Kapitel 7 i "Inføring i religionssociologi"
Til d.31/10-06
Kap. 7: Enkeltmenneskers religiøsitet (s.138ff):
- Studiet af enkeltmennesket lægger vægt på dets tænkning, handlinger og selvforståelse. Disse tre faktorer er i sammenspil med de sociale omgivelser.
- Der henvises til Mead (kap. 3.6): [Man spejler sig selv i andre].
- Kap. 7 begynder med en præsentation af fire sociologiske forklaringer på hvorfor mennesker bliver religiøse.
1. Deprivationsteori (deprivation = mangel/afsavn ; depriveret = nødlidende)
2. Socialiseringsteori
3. Teori om rationelle valg
4. Teori om søgen efter mening og tilhørighed
- I kapitlet vil der blive set på hvordan sociale erfaringer både kan styrke og svække et religiøst engagement.
- Inden for religionssociologien er der tegnet et billede af vor tids mennesker som frie og søgende mennesker som selv vælger sin identitet og livstolkning.
- I slutningen af kapitlet bliver det drøftet om der er sket en sekularisering på individniveau.
7.1 Deprivationsteori: Mangler skaber religiøse behov:
- Deprivationsteorien går ud på at religion giver trøst eller kompensation i situationer hvor folk er depriverede/nødlidende.
- Disse idéhistoriske rødder kan spores tilbage til Karl Marx (kap. 3.1): Marx forklarede religions eksistens som et produkt af samfundets rammer. Religionen ses som en protest, reaktion eller trøst over for samfundets elendighed.
- Tanken er videreudviklet af den amerikanske sociolog Charles Glock.
Glock skelner mellem fem typer af deprivation:
1. Økonomisk deprivation: Man er fattig
2. Social deprivation: De egenskaber der vurderes højt i et givent samfund mangler man.
3. Organisk deprivation: Man er dårligere stillet pga. sygdom eller funktionshæmning.
4. Etisk deprivation: Når der opstår konflikt mellem individets og samfundets værdisystem.
5. Psykisk deprivation: Når individet mangler et fortolkningssystem.
- Den norske religionssociolog Jon P. Knudsen argumenterer for at man bør anvende endnu en deprivationstype:
6. Eksistentiel deprivation: Man kan sagtens have alle livets goder og stadig mangle svar
på spørgsmål om livets mening.
- Religion kommer som et svar på en mangeltilstand.
- Der kan skelnes mellem absolut deprivation og relativ deprivation.
1. Absolut deprivation: Strengt taget kan en deprivation ikke være absolut.
Hvor skal skellet gå?
2. Relativ deprivation: Den subjektivt oplevede deprivation. Sociologisk mest interessant
da subjektet sammenligner sig med andre og finder ud af at det er
dårligt stillet i forhold til dem.
- Den centrale tanke i deprivationsteorien er at religion giver trøst til den utilfredse.
- Trøsten kan være religiøs i spirituel forstand eller jordisk i forbindelse med deltagelse i det religiøse fællesskab.
1. Religiøs trøst: Religionen giver trøst i form af håb om opstandelsen til et nyt liv.
2. Jordisk trøst: Her bliver den udstødte en del af et religiøst fællesskab. Alle er lige for Gud
- Deprivationsteorien skinder allerede igennem i kristendommen i Mattæus-evangeliet kap. 9 vers 12, hvor Jesus siger at de som har det godt ikke trænger til at lege men det gør de som har ondt.
- Kritik:
- Empiriske undersøgelser viser at det ikke er de udstødte og elendige
der dominerer i etablerede kirkesamfund verden over. (vs. Glock).
- Der er også empiriske undersøgelser som giver en vis støtte til
deprivationsteorien. En svensk spørgeundersøgelse viser at flere med
problemer søger til kirken oftere end ellers. Dette peger mod
socialiseringsteorien da religion må ligge i underbevidstheden som en
mulighed vi vender tilbage til.
- 1: Deprivationsteorien redegør ikke for hvorfor nogen depriverede
bliver religiøse mens andre depriverede ikke bliver religiøse.
2: Teorien fokuserer ensidigt på forhold som skaber efterspørgsel efter
religion mens hvad de religiøse tilbyder ikke bliver behandlet.
3: Religiøst engagement kræver et vist overskud og derfor virker det
underligt at det skulle være de svage der søger religion.
7.2 Socialiseringteori: Folk bliver religiøse fordi de vender sig ubemærket til det:
- Grundtanken i socialiseringsteori er at måden mennesket tænker og handler på er bestemte måder det er opdraget på.
- Socialisering kan defineres som en proces hvor mennesker gradvis vokser ind i roller i samfundet og lærer at rette sig efter de forventninger som er knyttet til de roller de havner i.
- Vellykket socialisering medfører social samhørighed og en social identitet som medfører en forpligtelse på bestemte normer f.eks. inden for religion.
- Der skelnes mellem formel og uformel socialisering. Her vurderes om sanktionerne er formelle eller uformelle:
1. Formel: F.eks. har staten og dens repræsentanter stærkt formelle sanktioner. Arresterer, tage forældres omsorg fra deres børn, kan belønne forskellige initiativer og handlinger i form af kapital, gode karakterer eller offentlig ros.
2. Uformel: Uformelle sanktioner sker oftest i familien. Meget brug af negative sanktioner kaldes disiplinering hvor brug af stærke sanktioner knyttet til bestemte opfattelser kaldes indoktrinering.
- Empiriske studier verden over viser at religiøse forældre får langt flere religiøse børn end ikke-religiøse forældre.
- Der skelnes mellem primær og sekundær socialisering:
1. Den primære socialisering sker gerne i løbet af de første år. Her lærer man sprog, behersket adfærd og evne til at vise og tage imod tillid. Socialiseringen sker i primærgrupperne som almindeligvis er familien og tætte relationer. (jf. Freud kap. 3.5)
2. Sekundærsocialiseringen bidrager til at man tilegner sig viden og kompetence for at kunne udfylde bestemte roller i samfundet. Her er socialiseringen mere formel og reflekteret. Socialiseringen foregår i sekundærgrupperne som kan være skolen, arbejdspladsen, fritidsorganisationer, etc.
- Mange sociologer hævder at også socialiseringen hos den voksne har stor indflydelse på individet. Det er ikke kun forældre der socialiserer sine børn; børnene socialiserer også forældrene.
- Det at individer socialiseres ind i roller som er vigtige for at opretholde samfundet kan sammenlignes med Talcott Parsons kap.3.7.
- Sociologen Dennis Wrong advarede mod det oversocialiserede billede af menneskene. Han mener at socialiseringsteorien tager for meget udgangspunkt i at mennesket søger accept fra andre mennesker. Socialiseringsteorien bliver på denne måde for deterministisk.
- Der findes teorier der uddyber og underbygger socialiseringsteorien: Etnisitet, nationalisme og religion (jf. kap. 9 og 10).
- Den amerikanske religionssociolog Wade Clark Roof argumenterede for at mennesker som var stærkt forankret til sit lokalsamfund var mere religiøse end de som ikke var det. = Lokalismeteorien.
- Ægteskab på tværs af livssyn og engagementsniveau medfører ofte neddæmning af den med det stærkeste engagement (jf. McGuire). Dette kan ses som en drivkraft bag sekulariseringen.
- I et pluralistisk samfund hvor der lever mange forskellige former for tro og livsformer tvinges mennesket til at reflekterer mere og træffe flere bevidste valg (jf. Giddens kap. 4.7)
7.3 Teorien om rationelle valg: Mennesker bliver religiøse nar det lønner sig.
- Rational choise theory har fået særlig stor tilslutning i USA
- Teorien er inspireret af økonomers tænkning og er udvidet til livets forhold som venskab, kærlighed og religiøst liv.
- Religionssociologen Rodney Stark omtaler teorien som kommet så stærkt ind i religionssociologien så der er tale om et paradigmeskift.
- Fra denne teoris perspektiv bliver folk religiøse fordi de har fordele af det.
- Rodney Stark pointerer at teorien om rationelle valg vil medfører at de religiøse bevægelser der giver flest løfter om et evigt liv vil vinde flest tilhængere.
- Hvis det ikke gælder om størst muligt udbytte vil folk slå sig til ro med en nogenlunde ok levevis da de tror på at en eventuel gud vil godtage dette. Teorien om rationelle valg kan dermed understøtte sekulariseringen.
- Mange stiller spørgsmål til om mennesker virkelig er så egoistiske som teorien forudsætter.
- Teorien er for individualiseret. Den forudsætter at mennesker er totalt frikoblet fra sociale og kulturelle sammenhænge.
- Man kan også spørge om folk altid er så reflekterende, bevidste og kalkulerende som teorien forudsætter.
- Empiriske studier viser at der er en sammenhæng mellem indsats og resultat. Steder hvor der tilbydes flere forskellige gudstjenester øger antallet af deltagere.
- Teorien beskriver mænds verden mere end kvinders. Kvinder er mere fokuseret på omsorg og ansvar end mænd.
- Det er ikke tilfældigt at teorien først og fremmest er vokset frem i USA. Landet er ideologisk set mere præget af individualisme, liberalisme og konkurrence end mange andre steder i verden. Hertil kommer at USA er et forholdsvis ”nyt” land med konkurrence mellem mange små trossamfund.
- Rational choise theory bygger på egoisme.
7.4 Religion som søgen efter mening og tilhørighed:
- Vi kan se menneskers religiøsitet som udtryk for at mennesker søger mening og tilhørighed.
- Der findes mange retninger i sociologien bl.a. fænomenologiske, fortolkende, forstående og hermeneutiske. Uanset betegnelserne giver de alle sammen udtryk for at mennesket har en bevidsthed og evne til at sætte sig mål det finder meningsfyldt.
- For at forstå menneskets handlinger må der fokuseres på motivet bag handlingen.
- Max Weber skelnede mellem fire handlingstyper:
1. Den traditionelle handling som er styret af skik og brug.
2. Den affektive handling som er styret af følelser.
3. Værdirationelle handlinger ud fra moralske idealer. Pligtetisk.
4. teknisk-rationelle handlinger som er fornuftsbaserede og målrettede. Ikke nødvendigvis egoistiske handlinger.
- Hos Weber er behovet for mening både intellektuelt og følelsesmæssigt.
- Berger og Weber er enige om at behovet for at finde mening er større når man møder onskab og lidelse.
- Religionen har traditionelt været en vigtig leverandør af teodicéer. En teodicé er en religiøs forklaring på uforståelige forhold.
- Mange sekulariseringsteorier handler om hvordan religion i det moderne samfund er blevet en mindre leverandør af mening. (jf. kap. 5.5).
- Dette meningsperspektiv har fået kritik for at være for at have et for intellektualistisk syn på religion.
- Mennesket søger ikke bare mening, det søger også fællesskab og social forankring.
7.5 Hvor forankret? Hvor individualiseret?
- Et aspekt ved den religiøse individualisme er subjektivering og en stærk skepsis over for autoritet.
- Ændringen fra forpligtende dogmatiske systemer der formidles ovenfra til en søgen efter hvad der føles rigtigt indefra er ikke specielt for religionen. Denne udvikling ses i kunst, kultur, politik, etc.
- Religion til de fleste folk i dag er traditionskritiske, autoritetskritiske, subjektive baserede og indrettet til at finde en særegen identitet hvor man kan realisere sig.
- Religionsforskeren Paul Heelas kalder New Age for en selv-fejrende religion som helliggør det moderne liv.
7.6 Den individuelle religiøsitets sociale forankring:
- Den enkeltes religiøsitet formidles socialt.
- Den private religiøsitet konstrueres ud fra sociale erfaringer.
- Flere sociologer forklarer vor tids individualisme ud fra træk ved de økonomiske systemer. Liberalistisk og kapitalistisk.
- Weber understreger at religion ikke udvikler sig helt som en afspejling af klasseinteresser. Men for at religiøse og etiske ideer skal blive spredt kan de ikke være helt uden social grobund.
- Socialantropologen Mary Douglas mente at der er en sammenhæng mellem social position og livstolkning.
- Religionssociologen Lars Ahlin har ladet sig inspirere af Douglas.
- Ahlin har lavet en indholdsanalyse af en svensk ugeblad og en svensk næringslivsavis og fokuseret på hvad de skriver om alternativ religiøsitet.
- Ifølge Ahlin retter ugebladet sig efter lavtlønnede kvinder mens avisen læses af folk med høj uddannelse. På denne bagrund må New Age og alternativ religiøsitet beskrives mere nuanceret end kun som strømninger som alle bygger på religiøs individualisme. Der findes forskelle og spændinger som i høj grad er klasserelaterede. Hertil kommer at der også er kønsrelaterede forskelle i det religiøse liv. Blandt andet er kvinder mere religiøse end mænd. (køn og religiøsitet kap. 11).
7.7 Religiøsitet hos folk flest – stadig i dialog med trostraditionerne:
- Den individuelle religion til de fleste har mange steder udviklet sig i kritisk dialog med etablerede trostraditioner i etablerede kirkesamfund.
- Empiriske studier viser at den kristne tradition har stærkere spor i Finland, Norge og Island hvor Danmark og Sverige præges af alternativ religiøsitet.
- I mange lande i vesten har troen på himlen langt højere tilslutning end troen på et helvede. Den skarpe dualisme mellem frelse og fortabelse viskes langsom ud.
- Den norske folkekirke har 86% af befolkningen som medlemmer. Disse benytter de kirkelige ritualer fra fødsel til død, men til den almindelige kirkegang er der næsten ingen deltagere.
- Den britiske religionssociolog Grace Davie betragter religion som en form for kollektivt minde. Hun bruger begrebet vacarious religion som kan oversættes med vikarierende religion. Hun rejser spørgsmålet om ikke europæere er lige religiøse som andre bare på en anden måde.
- Den svenske sociolog Per Petersson har lavet en kvalitativ undersøgelse som støtter op om det billede Grace Davie har tegnet. Individualiseringen og ritualforankring ses som et paradoks. Det at der efterspørges hhv. privat, individuel religion og kollektive ritualer kan ikke fungere sammen. Pettersson mener ud fra denne analyse at den kollektive dimension er undervurderet i meget nyere faglig tale om religionens individualisering.
7.8 Ritualer og musik som bærere af religiøsitet:
- Ritualer fungerer som markører af rang og eksklusivitet. Dette syn på ritualer ser vi også hos Pierre Bourdieu (kap. 4.5), som mener at ritualer bliver brugt som magtmiddel til at understrege magtforskelle. Ritualet kan også virke inddragene.
- Ritualer er standardiserede handlingsmønstre med symbolsk indhold som gennemføres i bestemte situationer.
- Forholdet mellem symbol og realitet er ofte svært og mangetydigt.
- Samtidig gør mangetydigheden ritualerne tilgængelige for flere tolkninger.
- På samme måde som ritualer er musik noget som ofte bliver bro mellem en religiøs tradition og de fleste folk i samfundet. Musikken appellerer til følelserne og ofte det kropslige. Samtidig er musikken også mangetydig.
- Den amerikanske sociolog Andrew Greeley undersøgte hvad der vakte religiøse erfaringer hos mennesker. At lytte til musik kom højest på listen.
- Meredith McGuire hævder at forskellige former for musik som religiøs lovsang er et vedligeholdelsesmiddel for religiøsitet.
7.8 Når religionen bliver vigtig: Om stærkt religiøse individer:
- Der er stadig mange mennesker som regelmæssigt søger til religiøse fællesskaber som er vigtige for dem.
- Det stærke religiøse engagement i fundamentalistiske bevægelser er omtalt i kap.9.3.
- Begrebet omvendelse omfatter almindeligvis indre forandringer af ens identitet, meningssystem og livsstil.
- Indtil for 25-30 år siden har forskerne lagt vægten på hvordan de omvendte blev manipuleret og presset indtil de ikke længere var sig selv.
- Nogen gange betyder en religiøs omvending brud med familie og venner. Men langt oftere er det nærstående som opmuntrer til omvendelse.
- Erwing Gofmanns (kap. 4.3) generelle teorier om hvordan menneskers sociale samspil følger visse dramaturgiske mønstre er relevante i forhold til tungetale, og indre redefineringer af at man før var blind og nu kan se osv. Gofmann viser også hvordan foreskrevne roller kan tages i brug for at opnå fordele.
- En strategi som nogen gange bruges af stærke og tætte religiøse fælleskaber er en vis tilbagetrækning fra samfundet.
- Verden derude tegnes i mørke farver.
- Mange religiøse bevægelser forsøger at holde engagementet ved lige ved at satse meget på fortolkninger af apologier i skrifter, og billeder i blade, videoer, traktater osv.
- McGuire fremhæver tre faktorer som kan medføre en tilbagetrækning fra et stærkt religiøst engagement.
1. Hvis kontakten med verden udenfor optrappes
2. Hvis man oplever splid mellem liv og lære hos bevægelsens ledere
3. Hvis bevægelsen oplever en klar fiasko i forhold til forventningerne.
- Når mennesker flytter kommer de på afstand fra gamle bånd og loyalitet og skal på mange måder bygge en ny identitet op.
7.10 Sekularisering på individniveau:
- Der findes dramatiske omvendinger og intens religiøsitet
- I Europa har vi set at mange holder fast ved en form for kulturkristendom som giver udslag i brug af ritualerne (Davie).
- Individuel sekularisering er en europæisk hovedtendens, i hvert fald når man bruger aktivitetsmål som indikator.
- Nogle sociologer hævder at religionen vil kunne bidrage til selvforståelsen ud fra en teori om at man bygger sin identitet op af familien og privatlivet. Andre sociologer mener at identiteten bygges mere og mere op på arbejdspladsen da familien mister sin funktion og på arbejdspladsen har religionen ikke en betydelig rolle.
- Svaret på om der er sket en sekularisering på individniveau er ikke ensidig. Sociologerne er uenige. Men alle er dog enige om at individets religiøse liv forandrer sig.
Kap. 7: Enkeltmenneskers religiøsitet (s.138ff):
- Studiet af enkeltmennesket lægger vægt på dets tænkning, handlinger og selvforståelse. Disse tre faktorer er i sammenspil med de sociale omgivelser.
- Der henvises til Mead (kap. 3.6): [Man spejler sig selv i andre].
- Kap. 7 begynder med en præsentation af fire sociologiske forklaringer på hvorfor mennesker bliver religiøse.
1. Deprivationsteori (deprivation = mangel/afsavn ; depriveret = nødlidende)
2. Socialiseringsteori
3. Teori om rationelle valg
4. Teori om søgen efter mening og tilhørighed
- I kapitlet vil der blive set på hvordan sociale erfaringer både kan styrke og svække et religiøst engagement.
- Inden for religionssociologien er der tegnet et billede af vor tids mennesker som frie og søgende mennesker som selv vælger sin identitet og livstolkning.
- I slutningen af kapitlet bliver det drøftet om der er sket en sekularisering på individniveau.
7.1 Deprivationsteori: Mangler skaber religiøse behov:
- Deprivationsteorien går ud på at religion giver trøst eller kompensation i situationer hvor folk er depriverede/nødlidende.
- Disse idéhistoriske rødder kan spores tilbage til Karl Marx (kap. 3.1): Marx forklarede religions eksistens som et produkt af samfundets rammer. Religionen ses som en protest, reaktion eller trøst over for samfundets elendighed.
- Tanken er videreudviklet af den amerikanske sociolog Charles Glock.
Glock skelner mellem fem typer af deprivation:
1. Økonomisk deprivation: Man er fattig
2. Social deprivation: De egenskaber der vurderes højt i et givent samfund mangler man.
3. Organisk deprivation: Man er dårligere stillet pga. sygdom eller funktionshæmning.
4. Etisk deprivation: Når der opstår konflikt mellem individets og samfundets værdisystem.
5. Psykisk deprivation: Når individet mangler et fortolkningssystem.
- Den norske religionssociolog Jon P. Knudsen argumenterer for at man bør anvende endnu en deprivationstype:
6. Eksistentiel deprivation: Man kan sagtens have alle livets goder og stadig mangle svar
på spørgsmål om livets mening.
- Religion kommer som et svar på en mangeltilstand.
- Der kan skelnes mellem absolut deprivation og relativ deprivation.
1. Absolut deprivation: Strengt taget kan en deprivation ikke være absolut.
Hvor skal skellet gå?
2. Relativ deprivation: Den subjektivt oplevede deprivation. Sociologisk mest interessant
da subjektet sammenligner sig med andre og finder ud af at det er
dårligt stillet i forhold til dem.
- Den centrale tanke i deprivationsteorien er at religion giver trøst til den utilfredse.
- Trøsten kan være religiøs i spirituel forstand eller jordisk i forbindelse med deltagelse i det religiøse fællesskab.
1. Religiøs trøst: Religionen giver trøst i form af håb om opstandelsen til et nyt liv.
2. Jordisk trøst: Her bliver den udstødte en del af et religiøst fællesskab. Alle er lige for Gud
- Deprivationsteorien skinder allerede igennem i kristendommen i Mattæus-evangeliet kap. 9 vers 12, hvor Jesus siger at de som har det godt ikke trænger til at lege men det gør de som har ondt.
- Kritik:
- Empiriske undersøgelser viser at det ikke er de udstødte og elendige
der dominerer i etablerede kirkesamfund verden over. (vs. Glock).
- Der er også empiriske undersøgelser som giver en vis støtte til
deprivationsteorien. En svensk spørgeundersøgelse viser at flere med
problemer søger til kirken oftere end ellers. Dette peger mod
socialiseringsteorien da religion må ligge i underbevidstheden som en
mulighed vi vender tilbage til.
- 1: Deprivationsteorien redegør ikke for hvorfor nogen depriverede
bliver religiøse mens andre depriverede ikke bliver religiøse.
2: Teorien fokuserer ensidigt på forhold som skaber efterspørgsel efter
religion mens hvad de religiøse tilbyder ikke bliver behandlet.
3: Religiøst engagement kræver et vist overskud og derfor virker det
underligt at det skulle være de svage der søger religion.
7.2 Socialiseringteori: Folk bliver religiøse fordi de vender sig ubemærket til det:
- Grundtanken i socialiseringsteori er at måden mennesket tænker og handler på er bestemte måder det er opdraget på.
- Socialisering kan defineres som en proces hvor mennesker gradvis vokser ind i roller i samfundet og lærer at rette sig efter de forventninger som er knyttet til de roller de havner i.
- Vellykket socialisering medfører social samhørighed og en social identitet som medfører en forpligtelse på bestemte normer f.eks. inden for religion.
- Der skelnes mellem formel og uformel socialisering. Her vurderes om sanktionerne er formelle eller uformelle:
1. Formel: F.eks. har staten og dens repræsentanter stærkt formelle sanktioner. Arresterer, tage forældres omsorg fra deres børn, kan belønne forskellige initiativer og handlinger i form af kapital, gode karakterer eller offentlig ros.
2. Uformel: Uformelle sanktioner sker oftest i familien. Meget brug af negative sanktioner kaldes disiplinering hvor brug af stærke sanktioner knyttet til bestemte opfattelser kaldes indoktrinering.
- Empiriske studier verden over viser at religiøse forældre får langt flere religiøse børn end ikke-religiøse forældre.
- Der skelnes mellem primær og sekundær socialisering:
1. Den primære socialisering sker gerne i løbet af de første år. Her lærer man sprog, behersket adfærd og evne til at vise og tage imod tillid. Socialiseringen sker i primærgrupperne som almindeligvis er familien og tætte relationer. (jf. Freud kap. 3.5)
2. Sekundærsocialiseringen bidrager til at man tilegner sig viden og kompetence for at kunne udfylde bestemte roller i samfundet. Her er socialiseringen mere formel og reflekteret. Socialiseringen foregår i sekundærgrupperne som kan være skolen, arbejdspladsen, fritidsorganisationer, etc.
- Mange sociologer hævder at også socialiseringen hos den voksne har stor indflydelse på individet. Det er ikke kun forældre der socialiserer sine børn; børnene socialiserer også forældrene.
- Det at individer socialiseres ind i roller som er vigtige for at opretholde samfundet kan sammenlignes med Talcott Parsons kap.3.7.
- Sociologen Dennis Wrong advarede mod det oversocialiserede billede af menneskene. Han mener at socialiseringsteorien tager for meget udgangspunkt i at mennesket søger accept fra andre mennesker. Socialiseringsteorien bliver på denne måde for deterministisk.
- Der findes teorier der uddyber og underbygger socialiseringsteorien: Etnisitet, nationalisme og religion (jf. kap. 9 og 10).
- Den amerikanske religionssociolog Wade Clark Roof argumenterede for at mennesker som var stærkt forankret til sit lokalsamfund var mere religiøse end de som ikke var det. = Lokalismeteorien.
- Ægteskab på tværs af livssyn og engagementsniveau medfører ofte neddæmning af den med det stærkeste engagement (jf. McGuire). Dette kan ses som en drivkraft bag sekulariseringen.
- I et pluralistisk samfund hvor der lever mange forskellige former for tro og livsformer tvinges mennesket til at reflekterer mere og træffe flere bevidste valg (jf. Giddens kap. 4.7)
7.3 Teorien om rationelle valg: Mennesker bliver religiøse nar det lønner sig.
- Rational choise theory har fået særlig stor tilslutning i USA
- Teorien er inspireret af økonomers tænkning og er udvidet til livets forhold som venskab, kærlighed og religiøst liv.
- Religionssociologen Rodney Stark omtaler teorien som kommet så stærkt ind i religionssociologien så der er tale om et paradigmeskift.
- Fra denne teoris perspektiv bliver folk religiøse fordi de har fordele af det.
- Rodney Stark pointerer at teorien om rationelle valg vil medfører at de religiøse bevægelser der giver flest løfter om et evigt liv vil vinde flest tilhængere.
- Hvis det ikke gælder om størst muligt udbytte vil folk slå sig til ro med en nogenlunde ok levevis da de tror på at en eventuel gud vil godtage dette. Teorien om rationelle valg kan dermed understøtte sekulariseringen.
- Mange stiller spørgsmål til om mennesker virkelig er så egoistiske som teorien forudsætter.
- Teorien er for individualiseret. Den forudsætter at mennesker er totalt frikoblet fra sociale og kulturelle sammenhænge.
- Man kan også spørge om folk altid er så reflekterende, bevidste og kalkulerende som teorien forudsætter.
- Empiriske studier viser at der er en sammenhæng mellem indsats og resultat. Steder hvor der tilbydes flere forskellige gudstjenester øger antallet af deltagere.
- Teorien beskriver mænds verden mere end kvinders. Kvinder er mere fokuseret på omsorg og ansvar end mænd.
- Det er ikke tilfældigt at teorien først og fremmest er vokset frem i USA. Landet er ideologisk set mere præget af individualisme, liberalisme og konkurrence end mange andre steder i verden. Hertil kommer at USA er et forholdsvis ”nyt” land med konkurrence mellem mange små trossamfund.
- Rational choise theory bygger på egoisme.
7.4 Religion som søgen efter mening og tilhørighed:
- Vi kan se menneskers religiøsitet som udtryk for at mennesker søger mening og tilhørighed.
- Der findes mange retninger i sociologien bl.a. fænomenologiske, fortolkende, forstående og hermeneutiske. Uanset betegnelserne giver de alle sammen udtryk for at mennesket har en bevidsthed og evne til at sætte sig mål det finder meningsfyldt.
- For at forstå menneskets handlinger må der fokuseres på motivet bag handlingen.
- Max Weber skelnede mellem fire handlingstyper:
1. Den traditionelle handling som er styret af skik og brug.
2. Den affektive handling som er styret af følelser.
3. Værdirationelle handlinger ud fra moralske idealer. Pligtetisk.
4. teknisk-rationelle handlinger som er fornuftsbaserede og målrettede. Ikke nødvendigvis egoistiske handlinger.
- Hos Weber er behovet for mening både intellektuelt og følelsesmæssigt.
- Berger og Weber er enige om at behovet for at finde mening er større når man møder onskab og lidelse.
- Religionen har traditionelt været en vigtig leverandør af teodicéer. En teodicé er en religiøs forklaring på uforståelige forhold.
- Mange sekulariseringsteorier handler om hvordan religion i det moderne samfund er blevet en mindre leverandør af mening. (jf. kap. 5.5).
- Dette meningsperspektiv har fået kritik for at være for at have et for intellektualistisk syn på religion.
- Mennesket søger ikke bare mening, det søger også fællesskab og social forankring.
7.5 Hvor forankret? Hvor individualiseret?
- Et aspekt ved den religiøse individualisme er subjektivering og en stærk skepsis over for autoritet.
- Ændringen fra forpligtende dogmatiske systemer der formidles ovenfra til en søgen efter hvad der føles rigtigt indefra er ikke specielt for religionen. Denne udvikling ses i kunst, kultur, politik, etc.
- Religion til de fleste folk i dag er traditionskritiske, autoritetskritiske, subjektive baserede og indrettet til at finde en særegen identitet hvor man kan realisere sig.
- Religionsforskeren Paul Heelas kalder New Age for en selv-fejrende religion som helliggør det moderne liv.
7.6 Den individuelle religiøsitets sociale forankring:
- Den enkeltes religiøsitet formidles socialt.
- Den private religiøsitet konstrueres ud fra sociale erfaringer.
- Flere sociologer forklarer vor tids individualisme ud fra træk ved de økonomiske systemer. Liberalistisk og kapitalistisk.
- Weber understreger at religion ikke udvikler sig helt som en afspejling af klasseinteresser. Men for at religiøse og etiske ideer skal blive spredt kan de ikke være helt uden social grobund.
- Socialantropologen Mary Douglas mente at der er en sammenhæng mellem social position og livstolkning.
- Religionssociologen Lars Ahlin har ladet sig inspirere af Douglas.
- Ahlin har lavet en indholdsanalyse af en svensk ugeblad og en svensk næringslivsavis og fokuseret på hvad de skriver om alternativ religiøsitet.
- Ifølge Ahlin retter ugebladet sig efter lavtlønnede kvinder mens avisen læses af folk med høj uddannelse. På denne bagrund må New Age og alternativ religiøsitet beskrives mere nuanceret end kun som strømninger som alle bygger på religiøs individualisme. Der findes forskelle og spændinger som i høj grad er klasserelaterede. Hertil kommer at der også er kønsrelaterede forskelle i det religiøse liv. Blandt andet er kvinder mere religiøse end mænd. (køn og religiøsitet kap. 11).
7.7 Religiøsitet hos folk flest – stadig i dialog med trostraditionerne:
- Den individuelle religion til de fleste har mange steder udviklet sig i kritisk dialog med etablerede trostraditioner i etablerede kirkesamfund.
- Empiriske studier viser at den kristne tradition har stærkere spor i Finland, Norge og Island hvor Danmark og Sverige præges af alternativ religiøsitet.
- I mange lande i vesten har troen på himlen langt højere tilslutning end troen på et helvede. Den skarpe dualisme mellem frelse og fortabelse viskes langsom ud.
- Den norske folkekirke har 86% af befolkningen som medlemmer. Disse benytter de kirkelige ritualer fra fødsel til død, men til den almindelige kirkegang er der næsten ingen deltagere.
- Den britiske religionssociolog Grace Davie betragter religion som en form for kollektivt minde. Hun bruger begrebet vacarious religion som kan oversættes med vikarierende religion. Hun rejser spørgsmålet om ikke europæere er lige religiøse som andre bare på en anden måde.
- Den svenske sociolog Per Petersson har lavet en kvalitativ undersøgelse som støtter op om det billede Grace Davie har tegnet. Individualiseringen og ritualforankring ses som et paradoks. Det at der efterspørges hhv. privat, individuel religion og kollektive ritualer kan ikke fungere sammen. Pettersson mener ud fra denne analyse at den kollektive dimension er undervurderet i meget nyere faglig tale om religionens individualisering.
7.8 Ritualer og musik som bærere af religiøsitet:
- Ritualer fungerer som markører af rang og eksklusivitet. Dette syn på ritualer ser vi også hos Pierre Bourdieu (kap. 4.5), som mener at ritualer bliver brugt som magtmiddel til at understrege magtforskelle. Ritualet kan også virke inddragene.
- Ritualer er standardiserede handlingsmønstre med symbolsk indhold som gennemføres i bestemte situationer.
- Forholdet mellem symbol og realitet er ofte svært og mangetydigt.
- Samtidig gør mangetydigheden ritualerne tilgængelige for flere tolkninger.
- På samme måde som ritualer er musik noget som ofte bliver bro mellem en religiøs tradition og de fleste folk i samfundet. Musikken appellerer til følelserne og ofte det kropslige. Samtidig er musikken også mangetydig.
- Den amerikanske sociolog Andrew Greeley undersøgte hvad der vakte religiøse erfaringer hos mennesker. At lytte til musik kom højest på listen.
- Meredith McGuire hævder at forskellige former for musik som religiøs lovsang er et vedligeholdelsesmiddel for religiøsitet.
7.8 Når religionen bliver vigtig: Om stærkt religiøse individer:
- Der er stadig mange mennesker som regelmæssigt søger til religiøse fællesskaber som er vigtige for dem.
- Det stærke religiøse engagement i fundamentalistiske bevægelser er omtalt i kap.9.3.
- Begrebet omvendelse omfatter almindeligvis indre forandringer af ens identitet, meningssystem og livsstil.
- Indtil for 25-30 år siden har forskerne lagt vægten på hvordan de omvendte blev manipuleret og presset indtil de ikke længere var sig selv.
- Nogen gange betyder en religiøs omvending brud med familie og venner. Men langt oftere er det nærstående som opmuntrer til omvendelse.
- Erwing Gofmanns (kap. 4.3) generelle teorier om hvordan menneskers sociale samspil følger visse dramaturgiske mønstre er relevante i forhold til tungetale, og indre redefineringer af at man før var blind og nu kan se osv. Gofmann viser også hvordan foreskrevne roller kan tages i brug for at opnå fordele.
- En strategi som nogen gange bruges af stærke og tætte religiøse fælleskaber er en vis tilbagetrækning fra samfundet.
- Verden derude tegnes i mørke farver.
- Mange religiøse bevægelser forsøger at holde engagementet ved lige ved at satse meget på fortolkninger af apologier i skrifter, og billeder i blade, videoer, traktater osv.
- McGuire fremhæver tre faktorer som kan medføre en tilbagetrækning fra et stærkt religiøst engagement.
1. Hvis kontakten med verden udenfor optrappes
2. Hvis man oplever splid mellem liv og lære hos bevægelsens ledere
3. Hvis bevægelsen oplever en klar fiasko i forhold til forventningerne.
- Når mennesker flytter kommer de på afstand fra gamle bånd og loyalitet og skal på mange måder bygge en ny identitet op.
7.10 Sekularisering på individniveau:
- Der findes dramatiske omvendinger og intens religiøsitet
- I Europa har vi set at mange holder fast ved en form for kulturkristendom som giver udslag i brug af ritualerne (Davie).
- Individuel sekularisering er en europæisk hovedtendens, i hvert fald når man bruger aktivitetsmål som indikator.
- Nogle sociologer hævder at religionen vil kunne bidrage til selvforståelsen ud fra en teori om at man bygger sin identitet op af familien og privatlivet. Andre sociologer mener at identiteten bygges mere og mere op på arbejdspladsen da familien mister sin funktion og på arbejdspladsen har religionen ikke en betydelig rolle.
- Svaret på om der er sket en sekularisering på individniveau er ikke ensidig. Sociologerne er uenige. Men alle er dog enige om at individets religiøse liv forandrer sig.
posted by uni at 9:49 AM
0 comments
