Til d.26/09-06:
Religion i dagens sociologi og kulturanalyse (s.65à):
- Perioden der omtales begynder omkring 1960
- Her bliver de mest centrale teoretikere trukket frem når der diskuteres sociologi og kulturanalyse i dagens lys.
- Habermas og Bauman bevæger sig indenfor sociologi, filosofi, etik og kulturkritik.
4.1: Jürgen Habermas: Religionens plads i den rationelle dialog:
- Tysk sociolog og filosof, født 1929
- Har kombineret kritisk analyse med udviklingen af sin egen systematiske teori.
- Habermas bearbejder en række temaer i sine bøger som er fokuseret på forholdet mellem rationalitet, modernitet og demokrati. Hans formål var med en skitse af et frigjort og rationelt samfund.
- Et gennemgående tema er en rekonstruktion af Webers teori om rationaliseringen af samfundet.
- Han følger Webers teori om uungåelige processer som har med rationalisering og sekularisering at gøre.
- For Habermas består samfundet af system og livsverden. Han ser livsverdenen som en endelig sfære af mening og som en offentlig sfære af kommunikativ handling. Udgangspunktet er at individet har brug for personlig integration, identitet eller mening. Denne mening er afhængig af integrerende kulturelle normer som er skabt af samfundet.
- Tradition, værdier og religion udgør dermed en del af livsverdenen som den kommunikative kompetence springer ud af.
- Efterhånden som samfundet udvikler sig fik mennesket større kontrol over naturen, og kundskab om naturen blev en adskilt sfære, mens religion nu blev begrænset til spørgsmål om mening og hensigt. På denne måde blev videnskab og religion skilt fra hinanden.
- I det moderne samfund er livsverdenen truet tingliggøren på grund af indtrængen fra ikke-kommunikative medier som penge og magt.
- I det moderne samfund har religion trukket sig tilbage til privatsfæren som er edskilt fra videnskab og politik. Habermas mener dermed at en rekonstruktion af traditionelle religiøse livssyn ikke vil give nogen overbevisende virkning og mening i det moderne samfund.
- Der findes dog en undtagelse hvor religion kan have en funktion og det er i kommunikationsprocessen.
- Habermas syn på religion er baseret på en teori om ’sprogliggørelse af det hellige’, en udviklingsproces hvor det der er blevet opfattet som et adskildt objekt, Gud, kan blive kendt immanent som en kommunikativ struktur.
4.2: Niklas Luhmann. Religion som funktion:
- Tysk sociolog (1927-1998).
- Udviklede en systemteori.
- Interesseret i to emner: 1) almen teori om sociale systemer og 2) en teori om moderne samfund.
- I hans almene teori om sociale systemer lægger han i stor grad vægt på kommunikation. Systemer er baseret på fælles mening og fælles mening er altid resultater af kommunikation.
- Det moderne samfund opretholder orden uden at være afhængig af konsessus i hele samfundet.
- Når Luhmann analyserer moderne samfund lægger han vægt på to ting: 1) den drastiske samfundsmæssige kompleksitet og 2) differentieringen af de samfundsmæssige systemer.
- Luhman mener at moderne samfund er karakteriseret ved gensidig afhængighed.
- Jo mere komplekst samfundet er, des mere tillid har vi brug for.
- Moderne samfund har udviklet komplementære sociale roller, hvor en person både kan være doktor og patient, eller politiker og stemmegiver på samme tid.
- Beslutninger omkring religiøse overbevisninger er blevet private på samme måde som ovenstående.
- Luhmann skiller mellem hvordan et system forholder sig til samfundet som en helhed og hvordan det forholder sig til andre systemer.
- Mens ’funktion’ henviser til kommunikation og det transcendente og de aspekter som religiøse institutioner mener angår dem selv, henviser ’forestilling’ til situationer hvor religionen bliver anvendt på problemer som har sin oprindelse i andre systemer.
4.3: Erving Goffman: Hverdagslivet som drama og ritualer:
- En af de mest fortolkende sociologer, født i Canada (1922-1982).
- Ser på samfundet som et teater.
- Mennesket har et alsidigt ego og det er i stand til at fremhæve eller dæmpe forskellige sider af sig for at skabe et gunstigt indtryk af sig selv hos andre og undgå pinlige situationer.
- I tillæg til teatermetaforer udnytter Goffman i høj grad ritualbegrebet. Han udvider Durkheims beskrivelse af ritualer til at gælde hverdagslige møder. Ritualer intensiverer fælles følelser og styrker derved sammenholdet mellem deltagerne.
- Roller er noget man går ud af eller ind i og giver sit særpræg for at opnå noget.
4.4: Peter L. Berger og Thomas Luckmann: Religion som social konstruktion:
- Peter L. Berger (1929 à), født i Wien.
- Thomas Luckmann (1927 à)
- Begge har en forståelse af virkeligheden som en social konstruktion.
- De mener begge at der findes en overordnet virkelighed og for dem er hverdagsvirkeligheden den vigtigste.
- En dialektisk forståelse af virkeligheden.
- Samfundet er et produkt af mennesker fordi mennesker udtrykker sig i aktivitet og dermed skaber noget om sig = denne proces kaldes eksternalisering.
- Ifølge Berger og Luckmann er eksternalisering , objektivering og internalisering en kontinuerlig proces. Det er inden for denne dialektik at de ser på samfundet som et menneskeligt produkt.
- Når de diskuterer samfundets symbolske univers er de mest optagede af dets nomiske eller ordnende funktion. De mener at det symbolske univers skaber legitimitet for den institutionelle orden.
- Berger skitserer hvordan religionens rolle har ændret sig fra at være perspektiv for hele samfundet til institutionernes løsrivelse fra religionen. Religionen mister det Berger kalder for plausibilitetsstruktur eller troværdighedsstruktur.
- Religionen blev skubbet ud af den offentlige sfære og over i den private sfære.
- Hos Luckmann er religionen ikke et socialt men et antropologisk fænomen.
- Luckmann mener at mennesket kan overskride sin egen natur ved at bygge objektive, moralsk forpligtende og altomfattende meningssystemer.
4.5: Pierre Bourdieu. Religion og social praksis:
- Pierre Bourdieu 1930-2002.
- Voksede op i sydfransk landsby. Landsbyen var et samfund med stort klasseskel og skel mellem land- og bykultur hvilket ofte har forklaret hans ønskeom at afsløre strategierne som den dominerende klasse benyttede sig af for at opretholde magten.
- Bourdieu’s projekt var at bygge bro mellem strukturalisme (videnskabelig systemlære) og fænomenologi (rent beskrivende fremstilling af fænomenerne uden tydning).
- Hører til den gruppe af teoretikere der fokuserer mest på forholdet mellem struktur og handling (Foucalt, Giddens og Bauman).
- Bourdieu forstår socialt liv ud fra begreber om objektive materielle, sociale og kulturelle strukturer og individers og gruppers konstituerende (organiserer, udgør grundlaget for) praksis og erfaring.
- Bourdieu’s vigtigste værk ’Distinktionen’ blev udgivet i 1979. Her analyserer han forskellene i smag (for kunst, musik, religion, etc.) mellem de sociale klasser. I bogen hævder han at sociale grupper som oplever nedadgående social mobilitet, vil overtage en traditionel religion som lægge vægt på at fejre fortiden fordi dette vil støtte om op håbet om at vende tilbage til den gamle sociale orden og væren.
- I Bourdieu’s arbejde er der tre centrale begreber:
- Habitus:( beskaffenhed, ydre præg, åndelig holdning) Habitusen reflekterer
kollektive erfaringer som fungerer på et ubevidst plan og
bliver vigtige bestemmende faktorer i ethvert individs liv.
- Kapital: Begrebet har med evnen til at udøve kontrol over egen og
andres fremtid at gøre. Økonomisk kapital er den mest
effektive form for kapital. Symbolsk kapital vil skjule den
økonomiske magt til den dominerende klasse. Kulturel kapital
som sprog, kultur og genstande kan bruges for at etablere
hegemoni [harmoni]. Skolesystemet er en nøgleinstitution da
den sociale orden er opretholdt fordi sproget, værdierne,
forudsætningerne og modellerne for succes og nederlag som
skolen repræsenterer, tilhører den dominerende klasse.
- Felt : Begrebet felt er brugt for at give en oversigt over det
flerdimensionelle rum af positioner og positionstagende
agenter. Processen inden for hvert felt får en form for
konkurrence over positioner og forfremmelse. Kunst har f.eks.
sin egen interne kamp om anerkendelse, magt og kapital.
- På baggrund af disse tre begreber fortolker Bourdieu social praksis ud fra forholdene mellem nuværende kapital og habitus som er realiseret indenfor et specifikt felt.
- For Bourdieu drejer religiøs magt og dominans sig om dominans over perceptionskategorierne [opfattelse, umiddelbare sanseerfaring, iagttagelse, etc.]. De dominerede har en tendens til at nedvurdere sig selv og sine perceptioner og kan dermed påtvinges en religiøs habitus = symbolsk vold/religiøs vold.
- Har et reduktionistisk (reducerer religionen til noget andet, ser religionen som et udtryk for noget mere grundlæggende i menneskelig adfærd) syn på religion. Han mener at når den religiøse magt er afsløret vil magten i den religiøse legitimering også aftage.
- Bourdieu’s syn på riter indebærer at riterne er en social praksis som inkluderer (f.eks. fransk eliteskole) muligheden for at konstruere og opretholde magt 8. Dette er brugt til studier af religiøse ritualer og rituel praksis.
- To begreber: Doxa og ortodoksi
- Doxa: Kundskab som er taget for givet
- Ortodoksi: Dogmatisk rigtig, rettroenhed
- Traditionel kundskab og magt relationer er opretholdt til nogen
begynder at stille spørgsmålstegn ved dem. Skal den traditionelle
kundskab og sociale relationer opretholdes må man forsvare dem eller
blive ortodoks.
4.6: Michel Foucault: Spiritualitet, kropslighed og politik:
- (1926-1984) Hovedskikkelse indenfor fransk filosofisk debat om rationalitet, sprog, kundskab og magt.
- Ateist og udførte ikke systematiske undersøgelser af religionen.
- Han så på kristendommen som en vigtig dannende kraft i den vestlige verden.
- Lagde vægt på religionens undertrykkende natur.
- Undersøger hvordan magt og kundskab er bundet sammen i et komplekst netværk af relationer.
- Viser hvordan forskellige former for straf har et religiøst grundlag.
- Han har en katolsk baggrund som i nogle tilfælde kan have påvirket hans arbejde.
- Foucault hævder at seksualitet ikke er givet men er historisk konstrueret.
- Religiøs diskurs har er dannet gennem den menneskelige proces som har med magt og kundskab at gøre.
- Magt er over alt og kommer fra over alt. Siden religionen er en del af den større kultur, eksisterer den som en manifestation af magt. Religionen er et magtsystem eftersom den ordner livet gennem et sæt af magtrelationer.
- Han peger på at der findes en gensidig handling af afsløring og overgivelse i bekendelsens praksis. I denne proces bliver selvet dannet og formet.
4.7: Anthony Giddens: Religion i senmoderniteten:
- Anthony Giddens 1938à
- Bidragsyder til moderne analyser af sociale klasser og stratificering (lagdeling).
- Et vigtigt projekt for Giddens er at bygge bro over skellet mellem struktur og handling. I sin struktureringsteori hævder han at sociale relationer som er struktureret i tid og rum er et resultat af at strukturer har en todelt karakter. Dette betyder at mennesker skaber samfundet, men på samme tid er de begrænset af det samfund de har skabt. Selv om handling og struktur normalt bliver set på som modsatte begreber så kan de ikke analyseres hver for sig.
- På den ene side lægger Giddens stor vægt på individuel handling/den rationelle beslutningstagende aktør. På den anden side hævder han at individet ikke kan træffe beslutninger og handle uden at trække på de kollektive fortolkningsskemaer.
- F.eks. er sprog en struktur. Sprog organiseres i praksis, men sproget er også reproduceret igennem praksis. Ved at sørge for fælles fortolkningsskemaer gør strukturen det muligt at ny handling kan finde sted.
- Giddens hævder at der findes bestemte forandringer som betegner den nuværende epoke.
- Refleksiviteten i moderne socialt liv består i at social praksis konstant undersøges og omdannes i lys af ny information.
- Moderne liv og individ: Individet eksisterer indenfor en struktur, men det er også agent, noget som betyder at selvet må skabes. Konstruktionen af selvet som et refleksivt projekt er en vigtig del af modernitetens refleksivitet. Identiteten er ikke noget som er givet men den tilegnes gennem forhandlet og refleksivt brug af de ressourcer som hvert liv tilbyder. Identiteten er skabt og valgt af individet.
- At have et valg når det gælder ens identitet kan både være frigørende og vanskeligt og kan medfør angst over at bestemme ens ’virkelige selv’ eller ’sande identitet’.
- Traditionelle samfund:
- Religiøse kosmologier og rituel praksis har med tillid at gøre
- Religion medførte også en vis risiko da den kunne være kilde til angst,
fordi truslen om naturkatastrofer ofte blev forstået vha. religiøse koder
og symboler.
- Religionen kan også være kilde til eksistentiel angst.
- I det moderne samfund er kosmologier erstattet med kundskab styret af logiske og empiriske observationer som er rettet mod materiel teknologi.
- I det moderne samfund reduceres religionens betydning.
- For Giddens er religion og tradition bundet nært sammen. Det moderne liv svækker begge, dog mere traditionen end religionen.
- Modernitet skaber nye moralske problemer.
- Tvivl og usikkerhed ligger til grund for opblomstringen af religionen. Opblomstringen finder sted i forbindelse med fødsel, ægteskab og død.
4.8: Zygmunt Bauman: Den flydende postmoderniteten:
- Zygmunt Bauman 1925.
- Professor i sociologi
- Stærkt engagement for social lighed og meget imod enhver form for autoritet og dogmatisk tænkning.
- Samfundsteoretiker som sammenkobler sociologi og etik.
- Han tager i sin sociologi udgangspunkt i mennesket som aktivt handlende. For Bauman er menneskene kollektivt orienterede og prøver at skabe orden og mening. Samtidig beskriver han stærke samfundsstrukturer.
- Bauman er mest kendt som en modernitetskritisk sociolog.
- Bauman hævder at Holocaust, nazisternes forsøg på at udrydde jøderne, ikke var et tegn på at menneskene altid er irrationelle. Det var heller ikke udslag af modernitetens sammenbrud og tilbagefald til det primitive. For Bauman var Holocaust et udslag af det moderne projekt som stræber mod orden, ryddelighed og kontrol.
- Moderniteten er intolerant over for det fremmede og kræver renhed i fornuftens navn. Fælles for det moderne, både i kommunisme, nazisme og socialdarwinisme har været forfølgelse af afvigere.
- Modernitetens mest centrale kendetegn er bureaukratiet hvilket indebærer en vidtgående arbejdsdeling og opsplitning af arbejdsopgaver. Dermed får bureaukraterne et teknisk ansvar mens det moralske ansvar pulveriseres.
- Der var to specielle forhold der gjorde at Holocaust var muligt:
1. Den ene var krigssituationen
2. Den anden var det tyske folks passivitet helt fra starten.
- Bauman har et håb om at menneskenes indbyggede etiske engagement for det nære gradvis kan opgraderes til universelt inkluderende etisk omsorg.
- Typisk for hans sans for det sammensatte og tvetydige er en drøftelse af kærlighedens sociologi.
- Kærligheden kan være præget af det fikserede, det fastlagte. I det tilfælde har parret et fælles kodeks som definerer rammerne for deres forhold. Faren er at forholdet kan stivne i rutine og pligt. Det flydende forhold er mere dynamisk. Begge parter beregner tab og gevinst ud fra den givne situation. Dette forhold er ustabilt, usikkert og truende.
- Moderniseringen har svækket religionens betydning i samfundet.
- Forførelse har erstattet undertrykkelse og fælles religiøse rammer som grundlag for social integration.
- Bauman ser ikke noget religiøst i det postmoderne menneskes jagt på selvrealisering og lykke.
- Historisk har religiøse ledere haft magt til at påføre folk religiøse problemstillinger (jf. Foucault).
- Den postmoderne bevidsthed ønsker glæde og lyst hvor den traditionelle religiøse bevidsthed fokuserer på menneskers begrænsninger og tristhed.
- Fundamentalisme er den trygge havn.
- Kritik af Bauman: Han sætter for stort lighedstegn mellem religion og fundamentalisme.
4.9: Nogle hovedlinier:
- Et af emnerne som alle har været optaget af er forholdet mellem individ og samfund.
- De fleste peger på at der findes en spænding mellem individ og samfund. Alle er enige om at der ikke findes noget der hedder ren individualitet, men at mennesker udvikler personligheden i social samhandling.
- Mens alle teoretikerne lægger vægt på at individets identitet er socialt konstrueret, er Giddens den som i størst grad ser på identiteten som noget som er skabt og valgt af individet.
- Giddens lægger vægt på at de sociale aktører skaber religion, men at dette også hænger sammen med en større samfundsmæssig udvikling.
- Hos Habermas, Luhmann, Bourdieu og Foucault er religion i langt større grad et produkt af strukturerne.
Sociologiens ældre klasikkere og deres syn på religion (s.63)
3.8 Mellem strukturer og aktører:
- Der er et grundlæggende skel mellem strukturorienterede og aktørorienterede teorier.
- Strukturorienterede teorier anser visse overindividuelle ordninger som de mest grundlæggende faktorer i samfundet. Disse giver rammerne for og bestemmer individets tænkning, handling og sociale liv. Svagheden ved disse teorier er at de ofte præsenterer generaliseringer som gør at man overser aktøren og konteksten. På denne måde bliver sociale fænomener forstået som ydre kræfter.
- Hos Marx er strukturerne materielle (samfund præget af konflikter)
- Hos Durkheim er de materielle og moralske (teoris fokus à harmoni)
- Hos Parsons er de materielle og normative (teoris fokus à harmoni)
- Inden for strukturorienterede teorier lægges der vægt på at religion er et resultat af større samfundsmæssige forandringer. Man har også tendens til at lægge vægt på den betydning religionen har for samfundets behov. Durkheim mener at religion har en funktion i det at skabe socialt sammenhold og stabilitet. Ligeledes mener Parsons at religion er en nødvendighed for individet og det sociale system for at skabe motivation og stabilitet. => religion bliver til et fænomen som er en effekt af ydre betingelser.
- Aktørorienterede teorier forsøger at forklare den sociale virkelighed ved at referere til formålsrationel social handling. Her er man optaget af betingelserne for social handling hvor man ser på den sociale aktør som rationel og orienteret mod et klart defineret mål. Sociale fænomener bliver set på som rationelle reaktioner mod samfundsmæssige betingelser. Dette perspektiv ses hos Weber, Simmel og Mead.
- Inden for aktørorienterede teorier er sigtemålet at forstå aktørens handling. Der ægges endvidere vægt på motivet bag aktørens handling. Hos Weber er religion knyttet til individets behov for mening. Hos Simmel og Mead opstår religion i den sociale interaktion. => Religion er et produkt af bestemte individer som levede i en givet historisk kontekst.