Sociologi: Kap. 8

Kapitel 8: Religiøse organisationer og bevægelser:

8.1 En interesse for at typologisere:

- En organisation defineres ofte i sociologien som et fællesskab med en eller flere målsætninger og et vist mindstemål af formel struktur.

- Et centralt tema gennem religionssociologiens historie har været at skelne mellem forskellige typer af religiøse organisationer.

- Klassisk typologi, af Max Weber og Ernst Troeltsch.

- Magt og autoritets udøvelse i religiøse organisationer med udgangspunkt i en kendt typologi fra Max Weber.

8.2 Kirke, sekt og mystik:

- Troeltsch udvikler sin forståelse af kirkens forhold til samfundet i samarbejde med Max Weber.

- Weber fokuserer på tilsluttelse af kirke eller sekt gennem fødsel eller individuel beslutning.

- Troeltsch tre hovedtyper af den kristne tanke: kirke, sekt og mystik.

- Troeltsch beskriver kirken som en institution med midler til frelse og som en institution der tilpasser sig samfundet. Paradox: kirken vil beherske verden og bliver derfor behersket af verden.

- Troeltsch beskriver sekten som har en eksklusiv selvforståelse til forskel fra kirkens indkluderende ambition. Sandheden kan kun få mennesker få indblik i.

- Den amerikanske teolog H. Richard Nieburh indførte en tredje kategori: denominationen.

- Denominationen er en mellemting mellem sekt og kirke som er mere ekumenisk end både kirken og sekten, på den måde kan man acceptere at andre trossamfund også har vigtige elementer af sandhed i sig.

- Denominationen er mindre sakramentbaseret end kirken og mere forkuseret på at medlemmerne bør være aktive, for eksempel når det gælder deltagelse til religiøse arrangementer. Men dog samtidig mere moderat i sine krav til praktisk og trosmæssig opslutning end sekten. Tendens til at følge socio-økonomiske grænser og blive til gennem en social dynamik.

- Senere blev en ny type religiøs organisation introduceret af sociologen Howard Becker i 1932, nemlig kulten.

- Kulten er ifølge Becker en løs sammenslutning af mennesker med en privat og eklektisk religiøsitet. Dette passer godt på nyere uformel og alternativ religiøsitet.

- Fælles for de forskellige varianter er et forsøg på at koncentrere sig om dimensioner som er samfundsmæssigt vigtige.

- Den britisk-amerikanske sociolog Roland Robertson taler om to dimensioner. Den ene dimension har enten unik eller pluralistisk legitimitet, hvor den anden skelner mellem enten inklusivt eller eksklusivt medlemskabsprincip.

- Robertson indfører en ny type som er den institutionaliserede sekt. Denne er en organisation som har en mere åben og samarbejdsorienteret indstilling end sekten i andre religiøse organisationer. Den institutionalisrede sekt har samtidig en høj og krævende forventning om at medlemmerne skal slutte aktivt og hengivent op om organisationens virksomhed.

- Den britiske sociolog Roy Wallis fører kulten ind i skemaet. Denne betragtes som en bevægelse som er åben for forskellige livstolkninger. Samtidig er den afvigende i forhold til herskende normer i samfundet.

- Helse og velvære vil ofte være vigtige livsmål for kultene og søger nye midler som healing, alternativ medicin, meditation, astrologi og selvudvikling.

- Kirken er gør, i sociologisk forstand, krav på at repræsentere sandheden eksklusivt. Dvs. udenfor kirken er der ingen frelse.

- Kirken tilpasser sig både politisk og i forhold til folkelige strømninger

- Mht. sekten forholder det sig sådan at når man først er kommet indenfor, kræver den meget af sine medlemmer. Sektens lære og livsstil kan være ganske streng og asketisk.

- Ved at vægtlægge kultenes løse og individualistiske præg nærmes den tredje religiøsitetsform hos Troeltsch som han kalder mystik. Han påpeger at mystikken let udvikler sig videre til en ren religiøs individualisme som kan ende i recination.


8.3 Nogle præciseringer og kritiske merknader:

- Kirke-sekt-typologien kan fagligt set kritiseres for at være rent beskrivende og ikke have nogen forklaringskraft i sig selv.

- Typologiskemaer kan på den anden side set være med til at udvikle interessante hypoteser i forlængelse af typerne, f.eks. om hvad slags magt- og socialiseringsformer som dominerer indenfor de forskellige typer, eller hvilke overlevelsesmuligheder forskellige typer religiøse organisationer kan tænkes at have under forskellige samfundsvilkår.

- Den tætteste forbindelse mellem kirke og nation i dagens Europa finder man i Hellas. Der har den græsk-ortodokse kirke næsten alle grækere som medlemmer og stærk indflydelse i mange samfundsinstitutioner bl.a. i skolen.

- Man kan hævde at typologien lægger for stor vægt på religiøse organisationer. Dette kan være baggrunden for at religionsforskere kritiseret at generel sociologi er for lidt interesseret i religion.

8.4 Dynamikken i religiøs organisation:

- Max Weber var optaget af hvordan bevægelser kunne overleve. Hans svar på dette var at bevægelser måtte institutionaliseres, altså bringes i faste former.

- Nieburh videreudviklede flere synspunkter af hvordan sekter ville udvikle sig over tid. Han mente at sekter efterhånden ville nærme sig kirketypen og blive en denomination.

- Nieburh trak også Webers teori om hvordan asketisk kristendom i længden ville føre til økonomisk velstand og mente at en stigende social mobilitet ville føre til at sektmedlemmerne ville lægge større vægt på velstand og storsamfundets respektabilitet. Konflikter med omverdenen ville blive dæmpet og tilpasningsviljen øget.

- Den britiske sociolog Alan Aldrige kritiserer Nieburh for at beskrive vejen fra sekt til denomination for mekanisk og deterministisk. Aldrige peger på at en stærk socialisering i en sekt kan vedligeholde gløden gennem mange generationer, og nævner Jehovas vidner som eksempel på dette.


8.5 Religiøse organisationer som aktive størrelser: Ressourcemobiliseringsteori:

- Meget af den traditionelle forskning om religiøse sekter har taget udgangspunkt i at nye medlemmer enten har haft problemer eller afveget fra samfundet, eller er blevet manipuleret ind i sekten. [jf. deprivationsteorien]

- De nye bevægelser som blomstrede op i 1960’erne og 1070’erne handler ikke kun om religiøse bevægelser men generelt om sociale bevægelser.

- Fokus flyttes fra den enkeltes motivation til strategier for at ’vinde’ medlemmer og holde på dem.


8.6 Organisationer præget af tvang, utilitarisme og normativt engagement:

- Den amerikanske sociolog Amitai Etzioni har udformet en tre-delt typologi hvor han skelner mellem tvangsorganisationer, utilitaristiske organisationer og normative organisationer.

- Tvangsorganisationer: her har ledelsen legitim tvangsmagt. Et godt eksempel på dette kan være fængslet eller militæret.

- Utilitaristiske organisationer: Disse lægger vægt på nyttetænkning, økonomisk egeninteresse med økonomiske og materielle belønninger.

- Normative organisationer: Her deltager medlemmerne fordi de er normativt engagerede og her lægges vægt på at vedligeholde interessen.

- Ifølge Etzioni er de fleste organisationer i virkeligheden blandingsformer, derfor skal kirke-sekt-typologien ses som idealtypisk.

- Specielt i moderne, pluralistiske og liberale samfund er religiøse organisationer først og fremmest normative organisationer. Medlemmerne kan sjældent tvinges ind i organisationen, dette giver problemer for ledelsens magt da normative styringsmidler er relativt svage i et liberalt og pluralistisk samfund.

8.7 Autoritetstyper i religiøse organisationer:

- Traditionel autoritet: Magten går i arv fra far til søn. Her er præsten et godt eksempel.

- Karismatisk autoritet: Denne autoritet tillægges personer med guddommeligt kald. I situationer hvor der er et behov for en stærk leder. I sådanne situationer kan det ske at mytedannelser og idealisering ophøjer almindelige personer til karismatiske ledere.

- Weber knytter fremvæksten af det moderne samfund til rationel-legal autoritet. Det rationelle henviser til kundskab, hvor det legale henviser til lovgrundlag. Her findes der tre kategorier af autoritet:
1. Bureaukratisk autoritet
2. Professionel autoritet
3. Demokratisk autoritet

- Webers interesse for bevægelsers overlevelse førte ham til begrebet rutinisering af karismatisk autoritet eller institutionalisering af karismatisk autoritet.

8.8 Sociologiske studier af religiøse bevægelser og minoriteter:

- Charles Glock er en af de største tilhængere af deprivationsteorien i religionssociologien generelt og han mener at følelsen af at mangle noget i livet er en vigtig drivkraft ind i sekteriske bevægelser.

- Sekter som er rettet ind mod ændringer i enkeltindividets liv, forudsætter for eksempel et moderne, individualistisk og delvis sekulariseret samfund.

- Wilson advarer mod at der findes enkle forklaringer på tilslutningen til sekter.

- James Beckford har foretaget en omfattende empirisk undersøgelse af hvem som bliver Jehovas vidner i Storbritannien.

- Nogle af Beckfords fund giver en vis støtte til deprivationsteorien.

- Nyere undersøgelser af alternative religiøse bevægelser, særlig i USA, betoner som nævnt at de i stor grad får medlemmer blandt unge mennesker med middelklassebaggrund.

- Nyreligiøse bevægelser er blevet hyldet nærmest som definitivt bevis for at sekulariseringsteorien er fejlet, men de er også blevet tolket som tegn på sekularisering.

- Sociologer og socialantropologer begår ofte den fejl at de kommer i nær kontakt med aktørerne. At møde folk i deres eget miljø bidrager til a skabe en kontekstuel forståelse. Meget som virker tilforladeligt i en kontekst, kan virke irrationelt og mærkeligt udenfor konteksten.

- Mens sociologien har leveret nødvendige korrigeringer af folkelige stereotyper og hjælpeprofessionens tendens til at patologisere, kan sociologer og socialantropologer nogle gange have lagt for lidt vægt på autoritære teknikker og intern magtmisbrug i de religiøse bevægelser.

- Samfundsforskningen bør forsøges at bygge på empirisk materiale.