Sociologi: William Shepard

Fundamentalism, Christian and Islamic
This article seeks to answer the question whether the term fundamentalism is an appropriate label for certain islamic movements by undertaking a detailed comparison with protestant Christian fundamentalism, for which the term was originally coined.

Among the similarities is a common opposition to modernism.

can analysing the similarities and differences justify a common label = fundamentalism

Fundamentalism refers to a movement in american Protestantism.

Curtis Lee Laws : we suggest that those who still cling to the great fundamentals and who mean to do battle royal for the fundamentals shall be called fundamentalists.

5 fundamentals:
1) the authority of Scripture
2) the virgin birth of christ
3) the supstitutionary atonement
4) the bodily resurrection of Christ
5) either his deity or his second advent

the inerrancy of the Bible is important.

The fundamentalists may be destinguished from the conservatives and the evagelicans, who share much the same basic religious vision and concern, but may be a bit less strict on the specific 5 fundamentals above.

WS is inclined to recognize two uses of the term in the protestant context
1) a broader fundamentalism = less confrontational but share the fundamentals´doctrinal convictions
2) a more extreme fundamentalism which is very confrontational.

the two oldest and best known islamic fundamentalist groups are : the muslim Brethren and jamaát-i islami

the term has been used for the present revolutionary govenrment in Iran

WS have come to prefer the label islamic radicalism

The traditionalists are those who have resisted the westernizing tendencies in the name of islam

the secularists are those who have sought to clear the way for social reform

modernists have insisted that islam is relevant to all areas of life. + the sharia appiles to all of life.

fundamentalists strongly object to the modernists ´ tendency to westernize islam
+
object to the tendency of many traditionalists to tolerate and even cooperate with secularizing governments in practice.

Fundamentalism in the stricter sence would apply to those who are more revolutionary and less willing to cooperate with non-fundamentalists.

compare and contrast christian and islamic fundamentalism at three levels :
similarities
very important differences
mixed and often subtle similarities and differences.

both groups are viewed as intolerant and extremist (m.fl.) by their opponents.

A striking difference in the way the two movements are defined in their own context.

The Christian fundamentalists´religious concern with sin, salvation etc is of course explicitly rejected by muslims.

even a politicized christian fundamentalism such as that of Jerry Falwell would be secularist on the definition of secularism here used in the muslim context.

similarities:
both are consiously opposed to something that may be appropriately be labelled moderneism

Protestant: modernism has been generated from within the same culture
Muslim: modernism has come from outside the culture. = it is a much more alien phenomenon.

While protestant fundamentalism tends to be highly nationatistic, muslim fundamentalism consciously rejects nationalism as a foreign ideology.

both groups claim to be authentic expressions of their respective traditions.

protestant : it is the challenge of Biblical criticism that has hardend their position.
Muslim: fundamentalism can be seen as a hardening of traditional muslim views of the relation between religion and society in response to modern challenges to the social role of religion.

both tend to stress those elements that are most distinctive of the religious traditions of which they are a part.

The very fact that christian fundamentalists tend to define themselves in terms of doctrinal matters while muslim fundamentalism is mainly defined in political and social terms reflect the fact that christianity has the most strongly stressed doctrine while islam has been the most self-consciously political.

both see matters in black-and-white terms and claim to represent the one true way for all people.

both view many of their co-religionists as true christians or muslims who are somewhat muddled or lax in their thinking.

both want to take literally elements in the scriptures and traditions that their modernist opponents would either reject or reinterpret.

in both cases there is the sence that God has spoken quite clearly. The real question is whether humans are going to obey God or follow their own desires.

Neither type of fundamentalism likes to be associated in the public mind with the other.

both consciously measure moderne developments by standards drawn from the past and would like to go back to that period.
Back to the point in history before their society made its modernist wrong turn.

The state of society was far from perfect and must be subject to criticism in the light of scriptual norms dating from the founding period of the religion.

Both engage in educational and political activities and are pressing their social views on the rest of society.

Both have a moralistic or puritanical view of personal ethics + the wellbeing of society is highly dependent on personal morality.

fundamentalists have qiute willingly accepted some of what modernity has to offer... fx tecnology

Both appear to have a strong appeal to people with a modern tecnical education.

Both rely heavily on tracts, pamphlets and books for propagating their views.

Psychological alienation resulting from certain aspects of modernity seems to be an important motivation factor in both cases.

both find their main authority in a written scripture.

They DO have enough in common to merit a common label!

Both are strongly supernaturalist in theology and absolutist in ethics.

Because islam has been under external cultural attach in modern times and christianity has not muslims are more likely to feel the need to pull together.

Should we label this reaction fundamentalism? One objection that I see is its strong pejorative connotation in most contemporary academic and journalistic usage. they very deeply oppose this phenomenon.

It would be better if an alternative label could be found for the islamic phenomenon = islamic radicalism

fundamentalism is still usable for the protestant phenomenon

Sociologi: Paul Heelas

Uncertainties of Modernity
What is it about modernity that has facilitated self-sacralization?
-The NA runs counter to many of the great canons and assumptions of modernity.
- the loss of faith in religion, in particular in northern europe.

The history of NA could not have taken place unless what was on offer had exercised appeal.

different paths emphazise diferent attributes. What is on offer varies very considerable.

The NA has attracted a correspondingly diverse clientele.

Our attention has to be directed to sprcifics, ascertaining whether particular offerings tend to attract those with particular interests, values, expectations and problems.

A general frame
many of those attracted are unsure of their identities.... or they experience difficulties identifying with particular forms of life. + those who have faith in various certainties of modernity.

NA provides its own rendering of these same certainties.

The quest for solutions to identity problems encourages people to do something new.

problems with identities.
well-educated people who have become disenchanted by what the mainstream of society has been able to offer are the most likely to take the NA seriously + middle or higher class people.
+ people who have lost faith in the certainties of the capitalistic mainstream.

No longer being content with conventional means of obtaining prosperity, they react by turning to magical systems.

the turn to inner spirituality: some scenarios
NA caters for those who believe that modernity is in crisis.

Eileen Campbell : the current age appears to be failing dismally in so many respects.

Shirly Maclaine : New agers are individuals who are profoundly concerned with what is happening to our planet and all the life residing on it.. they want to save our planet from destruction by beginning with themselves.

liberation from the iron cage
those concerned have felt that they have been identified by the institutional order.

Weber : has made a famous analysis about modernity as an iron cage which many theorists have portrayed.
+
lives are seen as dominated by rules, regulations
+
people feel that they must escape.

Peter Berger : the rationality that is intrinsic to modern tecnology imposes itself upon both the activity and the consciousness of the individual as control, limitation and frustration.

To explain why only some have expressed unrestrained enthusiasm Berger claim that participants belong to the gentle revolution which are unaccustomed to harshness.

Berger : Many found the uncertainties of life beyond structure too much to bear.

Breaking with materialism...
Those attracted to the more counter-cultural are uncertain that materialistic consumption provides the answers.

External goods fail to add up to anything which is intrinsically satisfying.

Abraham Maslow : Hierarchy of needs (behovspyramide) is employed to help explain why people should be motivated to mve from the materialistic realm to the realm of spirituality.

Ronald Inglehart : people act to fulfill a number of differien need, which are pursued in hierarchical oreder, according to their relative urgency for survival.
+
western publics have for a number of years experienced exceptionally high levels of economic and physical security = have begun to give increasing emphasis to other type of needs.

Maslow : once any particular lower order need is satisfied, the next in the hierarchy will simply emerge.

Participants of NA events are ofent in their 40s

institutional failures.
The NA with its detraditionalized ethicality and its gendered provisions are erfect for women.

Christopher Lash : after the political turmoil of the 60s, americans have retreated to purely personal preoccuoations.
+
the idea is that the failure of 1960s activism to bring about a new social order helped fuel 1970s interest in that other alternative, the world which lies within.

The fragilities of our times...
Marshall Berman : all that i solid melts into air.

with nothing else to believe in, one is forced to come to believe in oneself and what that has to offer.

Berger: utilize what might be called the crumbling cage thesis = modernity is now seen as replete with uncertainty.

mainstream institutions cease to be the home of the self.

The turn to the self has a cultural momentum which takes peolpe deeper into themselves.

Na have appeal because they provide identity provisions for those who have been adrift in the counter-culture.

Fundamentalistic Christianity, perhaps attracting some 60 million in the USA, shows no sign of withering away.

Inconsiderable numbers of the population are interested in themselves, their nature and what they COULD become.

Gehlen / Berger : their thesis is, that mainstream institutions are seen as devoid of existential significanse.

The turn to prosperity: some scenarios.
emphasis on those within the mainstream.

Healing cultural contradictions
Daniel Bell : 3 realms which are ruled by contrary axial principles, the economy (ruled by efficiency), the policy ruled by equality and the culture (ruled by selfrealization)

Steven Tipton : est = Eberhardt seminar training = religiøs gruppe der rådgiver virksomheder.
+
work hard and achieve your goals in order to feel alive and natural (est´s advise)

Peter Berger : the problem of work = the two spheres (public and privacy) are geographically and socially seperate. Real life and ones authentic self are supposed to be centered in the private sphere.

All those who believe that their expressivistic values are not being catered for at work are potential applicants.

Mopping up the ....
Nikolas Rose : capitalism destroys those cultural formations which have traditionally sustained identity.
+
certain NA "therapists" have benefited from the desire of people to enhance their effiacy as autonomous human beings.

The NA is drawn upon to restore the self of the go-getting individual.

Handling the uncertainties...
Marvin Harris : much of the current spiritual thrust constitutes a misunderstood attempt to save America´s dream of worldly progress by magical and supernatural means.

+
many get involved in the NA for reasons to do with prosperity.

Roy Wallis : underlying much of the rhetoric of awareness and realising potential is the theme of personal succes in securing the valued goals of this world.
+
the quest for prosperity co-exists with the desire for liberation from social inhibitions.

Four general accounts
T. J. Jackson Lears : the multiplicity of roles and selves we are called upon to play out mean that we no longer have a firm sense of identity.

Jacob Needleman : mainstream religion fails to provide practical techniques, method and discipline... no wonder the young became disillusioned by religion.

Bryan Wilson : sects proliferate in periods of social unrest.
+
if indeed rapid change serves to undermine the securities of the established order, it is quite conceivable that people turn within for identity provision.

Reflection
One does not have to join the NA to handle problems affecting one´s identity as a prosperous human being.

Sociologi: Lars Ahlin 2005

Konversionsbegrebet - en kritisk diskussion.
har begrebet konversion mistet sin relevans?
Årsagen til at konversion har fået en rennescance er opblomstringen af New religions. (Lofland og Skonovd)

En kulturel udvikling efter 2. verdenskrig som hele det vestlige samfund blev påvirket af og afgørende radikale forandringer = den tavse revolution ( Inglehart ) eller den ekspresive revolution ( Parson )

et bredere konversionsbegreb
Richardson siger: først forandres trosforstillingerne og siden forandres betydningen og konversion er noget som kun sker en gang.

James V. Downton siger: konversion bør betragtes som en langsomt fremadskridende process.

Beckford siger: devotees er mennesker der "devote themselves fully to the promotion of their movements´values, teachings, and material security".

Mange af de nye religiøse bevægelsers engagementniveau er meget skiftende og desuden er en meget lille andel dybt engagerede og endnu mindre bliver i lang tid (se også Barker 1984)

Lofland og Skovnod mener: at et intellektuelt og eksperimentelt konversionsbegreb er blevet hyppigere, mens der er sket en nedgang for vækkelses og mystiske konversionsmotiver.
+
we suspect conversion motifs differ significantly from one historical epoch to another, across societal boundaries, and even across subcultures within a single society.
+
certain religious ideologies and organizations may have an affinity with some, rather than other, conversion motifs.
+
for at man kan kalde det en konversion behøver det ikke implicere at man bytter et helt sammenhængende meningssystem ud med et andet.
+
kristendommen har mistet sin tidligere dominerende stilling og at konversionsmotivet med en tydelig affinitet med kristendommen dermed også bliver mindre hyppige.

James T Richardson siger: converts to new religions are active human beings seeking meaning and appropriate life-styles.
+
mange prøver forskellige livsstile og trosforestillinger efter hinanden.

Lofland og Skonovd siger: "choosing among alternatives and making potentially life-changing decisions" er blevet hyppigere.

efterkrigsgenerationen bevæger sig ud i en konversionskarriere.

Richardson siger: "the traditional conceptualization of conversion derives from the culture of which it is a part"
+
religiøst engagement handler om at udvikle eller forme sin person og skabe en passende selvbiografi.

Standardværket indenfor konversionsforskningen er: Understanding religious conversion af Lewis R. Rambo. Han mener konversion skal ses som en process.

Rambo : den centrale betydning af ordet er selvfølgelig forandring.

Hiebert siger: vejene til målet er mange og det hander frem for alt om at leve - det er ikke troen der er det primære men hvordan man lever sit liv.

Richard V. Travisano argumenterer mod Peter Berger
=
travisano vælger i stedet for begrebet konversion at bruge begrebet veksling (alternation) eftersom det første ifølge Berger har religiøst belastede konnotioner.

Travisano siger: vekslinger er "relatively easily accomplished changes of life which do not involve a radical change in universe of discourse and informing aspect, but which are a part of or grow out of existing programs of behavior".

Rambo siger: visse begreber, eksempelvis konversion er mere brugbare i forhold til specifikke religioner og til bestemte historiske situationer.
+
begrebet konversion frem for alt er traditioner.

Ahlin siger: begrebet konversion kan definitivt siges at have sit udgangspunkt i en kristen kontekst med den paulinske omvendelse på vej til Damaskus som det ideelle billede på hvad en konversion er.
+
Hele livet forandres og det gamle jeg bortkastes og det nye jeg hyldes fuldstændigt.

Rambo : har fremlagt en "cross-cultural theory" der handler om det helt umulige i, at føre et begreb fra en kulturel kontekst til en anden.
+
i forskellige geografiske områder udvikles adskilte kulturer med inkompatible begrebsapparater.

Ahlin : på en og samme tid og i en og samme overordnede kultur kan der findes subkulturer med inkompatible begrebsapparater.

Heelas : kristendommen har sin naturlige plads i et traditionelt samfund, men i et aftraditionaliseret samfund er det de aftraditionaliserede religionsytringer der har sin naturlige plads.

Thomas Luckmann : noget helt nyt er religionens strukturelle privatisering. En privatiseret form for religion.
+
idag ved alle, at de fleste beslutninger er op til individet selv at forstå, også de der gælder religiøsiteten og religiøst tilhørsforhold.
+
der findes idag ikke længere en norm, en kanon. Individet træffer sine egne valg af troskomponenter frem for at vælge en "færdig pakke"
+
det er bedre at reservere termen konversion til tydlige skift i individets livsretning.

Heelas : diskuterer konversionsbegrebet i forhold til NA som traditioner der specificerer hvad man måtte tro.
+
den klassiske betydning af konversion er ikke relevant i forhold til engagement i NA.
+
NA kan også ses kom konsumeringvare.
+
NA er at betragte som en forandring og radikaliseret ytring af generelle kulturelle strømninger.

Konklusion.
Richardson : mener der er et paradigmeskifte på vej indenfor konversionsforskningen
+
Konvertitten som et passivt "offer" er synet i det gamle paradigme men i det nye er konvertitten at betragte som et aktivt søgende subjekt.

Ahlin : nye religiøse bevægelser = begrebet konversion beholdes, men indholdet bredes ud.
+
"i stedet for at tale om et nyt paradigme siger han (med Kuhns termer) at Richardson forbliver indenfor det gamle paradigme, men at han indenfor dets rammer stræber efter at integrere de anormalier der er tydelige.
+
vi i dag lever i et aftraditionaliseret samfund, i hvilket individet selvstændigt forventes at vælge mellem religiøse komponenter fra et stor antal verdensanskuelser, både religiøse og sekulære. I denne type af samfund synes konversion, generelt betragtet, ikke at være et relevant begreb.

Sociologi: Lars Ahlin 2004

en diskussion om begrebet new age.
Hvad indebærer new age? Hvilken betydning har det?
New age = "den nye tid" eller "den nye tidsalder".

1970´erne: man forventede ikke en radikal forandring til en guddommelig ny verden.

En undersøgelse af alternative behandlere i Århus fra 2002 = selv den kosmologisk bestemte omvendelse af mennesker og verden er ukendt for de fleste udenfor den indre kreds af behandlere.

NA er derfor ikke længere et begreb som primært associeres med sin oprindelige betydning.

Der findes ingen almen definition blandt befolkningen. Heller ikke indenfor religionsvidenskaben (se Lewis 1992 og Kyle 1995).

Daivd Spangler siger: skelner mellem 4 niveauer
1) etiketten NA anvendes i markedsføringen af helt normale produkter.
2) det populærkultureklle niveau. denne får mediernes opmærksomhed.
3) forandring af samfundets grundlæggende værdier.
4) fødslen af det hellige og gensakraliseringen af livet på jorden (Kyle 1995) (min oversættelse)

Sven Magnusson siger: skelner mellem folkelig NA og "klog" NA.

Lewis og Melton siger: 1) NA som de fænomener, personligheder og eventer der har fået opmærksomhed i medierne.
2) NA som de mennesker i miljøet der tager afstand fra etiketten NA.

Kyle mener: at indenfor NA er interessen rettet mod det naturlige miljø, holistisk medicin, biofeedback m.m.

Hanegraff siger: 1) NA i en begrænset betydning 2) NA i en almen betydning og 3) NA i en fejlagtig betydning.
+
NA anvendes som en meget generel etikette for det som udenforstående betragter som åndeligt, alternativt eller "mjukt".

Den intellektuelle NA
Kyle siger: han peger på, at der var mange i 1980 erne som blev interesserede i deres egne karrierer.

Randall Balmer siger: Though the NA has an agenda for social change, many of its activities reflect the individualism and materialism of the 80s - self actualization, inner harmony, career advancement, and a comfortable lifestyle.

Forandringen af NA bør ses i lyset af nyliberalismens vækst. Flere støttede sig til den utilitaristiske individualisme.

Heelas siger: individet har noget mægtigt inden i sig.
+
a significant number of new agers have in fact moved beyond counter-cultural antagonism to the capitalistic mainstream.

Sådan set synes begrebet NA at være synonymt med et paradigmeskifte i ulige sektorer af samfundet, inklusiv den religiøse.

Den folkelige NA er vokset og blevet mere synlig.

Folkelig New age
Folkelig NA er ikke noget religionshistorikere har været vant til at arbejde med.

Gordon Melton siger: han ser NA som en vækkelsesbevægelse som kommer til at forsvinde som massefænomen og forvandles til mere stabile religiøse grupper.

Mikael Rothstein siger: at det kan forventes at der ud fra NA vil opstå en række egentlige religiøse grupper som vil rendyrke de mangfoldige NAtemaer og formulere en sammenhængende lære.

forventning fra religionshistorikernes side = NA forsvinder... men man kan konstatere at denne forventning helt slog fejl.

Giddens siger: traditionen har mistet sit tag over individet i den senmoderne verden.
+
aftraditionalisering
+
individet er blevet overladt til sig selv som den endelige autoritet.

Zygmunt Bauman siger: skelner mellem det identitetsskabende i moderniteten og i postmoderniteten.
+
identitetsproblemet i postmoderniteten er at "avoid fixation and keep the options open".

Den folkelige NA i dag
Heelas mener: at det i vores kultur ikke er muligt at tænke på et "selv" der er mere frit, selvstændigt og mere perfekt end det der kommer frem indenfor NA.
+
nutidens mennesker ser sig som selvbestemmende og autoritative agenter som forlader sig på sine egne indre källor for autoritet, kontrol og ansvar.

Steve Bruce siger: NA fungerer både som symptom på og som årsag til nedbrydningen af troen på ortodoksier og nedbrydningen af troen på den professionelle kundskabs autoritet.

Heelas siger: NA findes inden i selvet.
+
hvis en ydre autoritet spiller en stor rolle handler det ikke længere om NA.

Ahlin siger: folketro = individet opfattes som et passivt objekt der styres af opåvirkelige kræfter.
+
fra begyndelsen af 1980 og fremefter er de nyliberale ideer blevet mere etablerede i den vestlige verden.
+
man kan have behov for på et transcendent plan at få en legitimering eller en retfærdiggørelse af sine sociale erfaringer.
+
mennesker der føler, at de ikke har kontrol over deres livssituation har i statistisk større udstrækning end andre en tendens til at bekende trosforestillinger der er en del af folketroen.

Afslutning og konklusion.
Det er nødvendigt at skelne mellem tre typer af NA
1) med religiøst / spirituelt fokus
2) fokus på sammenholdige paradigmeskift
3) folkelig NA

Sociologi: Peter L. Berger 1999

The desecularization of the world: a global overview.
Fundamentalism project: why would the MacArthur Foundation shell out several millions of dollars to support an international study of religious fundamentalists?
Answer: 1) The project was a matter of kowing one´s enemies.
2) the purpose of the project was to delve into this alien world and make it more understandable.

mistakes of secularization theory.
My point is that the assumption that we live in a secularized world is false. The world today is as furiously religious as it ever was.

Modernization necessarily leads to a decline of religion, both in society and in the mind of individuals.

Modernization has had some secularizing effects, but it has also provoked powerfull movements of counter-secularization.

religiously identified institutions can play social or political roles.

rejection and adaptation are two strategies open to religious communities in a world understood to be secularized.

religious revolution: one tries to take over society as a whole and make one´s counter-modern religion obligatory for everyone.

religious subcultures: designed to keep out the influences of the outside society.

If we really lived in a highly secularized world, then religious institutions could be expected to survive to the degree that they manage to adapt to secularity.
But what has in fact occured is taht religious communities has in fact survived and even flourished to the degree that they have NOT tried to adapt themselves to the alleged requirements of a secularized world.

The catholic church vs. modernity.
The trouble with opening windows is, that you can´t control what comes in.

the global religious scene.
conservative, orthodox or traditionalist movements are on the rise almost everywhere.

Following the collapse of the Soviet Union there occurred a remarcable revival of the orthodox church in Russia.

What they have in common is their unambiguously religious inspiration.

Counter-secularization is at least as important a phenomenon in the contemporary world as secularization.

Modernity undermines all the old certainties; uncertainty is a condition that many people find very hard to bear; therefore, any movement that promises to provide or to renew certainty has a ready market.

Differences among thriving movements.
The two most dynamic religious upsurges in the world today is the islamic and the evangelical.

Islamic: more immediately obvious political ramifications. An impressive revival of emphatically religious commitments..
+ a restoration, not only of islamic beliefs but of distinctively islamic life-styles.

Islam has had a difficult time coming to terms with key modern institutions, such as pluralism, democracy and the market economy.

Evangelical: the most numerous component within the evangelical upsurge is PENTECOTALISM, which combines biblical orthodoxy and a rigorous morality with an ecstatic form of worship and an emphasis on spiritual healing.

The islamic movements is occurring primarily in countries that are already muslim or among muslim emigrants while the evangelical movement is growing dramatically throughout the world in countries where this type of relgion was previously unknown or very marginal.

Exceptions to the desecularization thesis.
In western europe the old secularization theory would seem to hold.

Church-related behavior - attendance at services of worship, adherence to church-dictated codes of personal behavior.

There is now a massively secular Euro-culture.

One of the most interesting puzzels in the sociologi of religion is why Americans are so much more religious as well as more churchly than Europeans.

There exists an international subculture composed of people with western-type higher education. This subculture is the principal "carrier" of progressive, enlightend beliefs and values.
They control the institutions that provide the official" definitions of reality.

A globalized elite culture.

resurgent religion: origins and prospect.
what are the origins of the worldwide resurgence of religion?
1) modernity tends to undermine the taken-for-granted certainties by which people lived through most of history.
2) a purely secular viewof reality has its principal social location in an elite culture that is resented by large numbers of people who are not part of it but who feel its influence.

Religious movements with a strongly anti-secular bent can therefore appeal to people with resentments that sometimes have quite non-religious sources.

Modern secularity is a much more puzzling phenomenon than all these religious explosions.

What is the likely future course of this religious resurgence?
= there is no reason to think the world of the 21th century will be any less religious than the world is today.

Secularity will triumph.

The most militant islamic movements will find it hard to maintain their present stance modernity.

no one can predict the appearance of charismatic figures who will launch powerful religious movements in unexpected places.

Do the resurgent religions differ in their critique of the secular order?
= yes! of course they do, depending on their particular belief systems.

the critique of secularity: human existence bereft of transcendence is an impoverished and finally untenable condition.

Evangelicals will want to read the bible; this desire encourages litearcy and beyond this a positive attitude toward education and self-improvement.

Evangelical congregations serve as schools for democracy and for social mobility.

religious resurgence and world affairs.
1) international politics.
To the extent that nationalism is an ideologi which is alive and well in a long list of countries.
Distinguish between political movements that are genuinely inspired by religion and those that use religion as a convenient legitimation for political agendas based on quite non-religious interests.

2) war and peace.
Religion in the modern world more often fosters war, both betwen and within nations.

3) economic development.
Max Weber "the protestant ethics and the spirit of capitalism"
Something like Weber´s "protestant ethic" is probably functional in an early phase of capitalis growth - whether religiously inspired or not, that values personal discipline, hard work, frugality, and a respect for learning.

If one is to credit the "post-confucian thesis" and also allow that confucianism is a religion, then here would be a very important religious contribution to economic development.

4) human rights and social justice.
Some of the religious institutions have had important political consequenses.

What is justice to some groups is gross injustice to others.

Those who neglect religion in their analyses of contemporary affairs do so at great peril.

Sociolgi: Callum G. Brown

Sociologi: Callum G. Brown.
The 1960s and secularisation

Return to piety: 1945-58
The late 1940s and 1950s witnessed the greatest church growth that Britain had experienced since the mid-ninettenth century.

Britain was by then a “secular society”.

The period between the end of world war II and the late 1950s is “the age of austerity”.
It was an age of economic retrenchment in Britain´s old basic industries.

The ides evolved that women could combine paid and domestic work. Labour-saving devises could improve domestic efficiency.

The war had liberated women and was resolved by the suggestion that, later in the post-war years, women would turn their backs on the domestic "cage" and demand the freedom made available by the war.

Women as consumers became a primary "message" of the press in the 1950s.

Traditional values of family, home and piety were suddenly back on the agenda between the end of war and 1960. The churches benefited immediately. During the late 1940s and first half of the 1950s, organised Christianity experienced the greatest per annum growth in church membership, sunday school enrolment, Angelican confirmations and presbytarian recruitment of its baptised constituency since the 18´th century.

The Billy Graham crusades of 1954-56 were especially noteworthy.
Radio evangelism was also permitted in the early and mid-1950s.

Billy Graham meeting: for many attenders these were spectacles in the midst of austerity; for a smalle number, especially the young, they induced considerable anxiety. This was a return to an older evangelical discurtive state.

Young women and girls: their discurtive environment made them highly responsive to the Graham crusades.
Not believing in God was unpopular.

The 1950s sought to recreate in the young the evangelical state of anxiety about worthiness.

The 1950s were about perfecting Victorian values and finally distributing their fruits.

The sixties´discourse revolution
Secularisation could not hapen until discurtive Christianity lost its power.

Salvation economy had wielded a power over the individual to make the choise to absorb and adapt gendered religious identities to himself. Only when that discurtive power waned secularisation could take place.

The 1960s was a key decade in ending "the Enlightenment projeck" and modernity. In its place the era of postmodernity started to mature.

Science, social science and Christianity were equally victims in the making in the 1960s. They started to be undermined by the "linguistic turn" - the deconstruction of the role of language, signification and discourse which had constructed the Enlightenment narrative of history, rationality and progress.

Post-structuralism and feminism would come within a decade or so to challenge social science.

1962: Over the next three years, the pop record, the pop magasine, radical fashion, pop art and recreational drug-use were combined to create an integrated cultural system which swept the young peolpe of Britain.

The vinyl record displaced the printed word as the key method by which young people formed their own discursive world.
McLuhan says: The medium was the message.

Romance was the central area of interaction between religious and secular narrative structures from the 1840s and onwards.

1967: Romance had been displaced by the anti-war movement, drugs, nihilism, existentialism, nostalgia and eastern mysticism.

Female rebellion - of body, sexuality and above all the decay of religious marriage - was a transition out of the traditional discursive world.

Pop music´s impact upon girls was critical. Women had previously been the heart of famili piety, the moral restraint upon men and children. By the mid-1960s domestic ideology was assailed on many fronts, putting the cultural revolution in collision with not just the Christian churches but with Christianity as a whole.

The discursive death of pious femininity destroyed the evangelical narrative.

The spirit of the age with its new found freedoms, and its healthy intolerance og humbug and hypocrisy, challenges Christians to re-think the implications of Christian morality.

A hundred and ninety years after sunday schools first opend, the salvation industry was shutting its doors to an entire generation of youngsters who no longer subscribed to religious discourses of moral identity. Secularisations was now well under way.

Moving between the generations there is a dissapearance of evangelical narrative structure, "traditional" discourses on religiosity and morality, and a growth of "stunting" in the conseption of religion.

A factor is the interviewer: "Stunted" conception of religion which fails to provide a question to which the interviewee feels able to respond.

The "stunting" of the concept of religion is MUTUAL between interviewer and interviewee.

Conception of religiosity as "going to church" and not as a wider personal religious identity.

The 1960s had becom inarticulate about religion.

The phenomena observable in late twentieth-century testimony of younger people is not replicated in autobiography written in the same period. The post-1945 workingclass autobiography, describing lives from the 1880s onwards, shows no reluctance whatsoever in discussing religion. This disonance between the two primary forms of experiential source is revealing and important.

Dealing with lives begun in the main between the 1860s and the 1920s.
They discuss religion in great detail.

Religion is taken in as the motif of the past, which distinguishes a world we have lost.

Religion had become something to be remembered and something commoditised as nostalgia.

The autoboigraphy of the 20th century was a moral museum of community in which the writer was participant observer rather than moral hero.

The problem is, that autobiographies and oral testimony of the 60s generation are relatively few and elite,. They seem wholly antagonistic to conventional religion, and interested only in experimental religiosity such as eastern mysticism.

Church of England baptism rates and the rate of solemnisation of marriage actually started to fall in the early 1950s whilst church membership and sunday school enrolement grew very significantly.

From 1945 to 1956 British organised Christianity experienced the most rapid rates of growth since statistics started to be collected in the 19th century.
From 1956 all indices of religiosity in Britain start to decline, and from 1963 most enter free fall.

At least half of the overall decline in each indicator recorded during the century was concentrated into those years (between 1956 and 1973).
That in itself makes the "long 60s" highly significant in the history of British secularisation.

Steve Bruce says: faith itself - in God, in the afterlife, in the supernatural - has been in decline.

Even where a moral goal appears to have survived (as with sobriety when driving) this has been remoralised in discourse in a form completely divorced from religiosity and Christian ethics.

The range of the changes in demography, personal relationships, political debate and moral concerns was so enormous that it did not so much challenge the Christian churches as bypass them.

Since the 1960s, the churches have become increasingly irrelevant in the new cultural and ethical landscape.

The greatest impact of the dechristianisation of British morality has been upon women.

Even thouh male confirmations were also falling the critical fact here is that female confirmation was still extremely high in the 1960s whilst male confirmation was already low and falling.

If the analysis is correct, the keys to understanding secularisation in Britain are the simultaneous de-pietisation of femininity and the de-femininity of piety from the 1960s.

The end of a long story
At the start of the 3 millenium Britain are in the midst of secularisation. Not merely the continuing decline of organised Christianity, but the death of the culture which formerly conferred Christian identety upon the Britisj people as a whole.

If a core reality survives for Britons, it is certainly no longer Christian.

Charles Taylor: argues that in the midiaaeval and early-modern worlds, religious beliefs sank into the background.

Tayler: proposes that one of the fundamental changes wrouhgt by modernism in the late 18th and early 19th centuries was the movement of Christian faith from the background to the foreground of the individuals identity.

Taylor: "we also fall silent about "the narrative construction of our lives" - in other words we no longer articulate our lives as moral stories".

In the year 2000 it is still modernism that is acting upon us tas the agent of secularisation.

Instead of retionality and religion clashing in the enlightenment, it is the story of the enlightenments boost to Christian religion that needs to be more widely accepted.

Befor 1800 Christian piety had been located in masculinity, after 1800 it became located in femininity.

Enforcement of "hypergoods" (again drawing on Tylor) was transferred from external agencies (the state and churches) to the internal of the individual.

The eradication of gendered piety signalled the decentring of Chirstianity - its authority and its cultural significance.

What has been new and unprecendented in the episteme of post-modernity since the 1960s has been the dissolution of gendered discursive Christianity.

A religious vaccum into which considerable philosophical and theological energy is beeing poured.

Tayler: it seems unlikely that there will ever be a return to an age of faith.
+
The search for personal faith is now in "the new age" of minor cults, personal development and consumer choise.

Sociologi: Eileen Barker

The scientific study of religion? You must be joking!
society for the scientific study of religion is: dispassionate, objective, systematic, accurate research.

Theier aim is to go beyond the merely anecdotal by attemting to raise for public debate a number of issues, some of which have been touched upon elsewhere but are not yet routinely adressed in methodological handbooks.

The study of NRM´s (new religious movements) is to learn much of interest for the study of religion in general. But more scientific, more balanced, objective and accurate. It is a less biassed, subjektive and wrong understanding of the movements than they have themselves.

The pursuit of crude positivism is doomed to failure for a number of reasons intimately bound to the very nature of social reality.

E.B. (eileeen Barker) is profoundly influenced by the work of Karl Popper who distinguishes a scientific from a pseudo-scientific enterprise..
She would start with empirical refutability and continue by adding a gerat number of qualifications.

Primary and secondary constructions of social reality.

the primary construction
of an NRM is the product of direct and indirect interactions between the members of the movement and betweeen members and the rest of society.
Secondary construction
are depictions of the movement that are offered in the public arena by sociologists and others, including the movement itself.

About the movement: if we are concerned with "the cult scene", secondary constructios, including those of the sociologist, make a difference and must be considered as part of the primary construction of THAT social reality.

Berger and Luckmann says: social reality exists only as ideas in people´s heads.

If we as social scientists want to understand what is going on, we have no option but to use ourselves as a "medium".
We need to have some knowledge about the meanings that situation have for individuals. We need to be able to understand how a situation can be perceived.
No two people will percieve a situation in exactly the same way. But our perceptions are more or less shared.

The variation will depend upon such factors as people´s innate characteristics, their past experiences, hopes, fears, interests, assumptions, values and expectations and the social position.

People wiil altso describe and explain the movement in different ways. They will select from among the features persented to them.

Making a difference.
Social scientists should be clinically detached observers who do not allow their observations to affect the data.
Such an approach is not only difficult but methodological inappropriate for the kind of research that is needed for an acceptable secondary construction of NRM´s.

Most social scientists who have worked "in the field" are aware of the impact that they might have.
The very fact theat a normally impermeable boundary can be permeated by an outsider affects the group and its members.

Asking questions that no one else has previously asked can lead to an unexpected "raising of consciousness" in the movement.

I was affecting the data not only as part of a methodological procedure, but also as part of a political action.

The shift from a methodological to a more politico-ethical involvment in the "cult scene" became even more marked when I reached the conclusion that a considerable amount of unnecessary suffering and unhappiness might be avoided were social scientific constructions of NRM´s to compete more robustly in the market place.

I set up a charity called INFORM (information network focus on religious movements) with the aim of providing information that was objective, balanced and as up-to-date as possible.
It has certainly resulted in a great deal more about the "cult scene" and to contest untrue statements about NRM´s.

INFORM points out the likely consequenses of a varity of action, ranging from joining a new religion to trying to abduct someone from one.

INFORM´s policy is to use secondary constructs according to the logic of the social sciences in order to bring about a resolution of problems through amelioration and accommodation and avoid "deviance amplification" and the exacerbation of problems.

To compare the secondary constructs of social science with the competition (se tabel 1)

What we are concerned with is an exercise in the sociology of knowledge, examining how the socio-logic of group aims and interests can give rise to systematic differences between the various secondary constructions.

the sociology of religion
we wish to present as accurate, objective and unbiased an account as possible.

Popper says: "our great instrument for progress is criticism"

Social scientists SELECT what will go into our constructions.

There would be absolutely no point in the sociologist´s merely reproducing what the Raëlian (en fra en NRM) says and does - this has to be put in a wider context.

We are repesenting rather than presenting.
The constructs of social science EXCLUDE details that do not seem to be of particular interest.

The constructs of social science EXCLUDE theological judgments. The sociology of religion is concerned with who believes what under what circumstances, how beliefs become part of the cultural milieu and are used to interpret people´s experiences, and what the consequenses og holding particular beliefs may be.

We have to remain methodologically agnostic.

Weber says: social scientists stipulate what they mean by particular concepts or use ideal types.

social scientists try to EXCLUDE their own subjective evaluations from the actual collection and analysis of data.

A fundamental component of science is the comparative method, which by putting the NRM in a wider frame of reference, brings balance into the eqation. They use control groups.

The new religions.
NRM´s aim is to gain new members. Therefore they have political and financial or legal advantage by presenting a secondary construction of their own primary reality in the public domain.

NRM will draw on nonempirical revelation.

NRM: their involvment means that ´members are unable or unwilling to see what is going on with the same detachment as some outsiders (siger Wilson)

As lobbyists, anticults have to be proactive not only in promoting their constructions but also in denying or dismissing other constructions and denigrating the constructors.

Stories about the wealth controlled by fx Moon, L. Ron Hubbard are common.
But also "deprogrammers" can charge tens og thousands of dollars for their sevices.

Not surprisingly, given the money involved, the mind control issue has proved to be one of the fiercest battlegrounds.

Data for ACM (anti cult movements) stories tend to be collected from anxious parents, disillusioned exmembers and negative media reports.

The media
get a good story + gain new audiences.

Members of the media collect their data from sources selected for accessibility and the provision of good quotes.

Many are reluctant to ask members of NRMs for their own versions of reality, and they dismiss press releases from the movements far more readily than they dismiss the information handed out by the ACM.

The media are under no obligation to introduce comparisons to assess the relative rates of negative incidents.

The law.
Primary interest: ensure, that justice is carried out according to the law of the land.

The law does make use of "expert witnesses" who usually present their credentials as representatives of the scientific community.

Lawyers will invite those witnesses who are known to hold views that support their clients case. It is the court thar decides what questions will and will not be asked and, thus, answerd.

Therapists.
Therapists and counselors have an interest in helping their client.
They may need to help the client to construct privately a new reality that he or she can live with and feel good about.

They have a different aim from social scientists and will, therefore, use different methods and employ different kinds of knowledge.

The profession is not one that aims primarily to constryct an accurate and balanced account.

Counselors and therapists have crossed swords with sociologists because 1) the so-called brainwashing or mind-control thesis and 2) allegations of ritual satanic abuse.

Some construct a version of reality themselves, and then put considerable pressure on the client to accept it.

Beyond the ivory tower.
Some statements (moral evaluations and claims about the supernatural) are not empirically testable.

The method of social science ought to ensure that it produces a more balanced and more useful account than that of its competitos for seeing the way things are and the way things might be. And for implementing decitions about how they ought to be.

We can find ourselves being affected by our competitors.
We are in danger of letting our competitors define our agenda.

If we are not heard by outsiders not only may we be missing some valuable feedback, we are also likely to be excluding ourselves from making any difference to "the cult scene".

What we write have to be of relevance for the audience we want to reach.

The cults fascinatingly evil compared to the rest of us, but also, because of their mind control techniques, they provide a simple explanation of why people reject "normal" society to follow "incredible" beliefs and lead "impossible" lives. The cults can be held responsible for any problems that exists between members and their families.

Playing their game
(some) members of the media deliberately misrepresent their informants. "to set us up to put us down".
Apart from being extremely frustrating and unpleasant, such experiences con make one wonder whether agreeing to take part in any program is not simply counterprodictive.

We do not react to the pressures of media interests or the competition of ACM interests.

The media usually give us an opportunity to put things in context through comparisons.

Taking sides or sitting on the fence?
Science is not summing two extremes positions and dividing by two.

Whose side are you on? The scientist´s answer might be " the side of accuracy and balance".

Codes of ethics amongst scientists: we may not want to betray confidences about individual informants.
Barker says: even if we do not do a "whitewash" we shall at least be fairer to them than most other constructors.

We are unlikely to start promoting their beliefs, proclaming Moon the messiah or Berg an endtime prophet.

We may come to feel protective and when we see them attaced unfairly come to their defense.

We have held back information for the scientifically questionable reason that we felt that the way the information would be used would be unacceptable to us.
The negative aspects we report will be taken out of context by the media.

We need to declare the limits of our expertice and make it clear that we have no special criterion to choose between opposing theological or moral claims.

The loneliness of the long-term researcher.
We are actually obstructing ourselves from acquiring a fuller understanding of how the ACM operates within the cult scene.

Meta-values reconsidered.
Research ought to be as value-free as possible in the sense that the aim is to describe and explian what IS the case, without inserting the researcher´s values into secondary constructions.

The researcher making a difference: social scientists sometimes ought to become involved in their data. The effect they have on the data ought to be noted and analyzed like any other part of the research.

Conclusion.
As social scientists, we are interested in producing accurate and balanced constructions.

The exercise of social sciencs is an important and valuable discipline.

There is no reason why we should not fight ignorance and misinformation when we see it.

e need to be more aware, careful and true to our meta-values as professional social scientists than has sometimes been the case.

If we are to preserve our expertise then we need to sharpen our tools of reflexive awareness, open debate and constructive critique.

Sociologi: Zygmunt Bauman

Postmodern religion?

religion er fuldt forståeligt... indtil man vil definere det.

Ankomsten af postmoderne klarhed betyder ikke, at de desperate forsøg på at definere religion stopper.

det postmoderne (herefter pm) sind er for ydmygt til at forbyde og for svagt til at destruere det moderne sinds ambitioner.

at definere religion: er at sætte noget i stedet for det uforståelige... for det uvisse.
+ en relation til det hellige, transcendente, fortryllede, frygtlige (tremendous).

define and perish.
det der bekymrer er, at hvis vi fejler i en rationel definition af de religiøse fænomener vil vi gå ind i den pm verden uden chance for at takle de spørgsmål der stilles af de sociologiske beskrivelser af historiske tendenser.

definitioner der kan få os ud af vanskelighederne
1) opløse emnet religion til noget-der-ikke-kan-stilles-?-ved, noget universielt
2) at religiøsitet bliver måbart.

Jeffery c. Alexander: vi bevæger os væk fra det mundane og almenvidelige til en mere fundamental forståelse af religion. + vi er i kontakt med den numinøse verden, der er en verden af vores fantasier. + religion er den mest allestedsværende af de kvaliteter der adskiller mennesker (fra dyr)

meget der foregår i kirker, synagoger, moskeer er ikke religiøst med denne analytiske definition.
kirker omhandler religion og religion er hvad kirker gør.

det pm sind er ikke så exited ved udsigten til at definere verden ind i små pæne kasser.

religiøsitet er ikke andet end intuitionen af de grænser vi mennesker gør og forstår.

God...
Lezek Kolakowski: religion er ike en samling af udsagn om gud, himlen og helvede... det erbevidsthed om menneskelig utilstrækkelighed.
+ gud giver os hints om hvordan vi skal modtage hans hånd via rækker af begivenheder og ved hjælp af disse ser vi den guddommelige følelse i alt hvad der sker.

vi lever i den ontologiske sikkerheds følelse (sagt af Anthony Giddens)

kirker giver svar på det overvældende menneskelige behov for at få svar på fundamentale spørgsmål.

måske må kirker beskæftige sig selv: de må skærpe og gennemskueliggøre de behov der kan tilfredsstilles ved deres service.

først må mennesker blive koncentrerede omkring personlig frelse for athave brug for "hyrden" der kan lede dem (præsten). de skal også bruge ham i DETTE liv, da de nu også ofte ser dette som en øvelse for det næste der kommer.

bekymringerne om evigheden kommer ikke naturligt

modernity......
ikke alle strategier af mennesker i verden er ultimativt religiøse.

- den eneste ting der betyder noget for mennesker er de ting mennesker kan tage hånd om

-de bekymringer der optager mennekser relaterer til problemer., ting man kan gøre noget ved

john carrol: det axiom på hvilken menneskeheden kan sættes = vi kan blive hvad vi vil!

et kollaps af den gamle orden og en opblomstring af en ny der skulle konstrueres og designes.. ikke som tidligere findes og bevares.

Alain Touraine: brugen af religion
1) der var ikke meget religionen kunne gøre, med dens budskab om en fastlagt og 1gangs skabte verden.
2) religion, med dens besked om guddommelig kæde af væren passede ikke til den nye situation og nye udfordringer.
3) forståelsen af menneskets skæbne, liv og død.

Ligesom dans, og håndværk bliver religion en fritidsbeskæftigelse, personlig og hemmelig.

anti-eschatological revolution.
Jean Delumeau: fandt at facinationen ved "posthumous" liv og kravene ved salvelsesorienterede religioner nåede højder som lægfolk ikke kunne være en del af.

Profeter og tilhængere mener at livet hvor man negligerer kroppen og verdslige glæder var frelsen.

memento vivere: da livet er så kort, lad os skynde os at nyde det. Siden den døde krop er så frastødende, lad os skynde os at få alt muligt glædeligt fra den mens den stadig er ved godt helbred.

1) Døden: er blevet en "specialiseret" bekymring. for de de ikke er professionelle er døden blevet skamfuld og en pinlig affære. De tidligere store og offentlige begravelser er erstattet af korte og private begravelser.
2) man kan ikke stoppe døden, og hvorfor bekymre sig om noget man ikke kan ændre på? Døden selv har mistet sin vigtgihed, den er nu opslugt af hverdagslivet.
Man ved hvordan man kan (til en vis grad) stoppe døden.
3) via tv og andre medier er døden blevet en daglig ting...

Aldous Huxley: har lavet et forsøg (FØJ!!) med at vise billeder af døde mennesker til små børn mens de spiser deres favoritslik. resultat.. de blev "ligeglade" med døde kroppe.

døden blev engang anset af religioner som noget ekstraordinært men er nu noget ordinært.

der sker intet efter livet er slut, så de der er i front for dette intet (præsterne) har ikke meget at give til de der er opslugt i at leve livet.

uncertainty, non-ontological
det er livet FØR døden der tilbyder indsigt til usikkerheder.

det er vejen i ens liv der er vigtig ikke øjeblikket af død.

Arnold Gehlen: færre mennesker reagerer på basis af personlige overbevisninger..

med fødslen af identitet er det individets evner, power of judgement og visdom der vil bestemme hvilke af de uendelige måder at leve på der skal vælges.

ulige den ontologiske usikkerhed og den identitetsfokuserede usikkerhed behøver man ikke guleroden til himlen eller pisken til helvede til at bringe søvnløshed.

postmoderniteten er en æra af eksperter i identitetsproblemer, personlighedshealere, ægteskabsrådgivning, selv-hjælps-bøger.

mænd og kvinder der plages af usikkerhed har ikke brug for prædikere til at fortælle dem om deres svagheder.

Enhver finder det spændende at leve igennem ting der aldrig er oplevet før

back into the future.
fundamentalisme er et postmoderne fænomen, der fuldt omfavner rationaliteten, reformer og teknologiske udviklinger og prøver "at have kagen mens man spiser den" (vil have det hele mentalitet)

den bitre erfaring der er til debat er FRIHED.

det menneskelige individ er ikke selvtilstrækkeligt, man har brug for at blive guidet og fortalt hvad man skal gøre.
Det er ikke budskabet om en svag menneskelig ART, men et svagt individ.

fundamentalisme er den overvældende tendens løftet og hjulpet af hele den postmoderne kultur.

fundamentalisme er et radikalt redskab imod det postmoderne forbrugersamfund. Den risikoforurenede frihed.

religiøs fundamentalisme er et tilbud om en alternativ rationalitet, lavet til at måle sig med faktuelle problemer hos mennesker i det postmoderne samfund.

I den fundamentalistiske religiøse fraktion er religion ikke en personlig sag

Kepel: religiøs fundamentalisme har en kapacitet til at afsløre sygdommene ved samfundet.

Sociologi: Per Månsson (om karl marx)

Karl Marx.

Marx hentede det meste af sit empiriske grundlag for sin teori om kapitalismens udvikling fra England.
Vigtigt for M´s teorier var den franske revolution i 1789 med dens afskaffelse af feudale forhold, fremvæksten af et borgerligt samfund og opkomsten af et antiborgerligt socialistisk venstre.

Den direkte intellektuelle baggrund for M´s teorier handlede om Tysklands muligheder for af indhente de mere udviklede lande.

Hegel havde forsøgt at vise, at den menneskelige historie har et mål, hvor skabelsen af en fornuftig stat og realiseringen af begrebet frihed var det mest væsentlige.

unghegelianerne kritiserede religionens dominerende stilling

M var påvirket af Hegels historiske metode, hvor udvikling og forandring gennem dialektiske modsætninger er det primære.

M fremhæver: menneskers sociale forhold og deres materielle produktion, som afgørende for den historiske udvikling.

vigtig inspirationskilde: den franske socialistiske tradition. = tanken om en ny og mere radikal revolution end den i 1789. Proletariatet skulle tage magten og afskaffe alle klasser.

m´s teorier byggede på klassekapsteorien.

vigtig for m´s videnskabelige arbejde var den engelske politiske økonomi. = arbejdsværdilære. dvs. ideen om, at værdien af en vare bestemmes af den mængde arbejde der er nedlagt i den.

m´s merværditeori forklarer hvorfor arbejderne kun fik en del af den skabte værdi.

tysk filosofi, fransk socialisme og engelsk politisk økonomi er de vigtigste intellektuelle baggrunde for m´s teorier. hvilken der er vigtigst afhænger af hvilket syn man lægger på m. Som filosof, revolutionær eller videnskabsmand.

teorier.
teorier og analyser redsede omkring industrikapitalismen fremvækst og udvikling.

Det socialistiske samfund skulle afløse det kapitalistiske.

Han koncentrerede sig omkring den kapitalistiske økonomis grundlag og funktionsmåde.

udgivelser: om lønarbejdets fremedgørelse + om historisk materialisme + kapitalteorien (som byggede på det, der ifølge M selv var hans vigtigste bidrag til videnskaben, nemlig merværditeorien.

Fremmedgørelsesteorien.
arbejdets fremmdgørelse i det moderne kapitalistiske industrisamfund bygger på 1) at arbejdet udtrykker menneskets artsvæsen og 2) at arbejdet udføres som lønarbejde.

1) bygger på Hegels forståelse af, at arbejdet er en proces hvori mennesket former sig selv og verden. dog fremhæver M arbejdet i den materielle produktion.
2) bygger på, atden materielle produktion er foregået indenfor rammerne af forskellige sociale forholdd i historiens løb. Det produktive arbejde udføres af lønarbejderne, der sælger deres arbejdskraft for at kunne overleve.

Kombineres disse to ting = det fremmedgjorte arbejde.

Hegels og Feuerbachs fremmedgørelsesteori.
Hegel: fremmedgørelse knyttes sammen med begreberne afståelse og objektivering. Marx afviser ideen om eksistensen af en overmenneskelig ånd og dens dannelsesproces.

feuerbach forklarer religion ud fra menneskets verdslige eksistens og mener rel. udtrykker en drøm om en anden og bedre verden. Mennesket har skabt forestillingen om gud. objektet er blevet til subjekt = er blevet fremmedgjort for sig selv.

Marx´ fremmedgørelsesteori.
knytter sig til grundideen i Feuerbachs teori, men mener ikke det handler om rel. eller bevidsthed men om arbejdet!
M kritiserer økonomerne for at betragte ejendomsretten som naturligt, mener i stedet den skal opfattes som en historisk forseelse. = det samme som at arbejde ikke er naturligt på den måde det gøres i dag.

lønarbejderen adskilles fra resultatet af sit arbejde (det går til privatejeren) = arbejdet opfattes som noget ydre.

Lønarbejde resulterer i: mennesket kun er frit til at spise, drikke og avle børn. de er dyriske.

fremmedgørelsesteorien anvendes indenfor kritikken af vestlige overflodssamfund

den materialistiske historieopfattelse.
-kaldes senere den historiske materialisme.
-udvikledes gennem kritikken af Hegel og unghegelianernes idealistiske histopfattelse.
-ses især i det kommunistiske manifest.
-M mener, at for overhovedet at kunne "lave" historie, så må man leve = mad, drikke , tøj, bolig = materielle fornødenheder første forudsætning.
-andre samfundsfænomener som sociale forhold, politik og tænkning skal også ses i lyset af dette faktum.

produktivkræfter.......m.m.
den materialistiske historieopfattelse handler ikke om at anvende et abstrakt skema, der skal påtvinges virkeligheden.
Produktivkræfter (menneskets forhold til naturen, vidensniveau, teknik), produktionsforhold ( de socio-økonomiske relationer mellem forskellige klasser) og produktionsmåde (udtrykker totaliteten af produktivkræfter og produktionsforhold) er vigtge begreber for M.

Den sociale revolution.
produktionsforholdene kan fremme eller hæmme en videre udvikling af produktivkræfterne.

Mennesket fødes ind i en eksisterende produktionsstruktur.
når pforholdene ikke længere udvikler pkræfterne indtræder en periode med social revolution

M mener, at man kan adskille 4 forskellige produktionsmåder: den asiatiske, den antikke, den feudale og den moderne borgerlige

den materialistiske opfattelse af historien.
mennesker er ikke bare passive og betragtende væsener i verden.
menneskene forandrer sig selv
socialismen forbedres af praktisk handling i en revolution.
11 feuerbach tese: filosofferne har kun FORTOLKET verden forskelligt, men hvad det kommer an på er at FORANDRE den.

Sociologi: Peter L. Berger

"the process of seculaization"

vi vil se på den religiøse situation som en fordel givet af vores teoretiske synspunkt.

et teoretisk synspunkt har sin styrke i, at forskellige aspekter af situationen i et nyt lys og åbne op for tidligere nedtonede aspekter ved sociologiske ransagelser.

sekularisering:
- betyder: fjernelsen af territorie eller ejendom fra autoriteters kontrol.
- betyder: tilbagevenden til "verden" af en person.
- betyder: anses som et ideologisk koncept der er fyldt med udviklende konnotioner.
- betyder: står for liberaliseringen af den moderne mand fra religiøs formynderskab.
- betyder: "af-kristianisering, gøre hedensk
- betyder: siden anden verdenskrig har teoretikere fulgt op på tråden fra Dietrich Bonhoeffer, de har vendt den tidligere kristne mening om sek. på hovedet og hyldet sek. som en del af kristendommen selv.
- betyder: ordet skulle forlades fordi det er forvirrende, hvis ikke ligefremt meningsløst.
betyder: refererer til empiriske tilgængelige processer der har stor indflydelse på vestlig moderne historie.
betyder: den proces hvorved hvilken sektorer af samfundet og kulturen flyttes væk fra dominansen fra religiøse institutioner og symboler.

den moderne verden, og herunder dens sek. karakter må ses som en slags logisk erkendelse af kristendommen

historiens gang har meget lidt at gøre med den reelle logik af ideer der virkede som faktor til den.

sek. er mere end en social-strukturel proces.
når der er en sek. af samfund og kultur, er der også en sek. af bevidsthed.

forskellige grupper af samf. påvirkes forskelligt af sek: fx. stærkere hos mænd, middelklassen, i byerne, protestanter og jøder m.fl.

amerikansk kirker er selv sek.
den samme sek. som i usa kirker er nu verdensomspændende, i betydningen "westernization and modernization".

der er måske ikke kun sek. bevidsthed indenfor de traditionelle religiøse institutioner, men også
en fortsættelse af mere eller mindre traditionelle motiver af religiøs bevidsthed udenfor deres tidligere institutionelle sammenhæng.

hvilke socio-kulturelle processer og grupper er dem der holder hjulene igang for sek.?
Det er et spørgsmål om synsvinkel.... (se s.109 midt)

i dag er det de industrielle samfund der selv er sek.
den anti-religiøse propaganda fra marxistiske regimer påvirker naturligt sek.processen.
det samme gør pro-religiøse politikker fra forskellige "governments" udenfor den marxistiske sfære.

vi er interesserede i spørgsmålet om hvorvidt den vestlige religiøse tradition måske har båret frøene til sek. i sig selv.

den religiøse faktor må >IKKE ses som noget der opererer i isolation fra andre faktorer.
der er et stadigt dialektisk forhold med den praktiske infrastruktur af samfundets liv.

Sel. har skabt en god situation for det moderne menneske.
religiøse legitimationer / måder at se verden på har tabt deres mening.

MEN: der er opstået et problem, en søgen efter meningsfuldhed.

Sociologi: Roy Wallis

Til d.27/09-06
Roy Wallis

The Elementary Forms of the New Religious Life
(Kompendie s.361-370)

Summary:
- Der er foretaget en analyse af de nye religioner i vesten. Analysen beskæftiger sig med tre typer forestillinger fra de mest fremtrædende religioner. Disse tre typer er baseret på tre måder at tilpasse sig verden på:
1. World-rejecting movements (verdensafvisende)
2. World-affirming movements (verdensomfavnende)
3. Accomodation (verdenstilpassende)

- Typen af tilhængere i bevægelserne er tilsyneladende adskildt: ’World-affirming’ bevægelser henter deres støtte fra middelklassen, hvor ’world-rejecting’ bevægelserne henter deres støtte fra underklassen.

- Den integrerende hypotese som er, idéen om at nye religiøse bevægelser fungerer som overgangsfase mellem modkultur og tilbagevenden til traditionel samfund for de fremmedgjorte unge fra 1960’erne, er udforsket.

Introduction:

- Durkheim forsøgte at påvise religions opståen vha. et funktionalistisk koncept.

- Wallis søger en teoretisk struktur for forståelsen af nye religiøse bevægelser i vesten siden anden verdenskrig ved at lokalisere deres kilder og relatere til deres morfologi, tro og udvikling.


The New Religions:

- Wallis tror på at der kan gøres rede for de ny religiøse bevægelsers tilsyneladende målretethed, stil og organisation, etc. ved at konstruere hvert empirisk tilfælde som besidder et kognitivt ’rum’ bundet af tre analytiske typer. Disse typer er defineret i termer hvorpå nye religiøse bevægelser tilpasser sig til den sociale verden den nu dukker op i. Den må omfavne verden, afvise verden eller være ligeglad med verden og forholde sig neutralt til den). De nye bevægelser må afvise, omfavne eller tilpasse sig verden.

- På side 362 er en figur som repræsenterer placeringerne af de religiøse bevægelser. Opdelingen er dog grov og set i det store hele.

The World-Accommodating new Religion:

- De tilpassende bevægelser drager en forskel mellem det spirituelle og det verdslige/profane.

- Selv om religionen afkræfter individet er der relativt få indblandinger i hvordan livet bør leves.

- Selv om religion er et socialt foretagende, giver trøst og styrke til at leve i den profane verden er dette ikke motiveringen for praksissen.

- Målet for den nye bevægelse er en personlig spirituel reform, ikke organiseret social reform. Et bedre samfund kan kun komme når menneskene er blevet bedre (må ikke tolkes som individuel eller selvcentreret attitude).

- Tro og gavn af praksissen er personlig, hvor formen af gudsdyrkelse og ritualer er kollektive.

- De nye bevægelser skal ses som en protest imod de fremherskende/almindelige religioner.

- De nye bevægelser genopretter et eksperimentelt element til det spirituelle liv. På denne måde erstatter den tabt sikkerhed i en verden hvor religiøse institutioner er blevet betydeligt relativeret.

- De nye tilhængere hentes fra middelklassen og den respektable arbejderklasse. Disse har ikke nødvendigvis dårligt men søger deres spirituelle værdier.

- Religiøse aktiviteter har tendens til at blive regelmæssige men ikke desto mindre fritids engagement.

- Nye religiøse bevægelser herunder er: Katolikker og nye-pinsebevægelser.


The World-Rejecting New religion:

- Disse afvisende bevægelser fordømmer samfundet og dets værdier.

- Især individuel succes og den industrialiserede verdens materialisme.

- De mener at den industrialiserede verden kalder på en genkomst til spirituelle værdier med guidende principper og med en mere landlig levevis.

- Disse bevægelser dedikerer livet til at servicere guruen, profeten og andre som følger ham.

- De mener at når deres religion vinder ind vil verden blive mere simpel, mere elskende, mere human og af mere spirituel orden hvilket vil udrydde det onde i verden. Utopia vil begynde.

- De involveredes medlemskab er en fuldtidsaktivitet. Medlemmerne må bryde fuldstændig med det verdslige liv. = det er en total institution.

- Bevægelserne behandler deres leder som en messias, profet eller guru som er højst autoritær.

- Udenforstående syndes at medlemmerne har mistet deres identitet og personlighed og deres frie vilje.

- Nye religiøse bevægelser herunder er: Manson family, children of god, peoples temple, krishna-consciousness.

The World-Affirming New Religion:

- Disse bekræftene/omfavnende religiøse bevægelser mener at menneskeheden i sig selv har et enormt potentiale.

- Her findes ingen længerevarende vanskelige forberedelser eller forbud. Max en lille periode fra alkohol og stoffer er anmodet.

- Værdierne og målene for denne bevægelse er normalt accepterede. Man forsøger ikke at flygte fra den verden vi lever i men at blive bedre til at opleve den så vi kan nyde den fuldt ud.

- Troen i disse bevægelser er individualistisk. Kilden til alt ligger i en selv og ikke i den sociale struktur.

- Den spirituelle dimension handler om individuelle oplevelser og subjektiv realitet.

- Gud opfattes ikke som en personlig guddom som har et sæt af etiske principper. Hvis der bliver henvist til gud beskrives det som en iboende kraft i universet, men er for det meste til stede i mennesket selv. For mange af de religiøse grupper er selvet den eneste gud der findes.

- Kollektive aktiviteter har ikke nogen betydning med mindre de er målrettet mod selv-frigørelse.

- Det er tydeligt at i sammenhængen med kristen kultur virker de afvisende bevægelser mere traditionelle end de omfavnende bevægelser.

- De omfavnende bevægelser kan måske kaldes kvasi(tilsyneladende)- religiøse; selv om de har transcendente mål via store metafysiske midler så tillægger de gud en meget lille rolle. Derfor ligger de mellem de religiøse og det psykologiske.’

Social Change and the New religions:

- Den trend der ligger til grund for alle de ny-opdukkede religioner er den industrialiserede verden og rationalisering.

- Industrialisering har en tildens til at medføre sekularisering da transcendente værdier har svært ved at overleve i en utilitaristisk/nyttemoralsk verden.

- Rationaliseringen har også tildens til, som Max Weber sagde, at affortrylle verden.

- Industrialiseringen medførte et split mellem familie og arbejde. Størstedelen af de de-institutionaliserede begyndte som Peter Berger sagde det at finde sin identitet i den private sfære.

- Der skete et yderligere skift fra tillæggelsen af identiteten til præstation hvilket førte til status etc. dette medførte sammenligning med andre og dermed efterlades individet som fiasko.

- En anden konsekvens af industrialiseringen og rationaliseringen er svækkelsen af samfundet. Destruktion af det traditionelle samfund hvor individet søger væk fra familien. Individet finder steder det kan være dets virkelige jeg og blive bekræftet i hvem man er.

- De nye religiøse bevægelser er derfor kommet i et forsøg på at bekæmpe de konskvenser sekulariseringen har medført.

The suorces of support for the world-rejecting new religions:

- De verdensafvisende bevægelser blomstrede i 1960’erne.

- Medlemmerne var tidligere hippier, surfere, misbrugere, etc.

- Det der ”lokkede” dem var den varme og kærlighed de blev mødt af.

- Frelsen for disse bevægelser var principielt frelse fra ensomhed. Frelsen var sammenhold i bevægelsen.

- 1960’erne repræsenterede ungdommens historie. Velstand medførte idealisme hvilket medførte en form for tryghed. Dette gjorde at arbejde kunne vente og at det hele nok skulle gå. Flere politiske og sociale begivenheder var med til at give en identitet. ’The civil Rights Campaign’i Amerika , ’Campaign for Nuclear Disarmament i England og ’Vietnamkrigen’ førte til fremmedgørelsen af de unge. Afpersonaliseringen, bureaukratiet og dehumaniseringen førte til et større behov for varmen og intimiteten fra barndommen.

- Afvisningen af dehumaniseringen viste sig i form af hippiekulturen

- De unges politiske aktivisme resulterede i blodige konfrontationer på universiteterne rundt i verden. Den utopiske idé var blevet til en frastødende virkelighed.

- Det var i denne forbindelse flere af de verdensafvisende bevægelser fik medlemmer.

- Selvfølgelig kom ikke alle de nye medlemmer fra hippiekulturen.



The Sources of Support for the New World-affirming Religions:

- De verdensomfangende bevægelser fik også nogle af deres medlemmer fra de unge som havde opgivet troen på at ændre verden.
- Mest havde de deres oprindelse i kendetegn hos de kapitalistiske samfund.

- Deres hovedattraktion var deres personlighedsdyrkelse. Bevægelserne inkluderer en lang række af terapeutiske kulter og selv-udforskende/forbedrende systemer.

- I bevægelserne tilbydes der diverse kurser til at finde ens virkelig selv så man kan opnå mest muligt i denne verden.

- Afvisende bevægelser: Anonymitet VS Omfavnende bevægelser: Dyrker selvet


The Middle Ground and the ”integrative Hypothesis”:

- Alle religiøse bevægelser kombinerer elementer af hver type.

- Robbins, Anthony og Curtis: ”den nye ungdomskulturs religiøse bevægelser har de konsekvenser at genforsone og tilpasse fremmedgjorte unge mennesker til dominerende sociale institutioner og ved at gøre det udfører de bundne/skjulte mønstret vedligeholdelse for det sociale system.”

- Der er i dette afsnit flere eksempler .

CONCLUSION:

- Wallis har forsøgt at vise tre nye typer af religiøse bevægelser kan identificeres af nyligt forskellighed.

- Hver type har karakteristiske træk som er attraktive for en speciel type kunder med påhæng.

- Han har endvidere påvist en forståelse af de implikationer fra disse tre typer sætter os i stand til at fortolke spændingens opståen og forandringerne som er opstået til et stort udvalg af empiriske tilfælde.

Sociologi: Kap. 8

Kapitel 8: Religiøse organisationer og bevægelser:

8.1 En interesse for at typologisere:

- En organisation defineres ofte i sociologien som et fællesskab med en eller flere målsætninger og et vist mindstemål af formel struktur.

- Et centralt tema gennem religionssociologiens historie har været at skelne mellem forskellige typer af religiøse organisationer.

- Klassisk typologi, af Max Weber og Ernst Troeltsch.

- Magt og autoritets udøvelse i religiøse organisationer med udgangspunkt i en kendt typologi fra Max Weber.

8.2 Kirke, sekt og mystik:

- Troeltsch udvikler sin forståelse af kirkens forhold til samfundet i samarbejde med Max Weber.

- Weber fokuserer på tilsluttelse af kirke eller sekt gennem fødsel eller individuel beslutning.

- Troeltsch tre hovedtyper af den kristne tanke: kirke, sekt og mystik.

- Troeltsch beskriver kirken som en institution med midler til frelse og som en institution der tilpasser sig samfundet. Paradox: kirken vil beherske verden og bliver derfor behersket af verden.

- Troeltsch beskriver sekten som har en eksklusiv selvforståelse til forskel fra kirkens indkluderende ambition. Sandheden kan kun få mennesker få indblik i.

- Den amerikanske teolog H. Richard Nieburh indførte en tredje kategori: denominationen.

- Denominationen er en mellemting mellem sekt og kirke som er mere ekumenisk end både kirken og sekten, på den måde kan man acceptere at andre trossamfund også har vigtige elementer af sandhed i sig.

- Denominationen er mindre sakramentbaseret end kirken og mere forkuseret på at medlemmerne bør være aktive, for eksempel når det gælder deltagelse til religiøse arrangementer. Men dog samtidig mere moderat i sine krav til praktisk og trosmæssig opslutning end sekten. Tendens til at følge socio-økonomiske grænser og blive til gennem en social dynamik.

- Senere blev en ny type religiøs organisation introduceret af sociologen Howard Becker i 1932, nemlig kulten.

- Kulten er ifølge Becker en løs sammenslutning af mennesker med en privat og eklektisk religiøsitet. Dette passer godt på nyere uformel og alternativ religiøsitet.

- Fælles for de forskellige varianter er et forsøg på at koncentrere sig om dimensioner som er samfundsmæssigt vigtige.

- Den britisk-amerikanske sociolog Roland Robertson taler om to dimensioner. Den ene dimension har enten unik eller pluralistisk legitimitet, hvor den anden skelner mellem enten inklusivt eller eksklusivt medlemskabsprincip.

- Robertson indfører en ny type som er den institutionaliserede sekt. Denne er en organisation som har en mere åben og samarbejdsorienteret indstilling end sekten i andre religiøse organisationer. Den institutionalisrede sekt har samtidig en høj og krævende forventning om at medlemmerne skal slutte aktivt og hengivent op om organisationens virksomhed.

- Den britiske sociolog Roy Wallis fører kulten ind i skemaet. Denne betragtes som en bevægelse som er åben for forskellige livstolkninger. Samtidig er den afvigende i forhold til herskende normer i samfundet.

- Helse og velvære vil ofte være vigtige livsmål for kultene og søger nye midler som healing, alternativ medicin, meditation, astrologi og selvudvikling.

- Kirken er gør, i sociologisk forstand, krav på at repræsentere sandheden eksklusivt. Dvs. udenfor kirken er der ingen frelse.

- Kirken tilpasser sig både politisk og i forhold til folkelige strømninger

- Mht. sekten forholder det sig sådan at når man først er kommet indenfor, kræver den meget af sine medlemmer. Sektens lære og livsstil kan være ganske streng og asketisk.

- Ved at vægtlægge kultenes løse og individualistiske præg nærmes den tredje religiøsitetsform hos Troeltsch som han kalder mystik. Han påpeger at mystikken let udvikler sig videre til en ren religiøs individualisme som kan ende i recination.


8.3 Nogle præciseringer og kritiske merknader:

- Kirke-sekt-typologien kan fagligt set kritiseres for at være rent beskrivende og ikke have nogen forklaringskraft i sig selv.

- Typologiskemaer kan på den anden side set være med til at udvikle interessante hypoteser i forlængelse af typerne, f.eks. om hvad slags magt- og socialiseringsformer som dominerer indenfor de forskellige typer, eller hvilke overlevelsesmuligheder forskellige typer religiøse organisationer kan tænkes at have under forskellige samfundsvilkår.

- Den tætteste forbindelse mellem kirke og nation i dagens Europa finder man i Hellas. Der har den græsk-ortodokse kirke næsten alle grækere som medlemmer og stærk indflydelse i mange samfundsinstitutioner bl.a. i skolen.

- Man kan hævde at typologien lægger for stor vægt på religiøse organisationer. Dette kan være baggrunden for at religionsforskere kritiseret at generel sociologi er for lidt interesseret i religion.

8.4 Dynamikken i religiøs organisation:

- Max Weber var optaget af hvordan bevægelser kunne overleve. Hans svar på dette var at bevægelser måtte institutionaliseres, altså bringes i faste former.

- Nieburh videreudviklede flere synspunkter af hvordan sekter ville udvikle sig over tid. Han mente at sekter efterhånden ville nærme sig kirketypen og blive en denomination.

- Nieburh trak også Webers teori om hvordan asketisk kristendom i længden ville føre til økonomisk velstand og mente at en stigende social mobilitet ville føre til at sektmedlemmerne ville lægge større vægt på velstand og storsamfundets respektabilitet. Konflikter med omverdenen ville blive dæmpet og tilpasningsviljen øget.

- Den britiske sociolog Alan Aldrige kritiserer Nieburh for at beskrive vejen fra sekt til denomination for mekanisk og deterministisk. Aldrige peger på at en stærk socialisering i en sekt kan vedligeholde gløden gennem mange generationer, og nævner Jehovas vidner som eksempel på dette.


8.5 Religiøse organisationer som aktive størrelser: Ressourcemobiliseringsteori:

- Meget af den traditionelle forskning om religiøse sekter har taget udgangspunkt i at nye medlemmer enten har haft problemer eller afveget fra samfundet, eller er blevet manipuleret ind i sekten. [jf. deprivationsteorien]

- De nye bevægelser som blomstrede op i 1960’erne og 1070’erne handler ikke kun om religiøse bevægelser men generelt om sociale bevægelser.

- Fokus flyttes fra den enkeltes motivation til strategier for at ’vinde’ medlemmer og holde på dem.


8.6 Organisationer præget af tvang, utilitarisme og normativt engagement:

- Den amerikanske sociolog Amitai Etzioni har udformet en tre-delt typologi hvor han skelner mellem tvangsorganisationer, utilitaristiske organisationer og normative organisationer.

- Tvangsorganisationer: her har ledelsen legitim tvangsmagt. Et godt eksempel på dette kan være fængslet eller militæret.

- Utilitaristiske organisationer: Disse lægger vægt på nyttetænkning, økonomisk egeninteresse med økonomiske og materielle belønninger.

- Normative organisationer: Her deltager medlemmerne fordi de er normativt engagerede og her lægges vægt på at vedligeholde interessen.

- Ifølge Etzioni er de fleste organisationer i virkeligheden blandingsformer, derfor skal kirke-sekt-typologien ses som idealtypisk.

- Specielt i moderne, pluralistiske og liberale samfund er religiøse organisationer først og fremmest normative organisationer. Medlemmerne kan sjældent tvinges ind i organisationen, dette giver problemer for ledelsens magt da normative styringsmidler er relativt svage i et liberalt og pluralistisk samfund.

8.7 Autoritetstyper i religiøse organisationer:

- Traditionel autoritet: Magten går i arv fra far til søn. Her er præsten et godt eksempel.

- Karismatisk autoritet: Denne autoritet tillægges personer med guddommeligt kald. I situationer hvor der er et behov for en stærk leder. I sådanne situationer kan det ske at mytedannelser og idealisering ophøjer almindelige personer til karismatiske ledere.

- Weber knytter fremvæksten af det moderne samfund til rationel-legal autoritet. Det rationelle henviser til kundskab, hvor det legale henviser til lovgrundlag. Her findes der tre kategorier af autoritet:
1. Bureaukratisk autoritet
2. Professionel autoritet
3. Demokratisk autoritet

- Webers interesse for bevægelsers overlevelse førte ham til begrebet rutinisering af karismatisk autoritet eller institutionalisering af karismatisk autoritet.

8.8 Sociologiske studier af religiøse bevægelser og minoriteter:

- Charles Glock er en af de største tilhængere af deprivationsteorien i religionssociologien generelt og han mener at følelsen af at mangle noget i livet er en vigtig drivkraft ind i sekteriske bevægelser.

- Sekter som er rettet ind mod ændringer i enkeltindividets liv, forudsætter for eksempel et moderne, individualistisk og delvis sekulariseret samfund.

- Wilson advarer mod at der findes enkle forklaringer på tilslutningen til sekter.

- James Beckford har foretaget en omfattende empirisk undersøgelse af hvem som bliver Jehovas vidner i Storbritannien.

- Nogle af Beckfords fund giver en vis støtte til deprivationsteorien.

- Nyere undersøgelser af alternative religiøse bevægelser, særlig i USA, betoner som nævnt at de i stor grad får medlemmer blandt unge mennesker med middelklassebaggrund.

- Nyreligiøse bevægelser er blevet hyldet nærmest som definitivt bevis for at sekulariseringsteorien er fejlet, men de er også blevet tolket som tegn på sekularisering.

- Sociologer og socialantropologer begår ofte den fejl at de kommer i nær kontakt med aktørerne. At møde folk i deres eget miljø bidrager til a skabe en kontekstuel forståelse. Meget som virker tilforladeligt i en kontekst, kan virke irrationelt og mærkeligt udenfor konteksten.

- Mens sociologien har leveret nødvendige korrigeringer af folkelige stereotyper og hjælpeprofessionens tendens til at patologisere, kan sociologer og socialantropologer nogle gange have lagt for lidt vægt på autoritære teknikker og intern magtmisbrug i de religiøse bevægelser.

- Samfundsforskningen bør forsøges at bygge på empirisk materiale.

Sociologi: Hele kap. 4

Til d.26/09-06:

Religion i dagens sociologi og kulturanalyse (s.65à):

- Perioden der omtales begynder omkring 1960

- Her bliver de mest centrale teoretikere trukket frem når der diskuteres sociologi og kulturanalyse i dagens lys.

- Habermas og Bauman bevæger sig indenfor sociologi, filosofi, etik og kulturkritik.



4.1: Jürgen Habermas: Religionens plads i den rationelle dialog:

- Tysk sociolog og filosof, født 1929

- Har kombineret kritisk analyse med udviklingen af sin egen systematiske teori.

- Habermas bearbejder en række temaer i sine bøger som er fokuseret på forholdet mellem rationalitet, modernitet og demokrati. Hans formål var med en skitse af et frigjort og rationelt samfund.

- Et gennemgående tema er en rekonstruktion af Webers teori om rationaliseringen af samfundet.

- Han følger Webers teori om uungåelige processer som har med rationalisering og sekularisering at gøre.

- For Habermas består samfundet af system og livsverden. Han ser livsverdenen som en endelig sfære af mening og som en offentlig sfære af kommunikativ handling. Udgangspunktet er at individet har brug for personlig integration, identitet eller mening. Denne mening er afhængig af integrerende kulturelle normer som er skabt af samfundet.

- Tradition, værdier og religion udgør dermed en del af livsverdenen som den kommunikative kompetence springer ud af.

- Efterhånden som samfundet udvikler sig fik mennesket større kontrol over naturen, og kundskab om naturen blev en adskilt sfære, mens religion nu blev begrænset til spørgsmål om mening og hensigt. På denne måde blev videnskab og religion skilt fra hinanden.

- I det moderne samfund er livsverdenen truet tingliggøren på grund af indtrængen fra ikke-kommunikative medier som penge og magt.

- I det moderne samfund har religion trukket sig tilbage til privatsfæren som er edskilt fra videnskab og politik. Habermas mener dermed at en rekonstruktion af traditionelle religiøse livssyn ikke vil give nogen overbevisende virkning og mening i det moderne samfund.

- Der findes dog en undtagelse hvor religion kan have en funktion og det er i kommunikationsprocessen.

- Habermas syn på religion er baseret på en teori om ’sprogliggørelse af det hellige’, en udviklingsproces hvor det der er blevet opfattet som et adskildt objekt, Gud, kan blive kendt immanent som en kommunikativ struktur.


4.2: Niklas Luhmann. Religion som funktion:

- Tysk sociolog (1927-1998).

- Udviklede en systemteori.

- Interesseret i to emner: 1) almen teori om sociale systemer og 2) en teori om moderne samfund.

- I hans almene teori om sociale systemer lægger han i stor grad vægt på kommunikation. Systemer er baseret på fælles mening og fælles mening er altid resultater af kommunikation.

- Det moderne samfund opretholder orden uden at være afhængig af konsessus i hele samfundet.

- Når Luhmann analyserer moderne samfund lægger han vægt på to ting: 1) den drastiske samfundsmæssige kompleksitet og 2) differentieringen af de samfundsmæssige systemer.

- Luhman mener at moderne samfund er karakteriseret ved gensidig afhængighed.

- Jo mere komplekst samfundet er, des mere tillid har vi brug for.

- Moderne samfund har udviklet komplementære sociale roller, hvor en person både kan være doktor og patient, eller politiker og stemmegiver på samme tid.

- Beslutninger omkring religiøse overbevisninger er blevet private på samme måde som ovenstående.

- Luhmann skiller mellem hvordan et system forholder sig til samfundet som en helhed og hvordan det forholder sig til andre systemer.

- Mens ’funktion’ henviser til kommunikation og det transcendente og de aspekter som religiøse institutioner mener angår dem selv, henviser ’forestilling’ til situationer hvor religionen bliver anvendt på problemer som har sin oprindelse i andre systemer.


4.3: Erving Goffman: Hverdagslivet som drama og ritualer:

- En af de mest fortolkende sociologer, født i Canada (1922-1982).

- Ser på samfundet som et teater.

- Mennesket har et alsidigt ego og det er i stand til at fremhæve eller dæmpe forskellige sider af sig for at skabe et gunstigt indtryk af sig selv hos andre og undgå pinlige situationer.

- I tillæg til teatermetaforer udnytter Goffman i høj grad ritualbegrebet. Han udvider Durkheims beskrivelse af ritualer til at gælde hverdagslige møder. Ritualer intensiverer fælles følelser og styrker derved sammenholdet mellem deltagerne.

- Roller er noget man går ud af eller ind i og giver sit særpræg for at opnå noget.


4.4: Peter L. Berger og Thomas Luckmann: Religion som social konstruktion:

- Peter L. Berger (1929 à), født i Wien.

- Thomas Luckmann (1927 à)

- Begge har en forståelse af virkeligheden som en social konstruktion.

- De mener begge at der findes en overordnet virkelighed og for dem er hverdagsvirkeligheden den vigtigste.

- En dialektisk forståelse af virkeligheden.

- Samfundet er et produkt af mennesker fordi mennesker udtrykker sig i aktivitet og dermed skaber noget om sig = denne proces kaldes eksternalisering.

- Ifølge Berger og Luckmann er eksternalisering , objektivering og internalisering en kontinuerlig proces. Det er inden for denne dialektik at de ser på samfundet som et menneskeligt produkt.

- Når de diskuterer samfundets symbolske univers er de mest optagede af dets nomiske eller ordnende funktion. De mener at det symbolske univers skaber legitimitet for den institutionelle orden.

- Berger skitserer hvordan religionens rolle har ændret sig fra at være perspektiv for hele samfundet til institutionernes løsrivelse fra religionen. Religionen mister det Berger kalder for plausibilitetsstruktur eller troværdighedsstruktur.

- Religionen blev skubbet ud af den offentlige sfære og over i den private sfære.

- Hos Luckmann er religionen ikke et socialt men et antropologisk fænomen.

- Luckmann mener at mennesket kan overskride sin egen natur ved at bygge objektive, moralsk forpligtende og altomfattende meningssystemer.


4.5: Pierre Bourdieu. Religion og social praksis:

- Pierre Bourdieu 1930-2002.

- Voksede op i sydfransk landsby. Landsbyen var et samfund med stort klasseskel og skel mellem land- og bykultur hvilket ofte har forklaret hans ønskeom at afsløre strategierne som den dominerende klasse benyttede sig af for at opretholde magten.

- Bourdieu’s projekt var at bygge bro mellem strukturalisme (videnskabelig systemlære) og fænomenologi (rent beskrivende fremstilling af fænomenerne uden tydning).

- Hører til den gruppe af teoretikere der fokuserer mest på forholdet mellem struktur og handling (Foucalt, Giddens og Bauman).

- Bourdieu forstår socialt liv ud fra begreber om objektive materielle, sociale og kulturelle strukturer og individers og gruppers konstituerende (organiserer, udgør grundlaget for) praksis og erfaring.

- Bourdieu’s vigtigste værk ’Distinktionen’ blev udgivet i 1979. Her analyserer han forskellene i smag (for kunst, musik, religion, etc.) mellem de sociale klasser. I bogen hævder han at sociale grupper som oplever nedadgående social mobilitet, vil overtage en traditionel religion som lægge vægt på at fejre fortiden fordi dette vil støtte om op håbet om at vende tilbage til den gamle sociale orden og væren.




- I Bourdieu’s arbejde er der tre centrale begreber:
- Habitus:( beskaffenhed, ydre præg, åndelig holdning) Habitusen reflekterer
kollektive erfaringer som fungerer på et ubevidst plan og
bliver vigtige bestemmende faktorer i ethvert individs liv.
- Kapital: Begrebet har med evnen til at udøve kontrol over egen og
andres fremtid at gøre. Økonomisk kapital er den mest
effektive form for kapital. Symbolsk kapital vil skjule den
økonomiske magt til den dominerende klasse. Kulturel kapital
som sprog, kultur og genstande kan bruges for at etablere
hegemoni [harmoni]. Skolesystemet er en nøgleinstitution da
den sociale orden er opretholdt fordi sproget, værdierne,
forudsætningerne og modellerne for succes og nederlag som
skolen repræsenterer, tilhører den dominerende klasse.
- Felt : Begrebet felt er brugt for at give en oversigt over det
flerdimensionelle rum af positioner og positionstagende
agenter. Processen inden for hvert felt får en form for
konkurrence over positioner og forfremmelse. Kunst har f.eks.
sin egen interne kamp om anerkendelse, magt og kapital.

- På baggrund af disse tre begreber fortolker Bourdieu social praksis ud fra forholdene mellem nuværende kapital og habitus som er realiseret indenfor et specifikt felt.

- For Bourdieu drejer religiøs magt og dominans sig om dominans over perceptionskategorierne [opfattelse, umiddelbare sanseerfaring, iagttagelse, etc.]. De dominerede har en tendens til at nedvurdere sig selv og sine perceptioner og kan dermed påtvinges en religiøs habitus = symbolsk vold/religiøs vold.

- Har et reduktionistisk (reducerer religionen til noget andet, ser religionen som et udtryk for noget mere grundlæggende i menneskelig adfærd) syn på religion. Han mener at når den religiøse magt er afsløret vil magten i den religiøse legitimering også aftage.

- Bourdieu’s syn på riter indebærer at riterne er en social praksis som inkluderer (f.eks. fransk eliteskole) muligheden for at konstruere og opretholde magt 8. Dette er brugt til studier af religiøse ritualer og rituel praksis.

- To begreber: Doxa og ortodoksi
- Doxa: Kundskab som er taget for givet
- Ortodoksi: Dogmatisk rigtig, rettroenhed
- Traditionel kundskab og magt relationer er opretholdt til nogen
begynder at stille spørgsmålstegn ved dem. Skal den traditionelle
kundskab og sociale relationer opretholdes må man forsvare dem eller
blive ortodoks.



4.6: Michel Foucault: Spiritualitet, kropslighed og politik:

- (1926-1984) Hovedskikkelse indenfor fransk filosofisk debat om rationalitet, sprog, kundskab og magt.

- Ateist og udførte ikke systematiske undersøgelser af religionen.

- Han så på kristendommen som en vigtig dannende kraft i den vestlige verden.

- Lagde vægt på religionens undertrykkende natur.

- Undersøger hvordan magt og kundskab er bundet sammen i et komplekst netværk af relationer.

- Viser hvordan forskellige former for straf har et religiøst grundlag.

- Han har en katolsk baggrund som i nogle tilfælde kan have påvirket hans arbejde.

- Foucault hævder at seksualitet ikke er givet men er historisk konstrueret.

- Religiøs diskurs har er dannet gennem den menneskelige proces som har med magt og kundskab at gøre.

- Magt er over alt og kommer fra over alt. Siden religionen er en del af den større kultur, eksisterer den som en manifestation af magt. Religionen er et magtsystem eftersom den ordner livet gennem et sæt af magtrelationer.

- Han peger på at der findes en gensidig handling af afsløring og overgivelse i bekendelsens praksis. I denne proces bliver selvet dannet og formet.


4.7: Anthony Giddens: Religion i senmoderniteten:

- Anthony Giddens 1938à

- Bidragsyder til moderne analyser af sociale klasser og stratificering (lagdeling).

- Et vigtigt projekt for Giddens er at bygge bro over skellet mellem struktur og handling. I sin struktureringsteori hævder han at sociale relationer som er struktureret i tid og rum er et resultat af at strukturer har en todelt karakter. Dette betyder at mennesker skaber samfundet, men på samme tid er de begrænset af det samfund de har skabt. Selv om handling og struktur normalt bliver set på som modsatte begreber så kan de ikke analyseres hver for sig.

- På den ene side lægger Giddens stor vægt på individuel handling/den rationelle beslutningstagende aktør. På den anden side hævder han at individet ikke kan træffe beslutninger og handle uden at trække på de kollektive fortolkningsskemaer.

- F.eks. er sprog en struktur. Sprog organiseres i praksis, men sproget er også reproduceret igennem praksis. Ved at sørge for fælles fortolkningsskemaer gør strukturen det muligt at ny handling kan finde sted.

- Giddens hævder at der findes bestemte forandringer som betegner den nuværende epoke.

- Refleksiviteten i moderne socialt liv består i at social praksis konstant undersøges og omdannes i lys af ny information.

- Moderne liv og individ: Individet eksisterer indenfor en struktur, men det er også agent, noget som betyder at selvet må skabes. Konstruktionen af selvet som et refleksivt projekt er en vigtig del af modernitetens refleksivitet. Identiteten er ikke noget som er givet men den tilegnes gennem forhandlet og refleksivt brug af de ressourcer som hvert liv tilbyder. Identiteten er skabt og valgt af individet.

- At have et valg når det gælder ens identitet kan både være frigørende og vanskeligt og kan medfør angst over at bestemme ens ’virkelige selv’ eller ’sande identitet’.

- Traditionelle samfund:
- Religiøse kosmologier og rituel praksis har med tillid at gøre
- Religion medførte også en vis risiko da den kunne være kilde til angst,
fordi truslen om naturkatastrofer ofte blev forstået vha. religiøse koder
og symboler.
- Religionen kan også være kilde til eksistentiel angst.

- I det moderne samfund er kosmologier erstattet med kundskab styret af logiske og empiriske observationer som er rettet mod materiel teknologi.

- I det moderne samfund reduceres religionens betydning.

- For Giddens er religion og tradition bundet nært sammen. Det moderne liv svækker begge, dog mere traditionen end religionen.

- Modernitet skaber nye moralske problemer.

- Tvivl og usikkerhed ligger til grund for opblomstringen af religionen. Opblomstringen finder sted i forbindelse med fødsel, ægteskab og død.


4.8: Zygmunt Bauman: Den flydende postmoderniteten:

- Zygmunt Bauman 1925.

- Professor i sociologi

- Stærkt engagement for social lighed og meget imod enhver form for autoritet og dogmatisk tænkning.

- Samfundsteoretiker som sammenkobler sociologi og etik.

- Han tager i sin sociologi udgangspunkt i mennesket som aktivt handlende. For Bauman er menneskene kollektivt orienterede og prøver at skabe orden og mening. Samtidig beskriver han stærke samfundsstrukturer.

- Bauman er mest kendt som en modernitetskritisk sociolog.

- Bauman hævder at Holocaust, nazisternes forsøg på at udrydde jøderne, ikke var et tegn på at menneskene altid er irrationelle. Det var heller ikke udslag af modernitetens sammenbrud og tilbagefald til det primitive. For Bauman var Holocaust et udslag af det moderne projekt som stræber mod orden, ryddelighed og kontrol.

- Moderniteten er intolerant over for det fremmede og kræver renhed i fornuftens navn. Fælles for det moderne, både i kommunisme, nazisme og socialdarwinisme har været forfølgelse af afvigere.

- Modernitetens mest centrale kendetegn er bureaukratiet hvilket indebærer en vidtgående arbejdsdeling og opsplitning af arbejdsopgaver. Dermed får bureaukraterne et teknisk ansvar mens det moralske ansvar pulveriseres.

- Der var to specielle forhold der gjorde at Holocaust var muligt:
1. Den ene var krigssituationen
2. Den anden var det tyske folks passivitet helt fra starten.

- Bauman har et håb om at menneskenes indbyggede etiske engagement for det nære gradvis kan opgraderes til universelt inkluderende etisk omsorg.


- Typisk for hans sans for det sammensatte og tvetydige er en drøftelse af kærlighedens sociologi.

- Kærligheden kan være præget af det fikserede, det fastlagte. I det tilfælde har parret et fælles kodeks som definerer rammerne for deres forhold. Faren er at forholdet kan stivne i rutine og pligt. Det flydende forhold er mere dynamisk. Begge parter beregner tab og gevinst ud fra den givne situation. Dette forhold er ustabilt, usikkert og truende.

- Moderniseringen har svækket religionens betydning i samfundet.

- Forførelse har erstattet undertrykkelse og fælles religiøse rammer som grundlag for social integration.

- Bauman ser ikke noget religiøst i det postmoderne menneskes jagt på selvrealisering og lykke.

- Historisk har religiøse ledere haft magt til at påføre folk religiøse problemstillinger (jf. Foucault).

- Den postmoderne bevidsthed ønsker glæde og lyst hvor den traditionelle religiøse bevidsthed fokuserer på menneskers begrænsninger og tristhed.

- Fundamentalisme er den trygge havn.

- Kritik af Bauman: Han sætter for stort lighedstegn mellem religion og fundamentalisme.


4.9: Nogle hovedlinier:

- Et af emnerne som alle har været optaget af er forholdet mellem individ og samfund.

- De fleste peger på at der findes en spænding mellem individ og samfund. Alle er enige om at der ikke findes noget der hedder ren individualitet, men at mennesker udvikler personligheden i social samhandling.

- Mens alle teoretikerne lægger vægt på at individets identitet er socialt konstrueret, er Giddens den som i størst grad ser på identiteten som noget som er skabt og valgt af individet.

- Giddens lægger vægt på at de sociale aktører skaber religion, men at dette også hænger sammen med en større samfundsmæssig udvikling.

- Hos Habermas, Luhmann, Bourdieu og Foucault er religion i langt større grad et produkt af strukturerne.



Sociologiens ældre klasikkere og deres syn på religion (s.63)

3.8 Mellem strukturer og aktører:

- Der er et grundlæggende skel mellem strukturorienterede og aktørorienterede teorier.

- Strukturorienterede teorier anser visse overindividuelle ordninger som de mest grundlæggende faktorer i samfundet. Disse giver rammerne for og bestemmer individets tænkning, handling og sociale liv. Svagheden ved disse teorier er at de ofte præsenterer generaliseringer som gør at man overser aktøren og konteksten. På denne måde bliver sociale fænomener forstået som ydre kræfter.
- Hos Marx er strukturerne materielle (samfund præget af konflikter)
- Hos Durkheim er de materielle og moralske (teoris fokus à harmoni)
- Hos Parsons er de materielle og normative (teoris fokus à harmoni)

- Inden for strukturorienterede teorier lægges der vægt på at religion er et resultat af større samfundsmæssige forandringer. Man har også tendens til at lægge vægt på den betydning religionen har for samfundets behov. Durkheim mener at religion har en funktion i det at skabe socialt sammenhold og stabilitet. Ligeledes mener Parsons at religion er en nødvendighed for individet og det sociale system for at skabe motivation og stabilitet. => religion bliver til et fænomen som er en effekt af ydre betingelser.


- Aktørorienterede teorier forsøger at forklare den sociale virkelighed ved at referere til formålsrationel social handling. Her er man optaget af betingelserne for social handling hvor man ser på den sociale aktør som rationel og orienteret mod et klart defineret mål. Sociale fænomener bliver set på som rationelle reaktioner mod samfundsmæssige betingelser. Dette perspektiv ses hos Weber, Simmel og Mead.

- Inden for aktørorienterede teorier er sigtemålet at forstå aktørens handling. Der ægges endvidere vægt på motivet bag aktørens handling. Hos Weber er religion knyttet til individets behov for mening. Hos Simmel og Mead opstår religion i den sociale interaktion. => Religion er et produkt af bestemte individer som levede i en givet historisk kontekst.