitet i tilværelsen.
- Berger går i substantiel retning ved at omtale religion som en dannelse af et helligt kosmos.
- I mange funktionelle definitioner betones også religionens integrerende funktion.
- Det har også været hævdet at funktionelle definitioner er reduktionistiske. Dvs de reducerer religionen til noget andet end religion.
2.4: Vide eller snævre religionsdefinitioner?:
- Brede definitioner virker tilslørende
- En vid substantiel definition kan være at definere religion som alle former for livssyn eller livstolkninger og al praksis knyttes til sådanne livssyn.
- Et eksempel på en snæver funktionalistisk definition kan være at se religion som alle former for livstolkninger som bidrager til samfundets integration.
2.5: Behøver vi religionsdefinitioner?
- Religionsfænomenologien r nok den forskningsdisciplin som er gået længst med at systematisere religionerne efter fællestræk og er derfor blevet kritiseret.
- Hvordan kan man f.eks. hævde at bøn i hhv. islam og kristendom er det samme?
2.6: Religionens dimensioner:
- Forskere skelner mellem forskellige dimensioner af det religiøse liv.
- F.eks. taler religionshistorikeren Ninian Smart om 6 dimensioner:de første tre kalder han parahistoriske (noget der overskrider historiens grænser): Den dogmatiske, den mytologiske og den etiske dimension. Hertil kommer tre historiske dimensioner som har at gøre med historiske fænomener: Den rituelle, erfaringsdimensionen og den sociale dimension.
- Andre forskere med forskellige dimensioner: Eric J. Sharpe, Stark og Clock, Clayton (side 38-39).
- Man kan ikke på baggrund af empiriske undersøgelser trække endegyldige konklusioner om at religion bør betragtes som et enheds-fænomen.
posted by uni at 5:55 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home