Sociologi: Roy Wallis
Til d.27/09-06
Roy Wallis
The Elementary Forms of the New Religious Life
(Kompendie s.361-370)
Summary:
- Der er foretaget en analyse af de nye religioner i vesten. Analysen beskæftiger sig med tre typer forestillinger fra de mest fremtrædende religioner. Disse tre typer er baseret på tre måder at tilpasse sig verden på:
1. World-rejecting movements (verdensafvisende)
2. World-affirming movements (verdensomfavnende)
3. Accomodation (verdenstilpassende)
- Typen af tilhængere i bevægelserne er tilsyneladende adskildt: ’World-affirming’ bevægelser henter deres støtte fra middelklassen, hvor ’world-rejecting’ bevægelserne henter deres støtte fra underklassen.
- Den integrerende hypotese som er, idéen om at nye religiøse bevægelser fungerer som overgangsfase mellem modkultur og tilbagevenden til traditionel samfund for de fremmedgjorte unge fra 1960’erne, er udforsket.
Introduction:
- Durkheim forsøgte at påvise religions opståen vha. et funktionalistisk koncept.
- Wallis søger en teoretisk struktur for forståelsen af nye religiøse bevægelser i vesten siden anden verdenskrig ved at lokalisere deres kilder og relatere til deres morfologi, tro og udvikling.
The New Religions:
- Wallis tror på at der kan gøres rede for de ny religiøse bevægelsers tilsyneladende målretethed, stil og organisation, etc. ved at konstruere hvert empirisk tilfælde som besidder et kognitivt ’rum’ bundet af tre analytiske typer. Disse typer er defineret i termer hvorpå nye religiøse bevægelser tilpasser sig til den sociale verden den nu dukker op i. Den må omfavne verden, afvise verden eller være ligeglad med verden og forholde sig neutralt til den). De nye bevægelser må afvise, omfavne eller tilpasse sig verden.
- På side 362 er en figur som repræsenterer placeringerne af de religiøse bevægelser. Opdelingen er dog grov og set i det store hele.
The World-Accommodating new Religion:
- De tilpassende bevægelser drager en forskel mellem det spirituelle og det verdslige/profane.
- Selv om religionen afkræfter individet er der relativt få indblandinger i hvordan livet bør leves.
- Selv om religion er et socialt foretagende, giver trøst og styrke til at leve i den profane verden er dette ikke motiveringen for praksissen.
- Målet for den nye bevægelse er en personlig spirituel reform, ikke organiseret social reform. Et bedre samfund kan kun komme når menneskene er blevet bedre (må ikke tolkes som individuel eller selvcentreret attitude).
- Tro og gavn af praksissen er personlig, hvor formen af gudsdyrkelse og ritualer er kollektive.
- De nye bevægelser skal ses som en protest imod de fremherskende/almindelige religioner.
- De nye bevægelser genopretter et eksperimentelt element til det spirituelle liv. På denne måde erstatter den tabt sikkerhed i en verden hvor religiøse institutioner er blevet betydeligt relativeret.
- De nye tilhængere hentes fra middelklassen og den respektable arbejderklasse. Disse har ikke nødvendigvis dårligt men søger deres spirituelle værdier.
- Religiøse aktiviteter har tendens til at blive regelmæssige men ikke desto mindre fritids engagement.
- Nye religiøse bevægelser herunder er: Katolikker og nye-pinsebevægelser.
The World-Rejecting New religion:
- Disse afvisende bevægelser fordømmer samfundet og dets værdier.
- Især individuel succes og den industrialiserede verdens materialisme.
- De mener at den industrialiserede verden kalder på en genkomst til spirituelle værdier med guidende principper og med en mere landlig levevis.
- Disse bevægelser dedikerer livet til at servicere guruen, profeten og andre som følger ham.
- De mener at når deres religion vinder ind vil verden blive mere simpel, mere elskende, mere human og af mere spirituel orden hvilket vil udrydde det onde i verden. Utopia vil begynde.
- De involveredes medlemskab er en fuldtidsaktivitet. Medlemmerne må bryde fuldstændig med det verdslige liv. = det er en total institution.
- Bevægelserne behandler deres leder som en messias, profet eller guru som er højst autoritær.
- Udenforstående syndes at medlemmerne har mistet deres identitet og personlighed og deres frie vilje.
- Nye religiøse bevægelser herunder er: Manson family, children of god, peoples temple, krishna-consciousness.
The World-Affirming New Religion:
- Disse bekræftene/omfavnende religiøse bevægelser mener at menneskeheden i sig selv har et enormt potentiale.
- Her findes ingen længerevarende vanskelige forberedelser eller forbud. Max en lille periode fra alkohol og stoffer er anmodet.
- Værdierne og målene for denne bevægelse er normalt accepterede. Man forsøger ikke at flygte fra den verden vi lever i men at blive bedre til at opleve den så vi kan nyde den fuldt ud.
- Troen i disse bevægelser er individualistisk. Kilden til alt ligger i en selv og ikke i den sociale struktur.
- Den spirituelle dimension handler om individuelle oplevelser og subjektiv realitet.
- Gud opfattes ikke som en personlig guddom som har et sæt af etiske principper. Hvis der bliver henvist til gud beskrives det som en iboende kraft i universet, men er for det meste til stede i mennesket selv. For mange af de religiøse grupper er selvet den eneste gud der findes.
- Kollektive aktiviteter har ikke nogen betydning med mindre de er målrettet mod selv-frigørelse.
- Det er tydeligt at i sammenhængen med kristen kultur virker de afvisende bevægelser mere traditionelle end de omfavnende bevægelser.
- De omfavnende bevægelser kan måske kaldes kvasi(tilsyneladende)- religiøse; selv om de har transcendente mål via store metafysiske midler så tillægger de gud en meget lille rolle. Derfor ligger de mellem de religiøse og det psykologiske.’
Social Change and the New religions:
- Den trend der ligger til grund for alle de ny-opdukkede religioner er den industrialiserede verden og rationalisering.
- Industrialisering har en tildens til at medføre sekularisering da transcendente værdier har svært ved at overleve i en utilitaristisk/nyttemoralsk verden.
- Rationaliseringen har også tildens til, som Max Weber sagde, at affortrylle verden.
- Industrialiseringen medførte et split mellem familie og arbejde. Størstedelen af de de-institutionaliserede begyndte som Peter Berger sagde det at finde sin identitet i den private sfære.
- Der skete et yderligere skift fra tillæggelsen af identiteten til præstation hvilket førte til status etc. dette medførte sammenligning med andre og dermed efterlades individet som fiasko.
- En anden konsekvens af industrialiseringen og rationaliseringen er svækkelsen af samfundet. Destruktion af det traditionelle samfund hvor individet søger væk fra familien. Individet finder steder det kan være dets virkelige jeg og blive bekræftet i hvem man er.
- De nye religiøse bevægelser er derfor kommet i et forsøg på at bekæmpe de konskvenser sekulariseringen har medført.
The suorces of support for the world-rejecting new religions:
- De verdensafvisende bevægelser blomstrede i 1960’erne.
- Medlemmerne var tidligere hippier, surfere, misbrugere, etc.
- Det der ”lokkede” dem var den varme og kærlighed de blev mødt af.
- Frelsen for disse bevægelser var principielt frelse fra ensomhed. Frelsen var sammenhold i bevægelsen.
- 1960’erne repræsenterede ungdommens historie. Velstand medførte idealisme hvilket medførte en form for tryghed. Dette gjorde at arbejde kunne vente og at det hele nok skulle gå. Flere politiske og sociale begivenheder var med til at give en identitet. ’The civil Rights Campaign’i Amerika , ’Campaign for Nuclear Disarmament i England og ’Vietnamkrigen’ førte til fremmedgørelsen af de unge. Afpersonaliseringen, bureaukratiet og dehumaniseringen førte til et større behov for varmen og intimiteten fra barndommen.
- Afvisningen af dehumaniseringen viste sig i form af hippiekulturen
- De unges politiske aktivisme resulterede i blodige konfrontationer på universiteterne rundt i verden. Den utopiske idé var blevet til en frastødende virkelighed.
- Det var i denne forbindelse flere af de verdensafvisende bevægelser fik medlemmer.
- Selvfølgelig kom ikke alle de nye medlemmer fra hippiekulturen.
The Sources of Support for the New World-affirming Religions:
- De verdensomfangende bevægelser fik også nogle af deres medlemmer fra de unge som havde opgivet troen på at ændre verden.
- Mest havde de deres oprindelse i kendetegn hos de kapitalistiske samfund.
- Deres hovedattraktion var deres personlighedsdyrkelse. Bevægelserne inkluderer en lang række af terapeutiske kulter og selv-udforskende/forbedrende systemer.
- I bevægelserne tilbydes der diverse kurser til at finde ens virkelig selv så man kan opnå mest muligt i denne verden.
- Afvisende bevægelser: Anonymitet VS Omfavnende bevægelser: Dyrker selvet
The Middle Ground and the ”integrative Hypothesis”:
- Alle religiøse bevægelser kombinerer elementer af hver type.
- Robbins, Anthony og Curtis: ”den nye ungdomskulturs religiøse bevægelser har de konsekvenser at genforsone og tilpasse fremmedgjorte unge mennesker til dominerende sociale institutioner og ved at gøre det udfører de bundne/skjulte mønstret vedligeholdelse for det sociale system.”
- Der er i dette afsnit flere eksempler .
CONCLUSION:
- Wallis har forsøgt at vise tre nye typer af religiøse bevægelser kan identificeres af nyligt forskellighed.
- Hver type har karakteristiske træk som er attraktive for en speciel type kunder med påhæng.
- Han har endvidere påvist en forståelse af de implikationer fra disse tre typer sætter os i stand til at fortolke spændingens opståen og forandringerne som er opstået til et stort udvalg af empiriske tilfælde.
Roy Wallis
The Elementary Forms of the New Religious Life
(Kompendie s.361-370)
Summary:
- Der er foretaget en analyse af de nye religioner i vesten. Analysen beskæftiger sig med tre typer forestillinger fra de mest fremtrædende religioner. Disse tre typer er baseret på tre måder at tilpasse sig verden på:
1. World-rejecting movements (verdensafvisende)
2. World-affirming movements (verdensomfavnende)
3. Accomodation (verdenstilpassende)
- Typen af tilhængere i bevægelserne er tilsyneladende adskildt: ’World-affirming’ bevægelser henter deres støtte fra middelklassen, hvor ’world-rejecting’ bevægelserne henter deres støtte fra underklassen.
- Den integrerende hypotese som er, idéen om at nye religiøse bevægelser fungerer som overgangsfase mellem modkultur og tilbagevenden til traditionel samfund for de fremmedgjorte unge fra 1960’erne, er udforsket.
Introduction:
- Durkheim forsøgte at påvise religions opståen vha. et funktionalistisk koncept.
- Wallis søger en teoretisk struktur for forståelsen af nye religiøse bevægelser i vesten siden anden verdenskrig ved at lokalisere deres kilder og relatere til deres morfologi, tro og udvikling.
The New Religions:
- Wallis tror på at der kan gøres rede for de ny religiøse bevægelsers tilsyneladende målretethed, stil og organisation, etc. ved at konstruere hvert empirisk tilfælde som besidder et kognitivt ’rum’ bundet af tre analytiske typer. Disse typer er defineret i termer hvorpå nye religiøse bevægelser tilpasser sig til den sociale verden den nu dukker op i. Den må omfavne verden, afvise verden eller være ligeglad med verden og forholde sig neutralt til den). De nye bevægelser må afvise, omfavne eller tilpasse sig verden.
- På side 362 er en figur som repræsenterer placeringerne af de religiøse bevægelser. Opdelingen er dog grov og set i det store hele.
The World-Accommodating new Religion:
- De tilpassende bevægelser drager en forskel mellem det spirituelle og det verdslige/profane.
- Selv om religionen afkræfter individet er der relativt få indblandinger i hvordan livet bør leves.
- Selv om religion er et socialt foretagende, giver trøst og styrke til at leve i den profane verden er dette ikke motiveringen for praksissen.
- Målet for den nye bevægelse er en personlig spirituel reform, ikke organiseret social reform. Et bedre samfund kan kun komme når menneskene er blevet bedre (må ikke tolkes som individuel eller selvcentreret attitude).
- Tro og gavn af praksissen er personlig, hvor formen af gudsdyrkelse og ritualer er kollektive.
- De nye bevægelser skal ses som en protest imod de fremherskende/almindelige religioner.
- De nye bevægelser genopretter et eksperimentelt element til det spirituelle liv. På denne måde erstatter den tabt sikkerhed i en verden hvor religiøse institutioner er blevet betydeligt relativeret.
- De nye tilhængere hentes fra middelklassen og den respektable arbejderklasse. Disse har ikke nødvendigvis dårligt men søger deres spirituelle værdier.
- Religiøse aktiviteter har tendens til at blive regelmæssige men ikke desto mindre fritids engagement.
- Nye religiøse bevægelser herunder er: Katolikker og nye-pinsebevægelser.
The World-Rejecting New religion:
- Disse afvisende bevægelser fordømmer samfundet og dets værdier.
- Især individuel succes og den industrialiserede verdens materialisme.
- De mener at den industrialiserede verden kalder på en genkomst til spirituelle værdier med guidende principper og med en mere landlig levevis.
- Disse bevægelser dedikerer livet til at servicere guruen, profeten og andre som følger ham.
- De mener at når deres religion vinder ind vil verden blive mere simpel, mere elskende, mere human og af mere spirituel orden hvilket vil udrydde det onde i verden. Utopia vil begynde.
- De involveredes medlemskab er en fuldtidsaktivitet. Medlemmerne må bryde fuldstændig med det verdslige liv. = det er en total institution.
- Bevægelserne behandler deres leder som en messias, profet eller guru som er højst autoritær.
- Udenforstående syndes at medlemmerne har mistet deres identitet og personlighed og deres frie vilje.
- Nye religiøse bevægelser herunder er: Manson family, children of god, peoples temple, krishna-consciousness.
The World-Affirming New Religion:
- Disse bekræftene/omfavnende religiøse bevægelser mener at menneskeheden i sig selv har et enormt potentiale.
- Her findes ingen længerevarende vanskelige forberedelser eller forbud. Max en lille periode fra alkohol og stoffer er anmodet.
- Værdierne og målene for denne bevægelse er normalt accepterede. Man forsøger ikke at flygte fra den verden vi lever i men at blive bedre til at opleve den så vi kan nyde den fuldt ud.
- Troen i disse bevægelser er individualistisk. Kilden til alt ligger i en selv og ikke i den sociale struktur.
- Den spirituelle dimension handler om individuelle oplevelser og subjektiv realitet.
- Gud opfattes ikke som en personlig guddom som har et sæt af etiske principper. Hvis der bliver henvist til gud beskrives det som en iboende kraft i universet, men er for det meste til stede i mennesket selv. For mange af de religiøse grupper er selvet den eneste gud der findes.
- Kollektive aktiviteter har ikke nogen betydning med mindre de er målrettet mod selv-frigørelse.
- Det er tydeligt at i sammenhængen med kristen kultur virker de afvisende bevægelser mere traditionelle end de omfavnende bevægelser.
- De omfavnende bevægelser kan måske kaldes kvasi(tilsyneladende)- religiøse; selv om de har transcendente mål via store metafysiske midler så tillægger de gud en meget lille rolle. Derfor ligger de mellem de religiøse og det psykologiske.’
Social Change and the New religions:
- Den trend der ligger til grund for alle de ny-opdukkede religioner er den industrialiserede verden og rationalisering.
- Industrialisering har en tildens til at medføre sekularisering da transcendente værdier har svært ved at overleve i en utilitaristisk/nyttemoralsk verden.
- Rationaliseringen har også tildens til, som Max Weber sagde, at affortrylle verden.
- Industrialiseringen medførte et split mellem familie og arbejde. Størstedelen af de de-institutionaliserede begyndte som Peter Berger sagde det at finde sin identitet i den private sfære.
- Der skete et yderligere skift fra tillæggelsen af identiteten til præstation hvilket førte til status etc. dette medførte sammenligning med andre og dermed efterlades individet som fiasko.
- En anden konsekvens af industrialiseringen og rationaliseringen er svækkelsen af samfundet. Destruktion af det traditionelle samfund hvor individet søger væk fra familien. Individet finder steder det kan være dets virkelige jeg og blive bekræftet i hvem man er.
- De nye religiøse bevægelser er derfor kommet i et forsøg på at bekæmpe de konskvenser sekulariseringen har medført.
The suorces of support for the world-rejecting new religions:
- De verdensafvisende bevægelser blomstrede i 1960’erne.
- Medlemmerne var tidligere hippier, surfere, misbrugere, etc.
- Det der ”lokkede” dem var den varme og kærlighed de blev mødt af.
- Frelsen for disse bevægelser var principielt frelse fra ensomhed. Frelsen var sammenhold i bevægelsen.
- 1960’erne repræsenterede ungdommens historie. Velstand medførte idealisme hvilket medførte en form for tryghed. Dette gjorde at arbejde kunne vente og at det hele nok skulle gå. Flere politiske og sociale begivenheder var med til at give en identitet. ’The civil Rights Campaign’i Amerika , ’Campaign for Nuclear Disarmament i England og ’Vietnamkrigen’ førte til fremmedgørelsen af de unge. Afpersonaliseringen, bureaukratiet og dehumaniseringen førte til et større behov for varmen og intimiteten fra barndommen.
- Afvisningen af dehumaniseringen viste sig i form af hippiekulturen
- De unges politiske aktivisme resulterede i blodige konfrontationer på universiteterne rundt i verden. Den utopiske idé var blevet til en frastødende virkelighed.
- Det var i denne forbindelse flere af de verdensafvisende bevægelser fik medlemmer.
- Selvfølgelig kom ikke alle de nye medlemmer fra hippiekulturen.
The Sources of Support for the New World-affirming Religions:
- De verdensomfangende bevægelser fik også nogle af deres medlemmer fra de unge som havde opgivet troen på at ændre verden.
- Mest havde de deres oprindelse i kendetegn hos de kapitalistiske samfund.
- Deres hovedattraktion var deres personlighedsdyrkelse. Bevægelserne inkluderer en lang række af terapeutiske kulter og selv-udforskende/forbedrende systemer.
- I bevægelserne tilbydes der diverse kurser til at finde ens virkelig selv så man kan opnå mest muligt i denne verden.
- Afvisende bevægelser: Anonymitet VS Omfavnende bevægelser: Dyrker selvet
The Middle Ground and the ”integrative Hypothesis”:
- Alle religiøse bevægelser kombinerer elementer af hver type.
- Robbins, Anthony og Curtis: ”den nye ungdomskulturs religiøse bevægelser har de konsekvenser at genforsone og tilpasse fremmedgjorte unge mennesker til dominerende sociale institutioner og ved at gøre det udfører de bundne/skjulte mønstret vedligeholdelse for det sociale system.”
- Der er i dette afsnit flere eksempler .
CONCLUSION:
- Wallis har forsøgt at vise tre nye typer af religiøse bevægelser kan identificeres af nyligt forskellighed.
- Hver type har karakteristiske træk som er attraktive for en speciel type kunder med påhæng.
- Han har endvidere påvist en forståelse af de implikationer fra disse tre typer sætter os i stand til at fortolke spændingens opståen og forandringerne som er opstået til et stort udvalg af empiriske tilfælde.
posted by uni at 5:14 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home